Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer afslag til lovliggørende dispensation for fjerkræbygning i Mols Bjerge efter genoptagelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en genoptaget sag besluttet at ændre et tidligere afslag til en lovliggørende dispensation for en 9 m² stor bygning med voliere til fjerkræ. Sagen vedrører en ejendom i Knebel beliggende inden for fredningen af den sydlige del af Mols Bjerge. Nævnet vurderede oprindeligt i februar 2024, at bygningen var i strid med fredningsbestemmelserne, men har efter en fornyet gennemgang fundet, at der blev begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, hvilket førte til sagens genoptagelse.

Ejendommen på ca. 4 ha drives som kombineret dyrlægevirksomhed og landbrug. Konflikten opstod, da ejeren opførte et fjerkræhus i 2020/2021 uden forudgående dispensation fra fredningsnævnet. Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, meddelte i november 2022 afslag på lovliggørelse med henvisning til, at der allerede var meget og spredt bebyggelse på ejendommen, og at man ikke ville have givet tilladelse, hvis der var søgt på forhånd.

Fredningens rammer og de tre betingelser

Området er omfattet af en omfattende fredning fra 1994, der skal sikre landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Ifølge fredningsbestemmelsernes § 9, litra b, kan ny bebyggelse på en landbrugsejendom dog opføres, hvis tre kumulative betingelser er opfyldt:

1. Bebyggelsen skal være erhvervsmæssig nødvendig for landbrugsdriften (dog ikke til pelsdyravl, fjerkræfarm eller drivhusgartneri).
2. Bebyggelsen skal opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger.
3. Bygningshøjden må ikke overstige 12,5 meter for driftsbygninger eller 8,5 meter for andre bygninger.

Klagerens argumenter og nævnets nye vurdering

Ejeren anførte i klagen, at bygningen var nødvendig for ejendommens drift som landbrug, og at den lille besætning på ingen måde kunne karakteriseres som en "fjerkræfarm". Videre blev det anført, at bygningen var placeret i umiddelbar nærhed af de øvrige bygninger og et eksisterende drivhus. Klageren påstod desuden, at fredningsgrænsen var blevet flyttet ved en afgørelse i 1986, hvilket nævnet dog ikke fandt dokumentation for.

Ved den nye behandling af sagen lagde Miljø- og Fødevareklagenævnet vægt på, at det ansøgte ikke strider mod fredningens overordnede formål, navnlig på grund af bygningens beskedne størrelse og landbrugsmæssige karakter. Nævnet foretog herefter en konkret vurdering af dispensationen efter Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1.

Nævnet konkluderede, at bygningen på 9 m² er erhvervsmæssig nødvendig for driften, og at den ikke udgør en fjerkræfarm i fredningens forstand. Da bygningen samtidig er placeret i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse, fandt nævnet nu, at betingelserne for dispensation var opfyldt. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i overensstemmelse med .