Kundeklausuls gyldighed i anpartshaveroverenskomst – Funktionærstatus' betydning

Sagen omhandlede gyldigheden og overtrædelsen af en kundeklausul indeholdt i en anpartshaveroverenskomst fra 15. december 2012, samt spørgsmålet om Thomas Kjørnæs' status som funktionær eller partner i Netsolutions ApS.

Baggrund for Sagen

Sagsøgerne, Jatesi Invest ApS, Copenhagen-Living ApS og OI Consulting Holding ApS, er minoritetsejere i Netsolutions ApS, en IT-virksomhed. Sagsøgte, Thomas Kjørnæs, var ansat som sælger i Netsolutions fra 2001 og blev medejer i 2008 via sit holdingselskab, Kjørnæs Invest ApS. I 2012 indgik de fire ejere en anpartshaveroverenskomst, der indeholdt en kundeklausul i Anpartshaveroverenskomsten § 6. Klausulen fastslog, at en anpartshaver, der udtræder af selskabet, er underlagt en kundeklausul vedrørende de 20% største kunder målt på dækningsbidrag ved ansættelsens ophør. Overtrædelse medførte pligt til at betale en konventionalbod svarende til sidste års løn, og klausulen var gældende i 2 år fra fratrædelsen.

Thomas Kjørnæs opsagde sin stilling og fratrådte den 30. juni 2018. Den 1. juli 2018 stiftede han virksomheden Cave IT ApS, der opererer inden for samme branche som Netsolutions. Sagsøgerne blev opmærksomme på, at Thomas Kjørnæs havde kontaktet Netsolutions' kunder efter sin fratrædelse.

Parternes Påstande

Sagsøgerne påstod:

• Anerkendelse af kundeklausulens gyldighed over for Thomas Kjørnæs.
• Forbud mod, at Thomas Kjørnæs aktivt forsøger at hverve kunder fra en fremlagt liste.
• Betaling af DKK 3.237.277,75 i konventionalbod for overtrædelse af kundeklausulen.

Sagsøgte (Thomas Kjørnæs og Kjørnæs Invest ApS) påstod:

• Frifindelse, subsidiært anerkendelse af kundeklausulens gyldighed i en kortere periode.
• Frifindelse for forbud mod hvervning.
• Frifindelse for betaling af konventionalbod, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagsøgte gjorde gældende, at Thomas Kjørnæs havde funktionærstatus, og at kundeklausulen derfor var ugyldig, da den ikke opfyldte betingelserne i Funktionærloven § 18a. Det blev også anført, at kundelisten ikke var udleveret rettidigt, og at konventionalboden var urimelig i henhold til Aftaleloven § 36 og § 38a, stk. 2. Kjørnæs Invest ApS påstod frifindelse, da selskabet ikke havde foretaget aktiv hvervning af kunder.

Sø- og Handelsretten afsagde dom den 20. januar 2020 med følgende resultat:

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten vurderede først Thomas Kjørnæs' status i Netsolutions ApS. På trods af hans ejerandel på 10% og deltagelse i strategiseminarer, fandt retten, at Thomas Kjørnæs' arbejdsopgaver primært var karakteristiske for en sælger. Han havde ingen medarbejdere under sig og deltog ikke i ledelsesmøderne, der varetog den daglige drift. Hans ejerandel gav ham ikke afgørende indflydelse på væsentlige dispositioner.

Retten konkluderede, at Thomas Kjørnæs både før og efter, at han blev medejer, havde en tjenestestilling i Netsolutions. Som følge heraf fandt retten, at Funktionærloven § 18a fandt anvendelse. Da kundeklausulen i anpartshaveroverenskomsten ikke opfyldte betingelserne i Funktionærloven § 18a (f.eks. krav om kompensation og rettidig udlevering af kundeliste), blev den anset for ugyldig over for Thomas Kjørnæs. Thomas Kjørnæs kunne derfor ikke pålægges en konventionalbod.

For så vidt angår Kjørnæs Invest ApS, fandt retten, at selskabet personligt havde tiltrådt ejeraftalen og var bundet af kundeklausulen. Da Kjørnæs Invest ApS ikke havde imødegået sagsøgernes påstande 1 og 2 (gyldighed af klausul og forbud mod hvervning), tog retten disse påstande til følge over for selskabet. Der var dog ikke fremlagt oplysninger om, at Kjørnæs Invest ApS selv havde taget kontakt til Netsolutions' kunder, hvorfor der ikke var grundlag for at pålægge selskabet en konventionalbod.

Dommens Resultat:

Sagsomkostningerne på 150.000 kr. inkl. moms skulle betales af Jatesi Invest ApS, Copenhagen-Living ApS og OI Consulting Holding ApS in solidum til Thomas Kjørnæs og Kjørnæs Invest ApS.

Dommen er anket til Østre Landsret, BS-5018/2020-OLR (anke). 20. januar 2020Sagen er sluttet ved Østre Landsret den 16. april 2021.