Fradrag for befordring mellem Danmark og Polen godkendt - Sædvanlig bopæl i Polen

Sagen omhandler en polsk statsborger, der siden 2011 har arbejdet i Danmark for en dansk virksomhed. I indkomståret 2020 boede han i en campingvogn stillet til rådighed af arbejdsgiveren, når han var i Danmark. Campingvognen blev flyttet mellem forskellige arbejdssteder og delt med kollegaer. Klageren havde familie og ejede fast ejendom i Polen.

Skattestyrelsen afgjorde, at klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, da han opholdt sig mest i landet, og at campingvognen udgjorde en fast bolig. Derfor kunne han ikke anvende grænsegængerreglerne eller få befordringsfradrag fra Polen.

Landsskatteretten omgjorde Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at campingvognen ikke kunne anses for en "fast bolig" i Danmark i henhold til den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Klagerens eneste faste bolig var i Polen, hvor han derfor var skattemæssigt hjemmehørende. Dette gav ham ret til at anvende grænsegængerreglerne og overføre sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Endvidere fandt Landsskatteretten, at klagerens "sædvanlige bopæl" i henhold til var i Polen, hvilket berettigede ham til fradrag for befordring mellem hjemmet i Polen og arbejdspladsen i Danmark. Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen for den beløbsmæssige opgørelse af befordringsfradraget.