Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til hesteskur i Tønder Kommune

Klagerens argumenter og generelle principper for landzonetilladelser

Klageren anførte, at marken kun kunne udnyttes til græs på grund af rørledninger og højt grundvand. Hesteskuret var ifølge klageren nødvendigt for at overholde dyrevelfærdsregler, herunder krav om mulighed for enkeltopstaldning af syge heste, jf. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 18, stk. 1 og Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 5, Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 6 og Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 7. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt hensynet til erhvervslivets udvikling. Praksis lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Nævnet fandt, at kommunens afslag var berettiget. Væsentlige punkter i nævnets vurdering var:

• Placering: Hesteskuret ønskedes opført på en bygningsløs matrikel, på den anden side af en vej og omkring 45 meter fra den eksisterende bebyggelse. Denne placering blev anset for at være uden tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvilket strider mod de landskabelige hensyn i planlovens landzoneregler.
• Dyrevelfærdskrav: Selvom der er krav om indretning af sygebokse til heste, kunne dette i den konkrete situation ikke alene begrunde en tilladelse til nyt byggeri, der var i strid med landzonebestemmelserne.
• Præcedens: Nævnet lagde også vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens i lignende sager.

Planklagenævnet stadfæstede Tønder Kommunes afgørelse af 3. juni 2024. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

• Fingerplan 2007: Udlæg til transportkorridor.
• Lokalplan 68 - Skovplantningsområde ved Kongelunden: Vedtaget i november 1990, med formål at sikre området tilplantning som skov. Ifølge lokalplanens § 3 må området kun anvendes til offentlige formål som skov, skovlysninger, søer, vandløb, engarealer, stier og mindre parkeringsarealer. Ny bebyggelse eller ændring af eksisterende bebyggelse må efter lokalplanens § 7.1 kun ske til brug for skovområdets drift eller til formål, som kommunalbestyrelsen skønner naturligt hjemmehørende i området.
• Skovbyggelinjen: Ejendommen er omfattet af skovbyggelinjen i Naturbeskyttelsesloven § 17.

Læskurets opførelse og kommunens begrundelse

Læskuret, en rundbuehal på 6 x 4 meter med en højde på 3,5 meter, blev opført i 2008-2009. Det er placeret midt på en åben mark, langt fra beplantning og uden tilknytning til den nærmeste bebyggelse. Kommunen blev opmærksom på læskuret under et miljøtilsyn, da der ikke var meddelt tilladelse til opførelsen.

Ansøger begrundede placeringen med, at arealet nærmest vejen er vandlidende og derfor uhensigtsmæssigt til formålet. Tårnby Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at lokalplanens bestemmelser ønskes fastholdt. Kommunen anførte, at læskuret ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 36, da det ikke er nødvendigt for ejendommens landbrugsdrift. Desuden er bygningen i strid med lokalplanens §§ 7.1 og 8.1, som kræver, at ny bebyggelse kun må opføres til skovformål og ikke må virke skæmmende. Endelig ligger bygningen inden for 300 meter fra skoven på den tilstødende ejendom, hvilket strider mod Naturbeskyttelsesloven § 17.