Dispensation til udvidelse af spejderaktiviteter på Nekselø stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Vestsjællands afgørelse af 3. juli 2020, der meddelte dispensation til udvidelse af spejdernes aktiviteter på spejdercenteret på Nekselø. Ejendommen, der er ca. 11,5 ha, er beliggende inden for Natura 2000-område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke, og er omfattet af Overfredningsnævnets fredningsafgørelse af 20. december 1985.

Fredningen har til formål at bevare øens naturvidenskabelige, biologiske og landskabelige værdier samt regulere offentlighedens adgang. Ifølge fredningens § 10 må spejdercenteret normalt ikke overstige en belægning på 100 personer. I perioden 1. april til 15. juli er belægningen dog begrænset til 50 personer, og overnatning må kun finde sted fredag/lørdag/søndag og i forbindelse med helligdage.

Fredningsnævnets afgørelse

Fredningsnævnet meddelte dispensation til, at belægningen i uge 27 og 28 må være op til 100 personer, på trods af den generelle begrænsning i perioden 1. april til 15. juli. Nævnet lagde vægt på, at spejderpladsen har eksisteret i årtier, og at det ansøgte ikke stred mod fredningens formål. Kalundborg Kommune og Miljøstyrelsen havde udtalt, at der ikke var grund til bekymring for naturforholdene, herunder Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og bilag IV-arter, såfremt adgangsbegrænsningerne respekteres.

Klagerne

Fredningsnævnets afgørelse blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening. Klagerne anførte, at den tilladte fordobling af belægningen i uge 27 og 28 er uacceptabel, da denne periode er fuglenes yngletid. De påpegede, at beskyttelsen af fuglelivet på Nekselø er en vigtig del af fredningsgrundlaget, og at der ikke syntes at være et reelt behov for den øgede belægning, da spejdercenterets belægningstal for 2017-2019 viste størst aktivitet i ugerne 30-32. Klagerne ønskede derfor, at punkt 5 i fredningsnævnets afgørelse blev slettet, og at den oprindelige begrænsning på 50 personer i perioden 1. juli til 15. juli blev fastholdt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Vestsjællands afgørelse af 3. juli 2020 om dispensation til udvidelse af spejdernes aktiviteter på spejdercenteret på Nekselø. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt der kunne meddeles dispensation til en belægning på op til 100 personer i uge 27 og 28.

Vurdering af dispensation

Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som tillader dispensation fra fredningsbestemmelser, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Derudover blev der taget stilling til, om betingelserne i Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 2 og Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 3 var opfyldt. Disse paragraffer kræver, at det ansøgte ikke må indebære forringelse af naturtyper, levesteder for arter, betydelige forstyrrelser af arter, eller negative konsekvenser for bilag IV-arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet var enig med fredningsnævnet i, at den ansøgte udvidelse ikke stred mod fredningens formål, da den ikke indebar terrænændringer, ændret arealanvendelse eller ny bebyggelse. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Fredningsnævnet, Miljøstyrelsen og Kalundborg Kommunes vurderinger af, at en forøgelse fra 50 til 100 spejdere i uge 27 og 28 ikke ville forringe naturtyper eller levesteder, eller forstyrre arter på områdets udpegningsgrundlag eller bilag IV-arter.

Nævnet lagde vægt på, at Miljøstyrelsen har kortlagt levesteder for ynglefugle på Nekselø, og at fuglene ikke forventes at blive forstyrret af de flere spejdere grundet afstands- og terrænforhold. Det blev også bemærket, at spejdercenteret er af betydelig størrelse, og at en del af aktiviteterne vil foregå i afstand fra fuglenes leveområder. Desuden blev det vurderet, at en forøgelse af 50 spejdere i sig selv ikke ville forstyrre fuglelivet, især sammenholdt med den eksisterende turisme på øen i samme periode.

Afgørelse

På baggrund heraf fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at betingelserne i Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 2 og Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 3 var opfyldt, og stadfæstede derfor dispensationen. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.