Sagen omhandler en klage fra Simonsen & Weel A/S over Region Midtjyllands udbud af en rammeaftale for udstyr til patientmonitorering. Klagen er den anden i rækken, efter at et tidligere udbud blev annulleret, da Klagenævnet for Udbud fandt, at regionen havde handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet.
I det nye udbud, som denne sag vedrører, tildelte regionen rammeaftalen til både Simonsen & Weel A/S og ViCare Medical A/S. Simonsen & Weel A/S klagede dog over de fastsatte vilkår for tildeling af kontrakter under rammeaftalen.
Tildelingsmodel under rammeaftalen
Regionens model for tildeling af ordrer under rammeaftalen var opdelt i to metoder:
Direkte tildeling: Anvendes, hvor "patientsikkerheden efter en medicinsk vurdering kan have væsentlig betydning for patientens helbred og helbredelsesmuligheder". I disse tilfælde tildeles ordren direkte til den leverandør, der tilbyder den bedste patientsikkerhed.
Miniudbud: Anvendes i alle andre tilfælde, eller hvis flere leverandører vurderes lige gode i forhold til patientsikkerhed.
Patientsikkerhed blev i udbudsmaterialet defineret som behovet for adgang til monitoreringsdata, inklusiv fuld historik med kurver, hvilket er relevant ved supplering af udstyr eller ved overførsel af patienter mellem afdelinger.
Klagerens anbringender
Simonsen & Weel A/S argumenterede for, at tildelingsmodellen var i strid med Udbudslovens § 2 om ligebehandling og gennemsigtighed samt Udbudslovens § 99 om rammeaftaler. De centrale punkter var:
Kriteriet "bedste patientsikkerhed" var ikke objektivt og gennemsigtigt, men gav regionen et frit skøn.
Modellen favoriserede den eksisterende leverandør (ViCare Medical A/S), da behovet for kompatibilitet med eksisterende udstyr reelt ville afgøre tildelingen.
Pris, som vægtede 50% i tildelingen af selve rammeaftalen, havde ingen betydning ved direkte tildeling baseret på patientsikkerhed, hvilket underminerede konkurrencen.
Region Midtjyllands anbringender
Region Midtjylland fastholdt, at modellen var lovlig og gennemsigtig. Regionen fremførte:
Kriterierne var objektive og baseret på et konkret og sagligt behov for at sikre patienters helbred, hvilket er i overensstemmelse med forarbejderne til udbudsloven.
Direkte tildeling ville kun ske i undtagelsestilfælde, hvor en lægefaglig vurdering fandt det nødvendigt for at sikre et ubrudt dataflow i patientforløbet.
Det er en kendt teknisk udfordring i branchen, at systemer fra forskellige leverandører ikke kan udveksle fuld historik, hvilket gør valget af leverandør afgørende i visse situationer.
Klagenævnet for Udbud tog ikke klagen fra Simonsen & Weel A/S til følge.
Klagenævnets vurdering
Nævnet vurderede regionens tildelingsmodel op imod reglerne for rammeaftaler i Udbudsloven § 98, § 99 og § 100. Klagenævnet fandt, at den fastsatte fremgangsmåde for tildeling opfyldte lovens krav om at være gennemsigtig, objektiv og ikke-diskriminerende.
Klagenævnet lagde vægt på, at valget mellem direkte tildeling og miniudbud ifølge lovbemærkningerne kan baseres på ordregivers konkrete behov og de efterspurgte varers karakteristika. Kriteriet om "patientsikkerhed", som var defineret ved behovet for adgang til fuld monitoreringshistorik, blev anset for at være et sådant objektivt kriterium.
Selvom kriteriet indebærer et lægefagligt skøn, fandt nævnet ikke, at det gav regionen et frit og usagligt skøn. Der var derfor ikke grundlag for at konstatere en overtrædelse af udbudsreglerne eller for at annullere tildelingsbeslutningen. Klagenævnet afviste desuden, at der var tale om en omgåelse af reglerne for suppleringskøb.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og styrke de danske udbudsregler. Forslaget indebærer ændringer i udbudsloven, tilbudsloven og lov om Klagenævnet for Udbud for at øge fleksibiliteten, nedbringe transaktionsomkostningerne og fremme samfundsansvar i offentlige indkøb.
Hovedpunkter i lovforslaget
Styrket indsats mod regelbrud og skatteunddragelse
Der indføres en ny obligatorisk udelukkelsesgrund (§ 134 a i udbudsloven), som forpligter ordregivere til at udelukke tilbudsgivere, der er etableret i lande på EU's sortliste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Uoverensstemmende fund skal drøftes på MDT
En brystkirurgisk afdeling får kritik for at afslutte en patient uden at indkalde til MDT-konference. Der var ikke overensstemmelse mellem den kliniske undersøgelse, de billeddiagnostiske fund og svaret på vævsprøver ved udredning af brystkræft.
Udelukkelse fra skattely:
Forlængede udelukkelsesperioder: Udelukkelsesperioden for de alvorligste lovovertrædelser (f.eks. bestikkelse) forlænges fra 4 til 5 år. For andre udelukkelsesgrunde, såsom alvorlige faglige forsømmelser, forlænges perioden fra 2 til 3 år.
Alvorlige forsømmelser: "Alvorlige forsømmelser" gøres til en obligatorisk udelukkelsesgrund, hvilket fjerner ordregivers skøn på dette område.
Ophævelse af kontrakter: Det bliver lettere at ophæve en igangværende kontrakt, hvis leverandøren i løbet af kontraktperioden bliver omfattet af en udelukkelsesgrund og ikke kan dokumentere sin pålidelighed (self-cleaning).
Krav om anvendelse af personer under oplæring
Lærlingekrav: For at understøtte uddannelsen af fremtidens arbejdskraft indføres et krav om, at leverandører skal anvende personer under oplæring (f.eks. lærlinge eller elever) ved udførelsen af visse offentlige kontrakter.
Anvendelsesområde: Kravet implementeres i både udbudsloven og tilbudsloven. For tilbudsloven gælder det bygge- og anlægskontrakter i Danmark med en varighed på mindst 6 måneder og en værdi på mindst 5 mio. kr. For udbudsloven vil erhvervsministeren fastsætte de nærmere regler i en bekendtgørelse.
Undtagelser: Pligten gælder ikke, hvis det medfører en sikkerhedsrisiko, er uegnet til den konkrete opgave eller strider mod anden lovgivning.
Øget fleksibilitet og lavere transaktionsomkostninger
Central pålidelighedsvurdering: Der oprettes en ordning, hvor ordregivere skal indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når en virksomhed forsøger at dokumentere sin pålidelighed efter at have været omfattet af en udelukkelsesgrund. Dette skal sikre ensartethed og spare ressourcer hos de enkelte ordregivere.
Fleksible udbudsprocedurer: Adgangen til at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog udvides, især efter mislykkede udbud, for at give ordregivere bedre mulighed for dialog med markedet.
Begrænset aktindsigt: For at beskytte virksomheders forretningshemmeligheder begrænses adgangen til aktindsigt i andre tilbud end det vindende. Der vil dog fortsat være adgang, hvis det er nødvendigt for at varetage hensynet til effektiv kontrol af udbudsprocessen.
Andre væsentlige ændringer
Område
Nuværende/Gammel Regel
Foreslået Ændring
Formål
Sanktion ved manglende opdeling
Ingen specifik sanktion.
Klagenævnet kan pålægge en økonomisk sanktion (op til 100.000 kr.), hvis ordregiver ikke begrunder, hvorfor en kontrakt ikke er opdelt i delkontrakter.
At fremme små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter.
Omsætningskrav
Ordregiver kan frit fastsætte krav til omsætning som udvælgelseskriterium.
Ordregiver må som udgangspunkt ikke lægge vægt på omsætning, der er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten.
At forhindre, at unødigt høje omsætningskrav udelukker mindre virksomheder.
Åbning af tilbud (Tilbudsloven)
Krav om fysisk tilstedeværelse ved åbning af tilbud ved licitation.
Kravet ophæves og erstattes af det nye oplæringskrav.
At modernisere loven og fjerne en utidssvarende bestemmelse.
Ikrafttrædelse
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.
