Klage over Skanderborg Kommunes afgørelse om manglende lokalplanpligt for vejtilslutning til daginstitution

Klageren, grundejerforeningen, har specifikt påklaget beslutningen om at inddrage [A1] som adgangsvej, idet de mener, at dette vil medføre en så væsentlig ændring af de trafikale forhold, at det udløser lokalplanpligt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Klagen omhandler således ikke selve institutionen eller parkeringspladsen isoleret set.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Skanderborg Kommunes afgørelse om, at vejtilslutning til en daginstitution ikke er lokalplanpligtig. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af lokalplanpligt

Klageren gjorde gældende, at vejtilslutningen og den øgede anvendelse af [A1] som adgangsvej ville medføre en så væsentlig ændring af de trafikale forhold, at det udløste lokalplanpligt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større bygge- eller anlægsarbejder, der medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. Dette kriterium vurderes ud fra projektets omfang samt dets visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til områdets karakter. Store nye vejanlæg eller kapacitetsforøgelser af eksisterende veje, der kan sidestilles med nye veje, udløser typisk lokalplanpligt.

Planklagenævnet fandt, at etableringen af vejtilslutningen til [A1] fra parkeringspladsen til daginstitutionen ikke medfører en sådan væsentlig ændring i det bestående miljø, at det udløser lokalplanpligt efter Planloven § 13, stk. 2.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Projektets begrænsede omfang: Der er alene tale om vejadgang til en parkeringsplads på 2.000 m2, som skal betjene en daginstitution beliggende i et område, der allerede er lokalplanlagt til institutionsformål.
• Trafikkens karakter: Den øgede trafik er begrænset til bestemte og afgrænsede tidsrum, primært i forbindelse med aflevering og afhentning af børn.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Skanderborg Kommunes afgørelse af 6. maj 2024. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at vejtilslutningen ikke er lokalplanpligtig, fastholdes.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Kommunalbestyrelsen behandlede sagen den 29. oktober 2019. Dagsordenspunktet og et indsigelsesnotat, der opsummerede høringssvarene, var vedlagt. Kommunen vurderede, at trafikanalysens overordnede konklusion om, at A 1 kunne håndtere den øgede trafik, stadig var aktuel. Kommunalbestyrelsen besluttede dog at udarbejde et revideret lokalplanforslag, hvor delområde A fik udkørsel til A 3.

Det reviderede forslag blev sendt i fornyet offentlig høring fra 18. december 2019 til 15. januar 2020. Klageren gentog sin kritik af trafikanalysen og dens fejl.

Den endelige vedtagelse

Lokalplanen blev endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 24. marts 2020. Af dagsordenspunktet fremgik det, at flere høringssvar stillede spørgsmålstegn ved aktualiteten af trafikanalysen fra 2014. Den vedtagne lokalplan sikrer, at A 3 skal vejbetjene parcelhusområdet (delområde A), og at A 1 skal vejbetjene rækkehusene (delområde B). Lokalplanens formål er at sikre boligudviklingen i Hvalsø i et naturligt samspil med den eksisterende by.