Klage over Guldborgsund Kommunes afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for rørlægning af vandløb

Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke områder ud over selve projektområdet, herunder Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet, som ligger ca. 80 meter vest for projektområdet. Der var ikke registreret bilag IV-arter i projektområdet, og projektet vurderedes derfor ikke at beskadige yngle- eller rasteområder.

Guldborgsund Kommune lagde til grund, at rørlægningen var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10, litra f, om anlæg af vandveje og regulering af vandløb. På baggrund af screeningen vurderede kommunen, at projektet ikke kunne forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.

Som svar på klagen bemærkede kommunen, at der efter rørlægningen stadig ville være 100 meter åbent vandløb med slyng og sten til at ilte vandet, inden det nåede den beskyttede del. Kommunen anførte desuden, at vandløbet allerede var præget af markdræn og septiktankvandsoverløb, hvorfor rørlægningen ikke ville forværre vandkvaliteten yderligere. Vedrørende ansøgningsskemaets punkt 35 fastholdt kommunen, at overfladevand og grundvand ikke ville blive påvirket, da vandløbet ikke er miljømålsat, og der ikke udledes yderligere, selvom projektet er en fysisk ændring.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Guldborgsund Kommunes afgørelse af 27. februar 2024. Nævnet stadfæstede kommunens vurdering af, at rørlægningen af kommunevandløb 10 ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.

Nævnets prøvelse og bemærkninger

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de retlige spørgsmål i sagen, herunder Guldborgsund Kommunes vurdering af, om projektet var miljøvurderingspligtigt i forhold til natur og bilag IV-arter. Nævnet kan ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, men alene til lovligheden eller gyldigheden af trufne afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige regler.

Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, at projekter, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræver tilladelse efter en miljøvurdering. Projekter omfattet af lovens bilag 2, som denne sag vedrører, kræver miljøvurdering, hvis en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 konkluderer væsentlige indvirkninger. Ved screeningen skal myndigheden tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, herunder projektets karakteristika, placering og potentielle indvirkning på miljøet, samt den miljømæssige sårbarhed.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og klagen ikke grundlag for at tilsidesætte Guldborgsund Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig indvirkning på miljøet kan forventes, og at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af projektets indvirkning på miljøet.

Vurdering af påvirkning på natur og bilag IV-arter

Nævnet lagde vægt på, at Guldborgsund Kommune havde inddraget projektets placering i forhold til beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3 og vurderet, at projektet ikke ville medføre en tilstandsændring i den § 3-beskyttede del af vandløbet. Kommunen havde desuden inddraget, at der allerede var udført rørlægning opstrøms, og at vandløbet var præget af markdræn og septiktankvandsoverløb, hvorfor yderligere rørlægning ikke ville påvirke vandkvaliteten yderligere. Da rørlægningen ikke ville ændre tilstanden af det beskyttede vandløb nedstrøms, vurderede nævnet, at tilstanden af den beskyttede strandeng omkring vandløbet heller ikke ville blive ændret. Nævnet bemærkede, at der ikke var modstridende oplysninger i ansøgningsskemaet af betydning.

Nævnet lagde videre vægt på, at projektet etableres uden for bygge- og beskyttelseslinjer, der skal sikre levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. I forhold til påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, herunder løvfrø, lagde nævnet vægt på, at Guldborgsund Kommune havde vurderet, at der ikke var registreret sådanne arter i projektområdet, og at projektet ikke ville ødelægge eller beskadige yngle- eller rasteområder. Tilstedeværelsen af arter omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivets bilag IV) vil føre til miljøvurderingspligt, hvis anlægsprojektet antages at kunne forstyrre arterne væsentligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 8. august 2017. Klager anførte, at projektet sandsynligvis ville medføre en forbedret afstrømning, hvilket kunne have konsekvenser for sårbare og beskyttede områder, herunder beskyttede enge, moser og vandhuller. Det blev fremhævet, at padder opført på Habitatdirektivets bilag IV kunne blive påvirket, hvilket ville være kritisk for deres ynglemuligheder. Klager mente, at kommunen burde undersøge, hvorvidt rødlistede eller truede arter af vandinsekter kunne findes i moseområdet og vandhullerne. Desuden blev det anført, at en ændring af vandløbets vandføringsevne ville ske, hvis omlægningen skete til de beskrevne bundkoter og ikke til den regulativmæssige kote. Klager påpegede også, at fjernelse af jord i størrelsesordenen 1000 m² fra projektstrækningen burde betragtes som affald, og at kommunen fejlagtigt havde henvist til et forkert Natura 2000-område.

Guldborgsund Kommunes bemærkninger

Guldborgsund Kommune bemærkede, at formålet med projektet var at ændre ældre rør, der havde sat sig og kun i begrænset omfang havde sammenhæng med et åbent forløb. Kommunen anførte, at afvandingen var bestemt af den efterfølgende rørlægning, og at dræningen ikke ville ændres. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke eng/sø i forhold til retablering af eksisterende rør og ingen påvirkning ville have på nuværende tilstand og miljøet. Kommunen afviste, at jord skulle betragtes som affald, og beklagede den forkerte henvisning til Natura 2000-området, men fastholdt, at det ikke havde betydning for konklusionen.