Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage indgivet af ejeren af en ejendom i Stege over Vordingborg Kommunes påbud af 22. juli 2024. Påbuddet krævede etablering af en ny CE-mærket bundfældningstank på ejendommen.
Klageren anførte flere punkter i sin klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet:
Det fremgik af sagens oplysninger, at den pågældende bundfældningstank havde en kapacitet på under 30 PE (personækvivalenter).
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Vordingborg Kommunes påbud om udskiftning af bundfældningstanken. Afvisningen skyldtes manglende klageadgang i henhold til gældende lovgivning.
Nævnet henviste til Miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, som fastslår, at tilsynsmyndighedens afgørelser om spildevandsanlæg med en kapacitet på 30 PE eller derunder ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Da den omhandlede bundfældningstank havde en kapacitet på under 30 PE, fandt nævnet, at der ikke var klageadgang i denne specifikke sag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over kommunens generelle sagsbehandling, da nævnet er en klagemyndighed for administrative afgørelser, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Spørgsmål om nævnets kompetence afgøres af nævnet selv, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.
En eventuel klage over kommunens sagsbehandling skal rettes til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunerne efter Kommunestyrelseslovens § 48. Det er Ankestyrelsen, der beslutter, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.
Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til klageren. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. og .
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Assens Kommunes påbud af 13. april 2016 om oprensning af olieforurening fra et tankanlæg på en ejendom. Sagen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.
Ejendommen, der indeholder erhverv og bolig, er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og inden for indvindingsoplandet til Aarup Vandværk. Forureningen stammer fra et udslip af fyringsolie fra en overfladetank med et rumindhold under 6.000 liter, konstateret den 2. juli 2014. Forsikringsdækning blev afvist, da tanken var ulovlig.
Assens Kommune påbød den 28. juli 2014 undersøgelse og oprensning af forureningen. En rapport fra januar 2015 vurderede, at jordforureningen dækkede cirka 100 m², heraf 30 m² under bygningen, med et samlet forurenet jordvolumen på cirka 160 m³. Oliespildet i jorden udgjorde cirka 715 liter. Rapporten påviste også kulbrinter i grundvandet, der svarede til benzin/terpentin/petroleum, og at forureningen ikke var fuldt afgrænset mod syd i grundvandets strømningsretning.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Fristen for tinglysning af kommunernes påbud om beskyttelse af drikkevand nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nu udløbet. 11 kommuner har fortsat ikke indberettet beskyttelse af et eneste BNBO, og 14 kommuner har kun beskyttet mellem 1 og 19 pct. Nu vil miljøministeren melde dem til Ankestyrelsen.
Der blev udarbejdet to afværgeprojekter: en totaloprensning til cirka 1.470.000 kr. og en delvis oprensning (80% fjernelse) til cirka 558.000 kr. Risikovurderingen i rapporten konkluderede, at en delvis oprensning ikke ville udgøre en risiko for arealanvendelse, indeklima eller grundvand, hvis nedbrydning og sorption indregnes.
Klageren anførte, at påbuddet var ugyldigt, da det krævede oprensning af en terpentin/petroleumsforurening, som ikke stammede fra olietanken, og at der derfor ikke var hjemmel i Jordforureningsloven § 48. Desuden blev påbuddet anset for uproportionalt, da en billigere, delvis oprensning ville eliminere risici. Endelig mente klageren, at påbuddet var udstedt på et utilstrækkeligt grundlag og i strid med officialmaksimen, da det ikke var godtgjort, at forureningen stammede fra tanken, eller at en totaloprensning var nødvendig.
Assens Kommune fastholdt, at påbuddet alene omfattede forureningen fra gasoliespildet. Kommunen vurderede, at tilstedeværelsen af terpentin/petroleum-komponenter ikke havde væsentlig betydning for oprensningsudgifterne. Kommunen henviste til, at JAGG-modellen uden trin 3 viste risiko for grundvandet, og at en restforurening på 120 kg olie ville udgøre en miljømæssig risiko for grundvandet, især da ejendommen ligger i et OSD-område. Kommunen vurderede, at en totaloprensning til cirka 1,5 mio. kr. var proportional med forureningens omfang og fare.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Viborg Kommunes påbud om oprensning af jordforurening på en ejend...
Læs mereSagen omhandler en olieforurening på en ejendom i Holbæk Kommune, der blev konstateret den 13. januar 2012 efter lugtgen...
Læs mere