Planklagenævnets afgørelse om påbud om lovliggørelse af filtsning og hegning

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne i henhold til [Planloven § 18]. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation efter [Planloven § 19] og [Planloven § 20].

Filtsning af bygningen

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 4.1, som forbyder ændringer af bygninger uden byrådets særlige tilladelse, er en dispensationsbestemmelse i henhold til [Planloven § 15, stk. 2, nr. 21]. Dette betyder, at filtsning af bygningen kræver tilladelse/dispensation. Nævnet bemærkede, at lokalplanens § 8.2.1 om bygningers ydre fremtræden ikke tilsidesætter kravet om godkendelse efter § 4.1.

Hegning mod privat fællesvej

Nævnet fastslog, at en privat fællesvej kan sidestilles med en gade i henhold til [Lov om private fællesveje § 10, stk. 1, nr. 3]. Da private fællesveje i byer og bymæssige områder er åbne for almindelig færdsel, medmindre andet er bestemt efter [Lov om private fællesveje § 57, stk. 1] eller [Lov om private fællesveje § 57, stk. 2], og der ikke var skiltning, der begrænsede adgangen, fandt nævnet, at hegnet var omfattet af lokalplanens § 9.2. Da hegnet var opført i kompositmateriale, var det i strid med lokalplanens krav om teglsten eller hvidmalet stakit og krævede dermed dispensation efter [Planloven § 19].

Påbud vedrørende filtsning

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde taget særskilt stilling til klagerens anmodning om dispensation for den udførte filtsning af sidevæggen på kvisten. Den tidligere afgørelse fra 2021 vedrørte filtsning af hele facaden, og den udførte filtsning blev anset for et nyt forhold. Da der forelå en ansøgning om dispensation, som kommunen ikke havde behandlet, led påbuddet af en væsentlig retlig mangel. Desuden fandt nævnet, at kommunens krav om udarbejdelse af en retableringsplan i forbindelse med påbuddet var uden hjemmel i planloven og udgjorde en væsentlig retlig mangel. På denne baggrund ophævede Planklagenævnet den del af påbuddet, der vedrørte lovliggørelse af filtsning, og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Påbud vedrørende hegn

Nævnet vurderede, at påbuddet om lovliggørelse af hegnet ikke var i strid med proportionalitetsprincippet. Kommunen havde tidligere vejledt klageren om muligheden for at søge dispensation, og selvom klageren ikke havde ansøgt herom, havde kommunen foretaget en foreløbig vurdering. Påbuddet gav desuden mulighed for at indsende en begrundet ansøgning om dispensation med nye argumenter.

Afsluttende afgørelse

Planklagenævnet ophævede Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 28. juni 2024 om påbud om lovliggørelse af filtsning og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet kunne ikke give medhold i den resterende del af klagen, der vedrørte påbud om lovliggørelse af hegning. En ny frist for lovliggørelse af hegnet skal fastsættes af Faaborg-Midtfyn Kommune. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til [Lov om Planklagenævnet § 4] og er endelig, jf. [Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3]. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. [Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4].