Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Lyngby-Taarbæk Kommunes Byplansudvalg traf den 15. januar 2025 en beslutning om at arbejde videre med et idéoplæg for byudvikling med boligformål på [Adresse1]. Beslutningen indebærer, at idéoplægget skal indgå i en kommende høring om ændring af kommuneplangrundlaget. Baggrunden for dette initiativ er kommunens planstrategi, som identificerer [Adresse1] som et område med udviklingsmuligheder, samt et forslag fra ejeren om opførelse af seniorboliger.
En omboende indgav den 25. januar 2025 en klage til Planklagenævnet over Byplansudvalgets beslutning. Klageren anførte, at beslutningen om at tillade boligbyggeri på ejendommen ikke er i overensstemmelse med den gældende lokalplan for området.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da der på tidspunktet for klagen ikke var truffet en endelig afgørelse efter planloven.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for, at nævnet kan behandle en klage, er således, at kommunen har truffet en faktisk afgørelse.
Kommunen oplyste, at Byplansudvalgets beslutning alene var en foreløbig stillingtagen til at arbejde videre med et idéoplæg for byudvikling, som skal indgå i en senere høring af kommuneplanen. Der var derfor ikke truffet en endelig afgørelse om byudvikling eller ændret anvendelse af arealerne på [Adresse1]. Da der ikke forelå en afgørelse efter planloven, kunne Planklagenævnet ikke behandle klagen.
Nævnet bemærkede, at såfremt kommunen senere vedtager et forslag til en ny kommuneplan, et kommuneplantillæg eller en lokalplan, vil disse planforslag kunne påklages til Planklagenævnet. Ligeledes vil en endelig planvedtagelse kunne påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.
Klagen blev afvist i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.

Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170, Boligområde PH Park, den 28. oktober 2019. Klagen blev indgivet den 28. oktober 2019 og uddybet flere gange frem til januar 2020.
Området, der tidligere var et hospitalsområde, blev i 2017 ryddet for bygninger. Hørsholm Kommune købte grunden i oktober 2015 med henblik på byudvikling. Processen for udviklingen af området har været omfattende og er ifølge kommunen sket med stor inddragelse af offentligheden, naboer, interessenter og fagfolk. Processen bestod af fem faser:
By-, Land- og Kirkeministeriet sender to nye landsplandirektiver i høring, der giver udvalgte kommuner mulighed for at udlægge sommerhusgrunde og udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Regeringen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke væksten i landdistrikterne ved at fjerne unødvendige regler og give bedre muligheder for boliger, turisme og klimatilpasning.
Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.
Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.

Sagen omhandler en klage over Hjørring Kommunes afgørelse af 5. september 2019 om ikke at igangsætte planlægning for opf...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2019, hvor kommunen gav dispensation fra loka...
Læs mere