Afslag på genoptagelse af sag om landzonetilladelse til opførelse af ny bebyggelse på landbrugsejendom

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en afgørelse fra Planklagenævnet. Nævnet havde tidligere stadfæstet Rebild Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af en ny bolig, stald, maskinhus og møddingsplads på en landbrugsejendom.

Planklagenævnets oprindelige afgørelse

Planklagenævnet afgjorde den 11. februar 2025, at udflytningen af landbrugsejendommens gårdanlæg krævede en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet fandt ikke, at projektet var omfattet af undtagelsen for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Begrundelsen var, at der allerede fandtes driftsbygninger på ejendommen, og et ønske om fremtidig udvidelse ikke i sig selv gjorde en total udflytning nødvendig. Nævnet afslog at give tilladelse, idet hensynet til landskabsværdier vejede tungere.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede om genoptagelse og anførte, at nævnet havde fejlfortolket reglerne om erhvervsmæssig nødvendighed, herunder med henvisning til Landbrugslovens § 9. Klageren mente at have et krav på at få anvist en ny placering til bebyggelsen. I en senere anmodning henviste klageren til en afgørelse fra Naturklagenævnet fra 2008 som argument for, at driftsbygninger kan udflyttes uden landzonetilladelse.

Planklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage sagen. Nævnets afgørelse af 11. februar 2025 gælder således fortsat.

Betingelser for genoptagelse

Nævnet redegjorde for betingelserne for genoptagelse, som kræver enten væsentlige nye faktiske oplysninger, væsentlige sagsbehandlingsfejl eller nye retlige forhold, f.eks. en dom, der underkender nævnets praksis. Uenighed i nævnets fortolkning er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for genoptagelse.

Nævnets vurdering af anmodningen

Planklagenævnet vurderede, at klagerens anmodning ikke indeholdt nye oplysninger af en sådan karakter, at sagen ville have fået et andet resultat. Anmodningen blev anset for at være et udtryk for uenighed i nævnets afgørelse og juridiske fortolkning.

Nævnet fastholdt sin vurdering af, at udflytningen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig. Desuden bemærkede nævnet, at den afgørelse fra Naturklagenævnet, som klageren henviste til, rent faktisk stadfæstede et afslag på en lignende ansøgning og derfor ikke støttede klagerens synspunkt.

Da betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt, blev anmodningen afvist i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4.