Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har modtaget en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse af 21. oktober 2024 vedrørende terrænregulering i forbindelse med nedgravede affaldsbeholdere på matr.nr. [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1], 6700 Esbjerg. Klagen er indgivet af foreningen [Forening1] den 18. november 2024.
Klager har anført, at terrænreguleringen skader yngleområder for bilag IV-arter og medfører tilstrømning af overfladevand til naboejendommen [Adresse2]. Desuden er der bekymring for restaffald, der blæser rundt og tiltrækker rotter. Klager mener, at sagen falder ind under Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence, da den vedrører miljø- og naturbeskyttelse samt miljøskade.
Det er også klagerens opfattelse, at tilladelsen udgør en ulovlig forvaltningsakt, da terrænreguleringen flere steder overstiger de tilladte 30 cm, som Statsforvaltningen tidligere har fastsat som maksimum. Klager har desuden beskyldt Esbjerg Kommune for partiskhed i sagsbehandlingen.
Esbjerg Kommune har oplyst, at afgørelsen af 21. oktober 2024 er truffet i medfør af Byggeloven § 13. Baggrunden for den nye afgørelse er, at Byggeklageenheden den 29. april 2024 hjemviste kommunens tidligere afgørelse af 28. november 2022. Byggeklageenheden krævede en tilstrækkelig vurdering af terrænreguleringen i forhold til naboejendommen, herunder indbliksgener, risiko for nedfalden jord og tilførsel af overfladevand.
Kommunen har i sin afgørelse vurderet, at der ikke er urimelige indbliksgener på grund af et støjhegn og træer på naboejendommen. De har også vurderet, at det befæstede areal ikke afvandes mod naboejendommen, og at en betonopkant på ca. 35 cm forhindrer overfladevand i at løbe til grunden. Endvidere er der ikke fundet risiko for jordskred.
Esbjerg Kommune har den 10. december 2024 fremsendt bemærkninger til klagen, hvori de fremhæver, at afgørelsen udelukkende er truffet efter byggeloven, og at klagen derfor bør afvises af Miljø- og Fødevareklagenævnet på grund af manglende kompetence.
Området er omfattet af lokalplan 01-090-004. En tidligere dispensation fra lokalplanen til placering af affaldssystemet blev påklaget til Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Byggeklageenheden. Planklagenævnet behandlede spørgsmålet om bilag IV-arter, men gav ikke klager medhold. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste dengang sagen på grund af manglende kompetence.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle klagen over Esbjerg Kommunes afgørelse af 21. oktober 2024 om terrænregulering ved nedgravede affaldsbeholdere.
Nævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat i den øvrige lovgivning, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Det er en forudsætning for nævnets behandling af en klage, at der er truffet en afgørelse af en myndighed i første instans, som efter loven kan påklages til nævnet. Miljø- og Fødevareklagenævnet afgør selv spørgsmålet om sin kompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.
Nævnet konstaterer, at Esbjerg Kommunes afgørelse af 21. oktober 2024 er meddelt i medfør af Byggeloven § 13. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Esbjerg Kommune ikke har truffet en afgørelse med hjemmel i den øvrige lovgivning, som kan påklages til nævnet.
Da der ikke er truffet en afgørelse, som kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, afviser nævnet at realitetsbehandle klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Indenrigs- og SundhedsministerietRegeringen præsenterer en række justeringer af kommunalreformen for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre højere kvalitet i de specialiserede velfærdsydelser.
Klimatilpasning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede over Hjørring Kommunes håndtering af en sag om bortgravning af klithede ved en ejendom. DN mente, at kommunen ikke havde svaret hurtigt nok på deres henvendelse, og at kommunens vurdering af sagen var utilstrækkelig. DN anførte, at kommunen burde håndhæve reglerne om habitatkonsekvensvurderinger og ikke lempe vurderingen, fordi indgrebet allerede var foretaget.
Sagen drejede sig om en terrænregulering på en ejendom beliggende i et sommerhusområde, hvor der var sket bortgravning af en klit. Kommunen vurderede, at indgrebet ikke var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, da området var udlagt som sommerhusområde før 1992, og ændringen ikke var til landbrugsformål. Kommunen fandt det svært at argumentere for, at naturtyperne var blevet truet i forhold til opretholdelse af gunstig bevaringsstatus ved indgrebet.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Kommunen anførte, at de var usikre på, med hvilken lovhjemmel de kunne behandle sagen, og bad Miljø- og Fødevareklagenævnet om en vurdering og anvisning af lovhjemmel.
Halsnæs Kommune traf den 10. oktober 2019 en screeningsafgørelse om, at der ikke skulle ske miljøvurdering af forslag ti...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse om terrænregulering vedrørende en ejendom ...
Læs mereLov om ombygning af Aarhus H
