Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende transportegnethed af dyr. Sagen omhandler en gris fra klagers besætning, som blev fundet halt ved aflæsning på et slagteri den 13. januar 2025.
Fødevarestyrelsen konstaterede, at grisen var halt på venstre bagben og aflastede benet, når den stod stille. Styrelsen vurderede, at lidelsen havde været til stede og synlig ved pålæsning, og at grisen ikke var transportegnet, da den herved var udsat for unødig lidelse og risiko for yderligere skade. En efterkontrol viste et brud på lårbensknoglen og et frasprængt lårbenshoved uden friske blødninger, men med omsat mørkt blod, hvilket indikerede, at skaden var sket et par dage før transporten. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at dyr skal være egnede til den planlagte transport og ikke må transporteres under forhold, der kan medføre skade eller unødig lidelse.
Klager påklagede indskærpelsen den 16. januar 2025 og anførte, at:
Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkninger. Styrelsen bekræftede, at grisen stammede fra klagers besætning, da der kun aflæsses én bil ad gangen, og grisen blev mærket med sygemærke. Styrelsen fastholdt, at et lårbensbrud forårsager smerte og ustabilitet, og at transport af et sådant dyr uundgåeligt medfører unødig lidelse, især under bevægelse på og af transporten samt under kørsel. Det forhold, at grisene ventede længe, ændrede ikke vurderingen af transportegnethed.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Fødevarestyrelsens indskærpelse om transportegnethed af dyr. Afgørelsen er truffet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, og bilag I, kapitel I, pkt. 2, litra a, samt Dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3.
Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens observationer og fotodokumentation, der viste et brud på lårbensknoglen og et frasprængt lårbenshoved med omsat mørkt blod, hvilket understøttede styrelsens vurdering af, at skaden ikke var akut, men havde været til stede i flere dage før transporten. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering.
Nævnet vurderede, at grisen med et lårbensbrud ikke var egnet til transport, da den ikke kunne bevæge sig uden smerter, og transporten ville forværre lidelsen. Dette er i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter bilag I, kapitel I, pkt. 2, litra a, som angiver, at tilskadekomne dyr, der ikke kan bevæge sig uden smerter, er uegnede til transport. Nævnet henviste også til Fødevarestyrelsens transportguide, der understreger, at selv dyr med lettere halthed kun må transporteres under ekstra hensyn, hvis de ikke påføres yderligere lidelse.
Klagerens argumenter om den lange ventetid uden foder og den manglende tatovering ændrede ikke nævnets afgørelse. Lidelsen var opstået flere dage før transporten, og Fødevarestyrelsens dokumentation af aflæsnings- og opmærkningsforløbet bekræftede, at grisen stammede fra klagers besætning.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
En chauffør og en transportvirksomhed er blevet frifundet for tiltale om mishandling af 67 grise, der døde af overophedning under en transport i 2020.
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende transport af slagtesvin. Fødevarestyrelsen konstaterede den 27. marts 2018 under et syn før slagtning, at et transportmiddel tilhørende klager havde tekniske defekter, herunder et skævt øverste vogndæk, hvorpå 33 slagtesvin befandt sig. Det blev vurderet, at dækkets skævhed forhindrede sikker nedkørsel, og at klager havde medbragt hjælpemidler som betonklods, træstykke og hammer, hvilket indikerede forudgående kendskab til problemet. Dette medførte en forlænget transporttid for dyrene.
Klager påklagede indskærpelserne den 8. juni 2018 og anførte, at de medbragte hjælpemidler var standardudstyr i alle køretøjer til afhjælpning af pludseligt opståede problemer, og at deres tilstedeværelse ikke var udtryk for kendte tekniske problemer før transporten. Klager bestred desuden at have været bekendt med køretøjets problemer inden læsning. Senere i processen bestred klager også ejerskabet af det pågældende køretøj og anførte, at transportforordningen ikke var overtrådt, da transporttiden ikke blev væsentligt forlænget, og dyrene ikke blev udsat for skade eller unødig lidelse.
Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport for 2023 viser et fald i sanktioner hos både kvæg- og grisebesætninger, men niveauet er fortsat udfordret.
Næsten hver anden kontrol i kvægstaldene udløser sanktioner, mens hver tredje grisestald fortsat dumper velfærdstjekket.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelserne var begrundet i anhængerens forfatning, som klart overtrådte reglerne for dyretransport, uanset klagers kendskab til problemet. Styrelsen henviste til køresedlen og overvågningsbilleder som bevis for køretøjets identitet og klagers ejerskab. Det blev understreget, at dyr ikke må befinde sig på et dæk, der er skævt, ikke funktionsdygtigt og i fare for at styrte ned.
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse til en dyrlæge vedrørende overholdelse af omhu og samvitti...
Læs mereSagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens beslutning af 27. juni 2017 om ophør af karantæne for avlskvæg, der sku...
Læs mereÆndring af minkloven: Udvidet kompensation, statslig overtagelse af aktiver og nye sagsbehandlingsregler
Ophævelse af indskærpelse om eksportdokumenter på grund af mangelfuld begrundelse
