Tvist om dækningsområde for Funktionæroverenskomsten: Sag om virksomhedskonsulenter hos Falck Healthcare A/S
Myndighed
Arbejdsretten
Dato
25. august 2022
Emner
Faglig voldgiftKollektiv arbejdsretLøn og arbejdsvilkår
Underemner
Faglige voldgiftsretter
Dokument
Denne faglige voldgiftssag vedrører en uoverensstemmelse mellem HK Privat og Falck Healthcare A/S om rækkevidden af en kollektiv overenskomst. Konflikten bunder i, hvorvidt en gruppe medarbejdere ansat som virksomhedskonsulenter er omfattet af Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service.
Sagens baggrund
Sagen blev indbragt for en faglig voldgift den 23. august 2022. Tvisten drejer sig om den faglige grænsedragning for overenskomsten i relation til de konkrete arbejdsopgaver, som virksomhedskonsulenterne i Falck Healthcare A/S udfører. For at belyse sagen blev der gennemført en omfattende bevisførelse med forklaringer fra i alt ti vidner (navngivet A-K i protokollatet), som har afgivet forklaring om arbejdets indhold og organisering.
Parternes påstande
Part
Påstand
HK Privat
Falck Healthcare A/S skal anerkende, at virksomhedskonsulenter er omfattet af Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service.
Falck Healthcare A/S
Frifindelse – det gøres gældende, at medarbejdergruppen ikke falder under overenskomstens dækningsområde.
Hovedargumenter
HK Privat argumenterede for, at virksomhedskonsulenternes opgaver er af en sådan karakter, at de naturligt hører under det faglige område, som Funktionæroverenskomsten regulerer.
Dansk Erhverv/Falck Healthcare bestred dette og anførte, at stillingernes indhold falder uden for overenskomstens anvendelsesområde.
En væsentlig del af tvisten beroede på den faktiske gennemgang af de beviser og vidneudsagn, der blev fremlagt under hovedforhandlingen vedrørende medarbejdernes daglige funktioner.
Sagen fandt sin afslutning den 23. august 2022, da klager valgte at hæve sagen efter bevisførelsen. Der blev derfor ikke afsagt en materiel kendelse om overenskomstdækningen.
Da HK Privats advokat meddelte, at man hævede sagen, blev hovedforhandlingen afsluttet, og opmanden traf alene afgørelse om sagens omkostninger.
Rettens begrundelse
Som følge af at sagen blev hævet, traf opmanden, højesteretsdommer Lars Hjortnæs, afgørelse om omkostningsfordelingen i medfør af arbejdsretslovens § 31:
Egne sagsomkostninger: Hver part skal bære deres egne sagsomkostninger.
Opmandens honorar: Udgifterne til opmandens honorar deles ligeligt mellem parterne (HK Privat betaler halvdelen, og Dansk Erhverv betaler halvdelen).
Efter bevisførelsen meddelte klagers advokat, at klager hæver sagen, og hovedforhandlingen blev herefter afsluttet.
Sagen er dermed endeligt sluttet uden præjudicerende virkning for fremtidige sager om samme emne.
Dette lovforslag har til formål at udmønte forslaget om boligtilsyn fra aftalen om en styrket indsats mod social dumping. Det etablerer en ny hovedlov, der fastsætter krav til de boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte i Danmark, og giver Arbejdstilsynet beføjelser til at føre tilsyn med og håndhæve disse krav. Formålet er at sikre, at ansatte indkvarteres under acceptable og sundhedsmæssigt forsvarlige forhold.
Lovens anvendelsesområde
Loven finder anvendelse på boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for én eller flere ansatte i Danmark. Der er dog en række undtagelser:
Nye materialer om sammenlægning af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg
Nye materialer vejleder og inspirerer til indgåelse af en virksomhedsaftale om sammenlægning af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg.
Ny overenskomstordning for udenlandsk arbejdskraft og nye initiativer mod social dumping
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.
Skibe og offshoreanlæg er undtaget, da de er omfattet af særlovgivning.
Tjeneste- eller lejeboliger stillet til rådighed af staten, samt boliger fra Forsvarsministeriet eller Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, er undtaget på grund af eksisterende faste rammer og særlige operative forhold.
Chaufførers regulære ugentlige hviletider og kompenserende hviletider, der afholdes uden for køretøjet, er undtaget, da der allerede er kontrol med disse forhold under køre- og hviletidsforordningen.
Au pair-personer er undtaget, da deres boligforhold er reguleret af udlændingelovens au pair-ordning.
Loven finder desuden ikke anvendelse for arbejdsgivere, der er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som indeholder tilsvarende bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Arbejdsgiveren skal dog dokumentere dette over for Arbejdstilsynet. Hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af overenskomstens forpligtelser, eller hvis ansatte ikke er dækket af overenskomsten, påser Arbejdstilsynet dog fortsat overholdelsen af denne lov.
Arbejdsgivers forpligtelser ved indkvartering af ansatte
En arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed, skal sikre, at indkvarteringen ikke er sundhedsfarlig og opfylder følgende mindstekrav:
Adgang til wc og drikkevand: Der skal være tilfredsstillende adgang til wc og godt og tilstrækkeligt drikkevand, samt behørigt afløb for spildevand. Dette indebærer bl.a. rindende koldt og varmt vand og velfungerende afløb.
Beboermaksimum: Som udgangspunkt må der ikke indkvarteres flere end to personer pr. beboelsesrum. Undtagelser gælder for forøgelse af antallet af beboere med den indkvarteredes børn, ægtefælle eller samlever. Desuden kan det samlede antal personer overstige to pr. beboelsesrum, hvis boligens areal er 20 m² eller mere pr. person.
Beskyttelse mod elementer: Beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj.
Dagslys og luftfornyelse: Rum skal have fyldestgørende adgang for dagslys og forsvarlig adgang for luftfornyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri.
Opvarmning og indeklima: Rum skal have mulighed for tilstrækkelig opvarmning (mellem 18 og 23 grader) og et tilfredsstillende indeklima, herunder fri for skimmelsvamp.
Tilsyn
Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af lovens krav. Tilsynet vil være risikobaseret og kan omfatte stikprøvekontroller, især i risikobrancher. Arbejdstilsynet kan få viden om boligforhold gennem tilsyn på arbejdssteder, klager eller indberetninger.
Oplysningspligt: Arbejdsgivere og ansatte skal efter anmodning give Arbejdstilsynet de nødvendige oplysninger.
Adgang uden retskendelse: Arbejdstilsynet har til enhver tid adgang til boliger stillet til rådighed af arbejdsgivere uden retskendelse, hvis det er påkrævet for tilsynet. Dette forudsættes ofte at ske uanmeldt for at sikre effektivitet.
Dokumentation: Arbejdstilsynet kan kræve relevant dokumentation udleveret og foretage fotografiske optagelser.
Påbud: Hvis kravene ikke opfyldes, kan Arbejdstilsynet påbyde arbejdsgiveren at bringe forholdene i orden straks eller inden for en frist. Påbud kan også gives for manglende opfyldelse af oplysningspligten.
Tilbagemelding: Arbejdsgiveren skal skriftligt meddele Arbejdstilsynet, hvordan påbud er efterkommet, og de indkvarterede ansatte skal gøres bekendt med indholdet af denne meddelelse.
Anonymitet: Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at der er modtaget en klage eller indberetning om boligforhold.
Klageadgang
Klage over Arbejdstilsynets afgørelser kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger. Rettidig klage har som udgangspunkt opsættende virkning, medmindre det drejer sig om forhold, der skal udbedres straks.
Straf
Arbejdsgivere, der overtræder lovens krav (§ 3), oplysningspligten (§ 5, stk. 1) eller undlader at efterkomme påbud (§ 6), straffes med bøde.
Bødeniveau: Overtrædelser af boligkravene (§ 3) vil som udgangspunkt medføre en bøde på 25.000 kr. Manglende opfyldelse af oplysningspligten (§ 5, stk. 1) vil som udgangspunkt medføre en bøde på 10.000 kr. Manglende efterkommelse af påbud følger samme bødeniveauer afhængigt af påbuddets karakter.
Skærpende omstændigheder: Straffen kan forhøjes, hvis der er tale om særlig grove overtrædelser af § 3 (f.eks. åbenbart uegnede boliger, sundhedsfare), gentagne overtrædelser inden for 4 år, eller hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Hver skærpende omstændighed forhøjer bøden med 10.000 kr.
Objektivt bødeansvar: For overtrædelse af § 3 kan arbejdsgiveren pålægges bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, hvis den kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.
Selskabsansvar: Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter straffelovens regler.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den vil også finde anvendelse på boliger, der allerede er stillet til rådighed før denne dato, men kravene håndhæves først fra ikrafttrædelsesdatoen.
Ændringer i anden lovgivning
Lovforslaget medfører flere ændringer i eksisterende lovgivning:
Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. (medhjælperloven): § 5, der omhandler logiforhold, ophæves, da de nye mindstekrav vil dække dette område.
Lov om udstationering af lønmodtagere m.v.: Den nye lov om indkvartering af ansatte inkluderes i de regler, der finder anvendelse, når en virksomhed udstationerer lønmodtagere i Danmark. Dette sikrer, at udstationerende virksomheder også skal opfylde de nye boligkrav.
Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter: Arbejdsretten får kompetence til at afgøre sager om, hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af en kollektiv overenskomst med boligbestemmelser, der opfylder lovens krav.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Samarbejdssekretariatet
Beskæftigelsesministeriet
