Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra en virksomhed vedrørende Fødevarestyrelsens indskærpelse af 27. maj 2024. Indskærpelsen omhandlede manglende omsorgsfuld behandling af dyr, herunder utilstrækkelig pasning i forhold til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, hvilket er i strid med Dyrevelfærdsloven § 3.
Fødevarestyrelsen foretog den 19. marts 2024 et opfølgende kontrolbesøg hos virksomheden. Under dette besøg blev det konstateret, at adskillige dyr havde omfattende svidninger og store hårløse områder under bugen. Specifikt blev et dyr med CKR-nr. [CHR3] fundet med store områder af lårkager og pelsløse områder på lår og bug. Fødevarestyrelsen dokumenterede forholdene med foto- og videobevis og vurderede, at dyrene havde været udsat for langvarig påvirkning af pels og hud fra gødningskager, hvilket indikerer, at de ikke var passet omsorgsfuldt.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 2. juni 2024. Klager anførte, at driften altid har været præget af omsorg for dyrene, med daglig pasning og tilsyn samt tilkald af fagpersoner ved tvivl eller sygdom. Klager fremhævede, at de syv dyr, der var noteret på kontrolrapporten, var blevet besigtiget af ejer, vognmand og dyrlæger på slagteriet uden anmærkninger om deres tilstand. Det blev også oplyst, at Landbrugsstyrelsen den 13. februar 2024 havde foretaget en uanmeldt konditionalitetskontrol uden at fremsætte anmærkninger om dyrene. Klager medgav, at en kvie (CKR-nr. [CHR1]) var lettere beskidt af afføring, men afviste tilstedeværelsen af store lårkager med synlige hudskader som beskrevet i rapporten. Klager udtrykte desuden uforståenhed over for Fødevarestyrelsens beslutning om at politianmelde virksomheden for andre forhold.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Fødevarestyrelsens indskærpelse af 27. maj 2024. Afgørelsen er truffet i medfør af Dyrevelfærdsloven § 52, stk. 3 og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Dyrevelfærdsloven § 3. Dette blev baseret på Fødevarestyrelsens observationer af adskillige dyr med omfattende svidninger og store hårløse områder under bugen, samt en kvie (CKR-nr. [CHR3]) med udbredte lårkager af indtørret gødning og pelsløse områder på lår og bug. Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens foto- og videodokumentation, som understøttede disse fund. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering af, at de pelsløse områder var forårsaget af langvarig påvirkning fra gødningskager, hvilket indikerer manglende omsorgsfuld pasning og husning i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Nævnet afviste at behandle klagepunktet vedrørende Fødevarestyrelsens beslutning om at politianmelde klager. Dette skyldes, at en beslutning om politianmeldelse ikke er en administrativ afgørelse i forvaltningsretlig forstand og dermed ikke falder inden for nævnets kompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Desuden bemærkede nævnet, at resultatet af Landbrugsstyrelsens konditionalitetskontrol og vognmænds/dyrlægers efterfølgende besigtigelse af dyrene ikke kunne føre til et andet resultat, da Fødevarestyrelsens kontrol er et øjebliksbillede af forholdene.
Kontrol af dyrevelfærd handler om mere end de fysiske rammer, og nu har Fødevarestyrelsen undersøgt, hvilken rolle dyrs trivsel og sundhed har, når man taler dyrevelfærd. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) glæder sig over resultaterne, der giver et godt grundlag for dialog og vejledning om dyrevelfærd.
Sagen omhandler en virksomhed, der klagede over Fødevarestyrelsens indskærpelse om at sikre et årligt dyrlægetilsyn. Indskærpelsen blev givet efter et kontrolbesøg den 17. april 2018, hvor det blev konstateret, at virksomheden ikke kunne dokumentere, at kravet var opfyldt for en svinebesætning.
Virksomheden anførte, at der var tale om en nødstald, hvor grise typisk kun opholdt sig i under et døgn i forbindelse med nedbrud på et nærliggende slagteri. Klager argumenterede for, at kravet om dyrlægetilsyn var unødvendigt, da:
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil styrke dyrevelfærden med en række strafskærpelser, herunder en fordobling af straffen ved grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven og et strammere greb om retten til at holde dyr.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at kravet om årligt dyrlægetilsyn i Dyreværnsloven § 3, stk. 4 er obligatorisk for enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr. Styrelsen påpegede, at besætningen var registreret i CHR-registret som en produktionsbesætning ejet af klager og beliggende 4-5 km fra slagteriet. Derfor kunne den ikke betragtes som en del af slagteriet. Fødevarestyrelsen understregede, at der ikke findes undtagelser fra reglen for nødstalde eller kortvarigt ophold, og at den lovmæssige bemyndigelse til at undtage mindre husdyrbrug ikke er blevet udnyttet.
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse til en dyrlæge vedrørende overholdelse af omhu og samvitti...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om nedsættelse af landb...
Læs mere