Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om aktindsigt i Verdo Varme Herning A/S' budget for 2024

Nævnets vurdering

Nævnet fastholdt sin tidligere vurdering af, at Verdo Varme Herning A/S er omfattet af Miljøoplysningslovens § 1, stk. 1, og at det anmodede budget indeholder miljøoplysninger i henhold til Miljøoplysningslovens § 3, nr. 3, jf. nr. 1, nr. 2 og nr. 5.

Aktindsigt i miljøoplysninger skal som udgangspunkt behandles efter de almindelige regler i 1985-offentlighedsloven, jf. Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og Miljøoplysningslovens § 6, stk. 2. Nævnet fandt, at budgettet er et internt arbejdsdokument efter Offentlighedslovens § 7, nr. 1, da det er udarbejdet til selskabets interne planlægning.

Anvendelse af undtagelsesbestemmelser

Nævnet vurderede, at Verdo Varme Herning A/S ikke tilstrækkeligt havde begrundet, hvordan udlevering af budgettet for 2024 ville medføre væsentlig økonomisk skade, som krævet af Offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. En konkretisering af skadesvirkningerne er nødvendig, og en generel henvisning til konkurrencemæssige grunde er ikke tilstrækkelig.

I overensstemmelse med Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, som foreskriver en restriktiv anvendelse af undtagelsesbestemmelser under hensyn til samfundets interesse i offentliggørelse, foretog nævnet en afvejning af interesserne. Nævnet lagde vægt på, at selskabet ikke havde konkretiseret en nærliggende fare for væsentlig skade ved udlevering. Omvendt vejede klagerens særlige interesse som bestyrelsesmedlem, med tilsynsforpligtelse og godkendelse af budgetter, tungere. Klagerens tavshedspligt blev også anerkendt som en faktor, der mindsker risikoen for skade.

På baggrund af denne afvejning fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klagerens interesse i aktindsigt oversteg selskabets interesse i at tilbageholde oplysningerne.

Klager påklagede afgørelsen den 24. maj 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at anmodningen burde have været behandlet efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og Miljøoplysningsloven § 3, og at selskabet ikke havde iagttaget afvejningsreglen i Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 eller givet korrekt klagevejledning i henhold til Miljøoplysningsloven § 4, stk. 4. Klager bemærkede desuden, at der ikke var udarbejdet en dokumentliste over undtagne dokumenter.

Forsyning Helsingør Affald A/S fastholdt, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke havde kompetence til at behandle klagen efter hverken miljøoplysningsloven, vandsektorloven eller offentlighedsloven. Selskabet oplyste senere, at kun ét dokument, en intern registrering over adgangsveje, var undtaget fra aktindsigt.