Ugyldig miljøvurdering af højhusprojekt i Hobro grundet manglende vurdering af anlægsfasen

Kommunen forsvarede afgrænsningen med, at generne i anlægsfasen ville være af midlertidig karakter og derfor ikke blev anset for at have en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1.

Krav til afgrænsning og miljørapportens indhold

Planklagenævnet gennemgik reglerne for afgrænsningsfasen i Miljøvurderingsloven § 11. Formålet med denne fase er at fastlægge, hvilke miljøparametre der skal undersøges i dybden. Nævnet understregede, at en miljørapport skal vurdere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder menneskers sundhed, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2.

Nævnet henviste til, at det fremgår eksplicit af bemærkningerne til loven (noten til bilag 4, litra f), at miljøpåvirkninger skal omfatte både vedvarende og midlertidige virkninger. Selvom en påvirkning er tidsbegrænset til byggeperioden, kan den stadig være "væsentlig" i lovens forstand.

Planklagenævnet ophævede Mariagerfjord Kommunes endelige vedtagelse af både lokalplanen og kommuneplantillægget. Nævnet fandt, at miljøvurderingen led af en væsentlig retlig mangel, da den konsekvent havde udeladt anlægsfasen i sine vurderinger.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på følgende forhold:

• Byggeriets karakter: Opførelsen af et 48 meter højt tårn med parkeringskælder udgør et omfattende anlægsarbejde.
• Placering: Området er tæt bebygget, hvorfor støj og trafik i anlægsfasen vil berøre en stor kreds af borgere.
• Lovkrav: Miljøvurderingen skal foretages på et tidspunkt, hvor det er muligt at inddrage miljøhensyn i planens endelige udformning, jf. Miljøvurderingsloven § 9. Ved at udelade anlægsfasen var dette beslutningsgrundlag ufuldstændigt.

Da en gyldig miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven § 13, stk. 1 er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt, bortfaldt gyldigheden af hele planvedtagelsen. Som følge af denne afgørelse tog nævnet ikke stilling til sagens øvrige klagepunkter, jf. Planloven § 58, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i medfør af Lov om Planklagenævnet § 4.

Trafikal vurdering og afgrænsning af miljørapporten

En trafikal vurdering fra 2018 konkluderede, at den samlede trafikmængde ikke forventedes at ændre sig markant, da bustrafikken fjernes, og al parkering flyttes under jorden. Hillerød Kommune foretog en afgrænsning af miljørapporten i henhold til Miljøvurderingsloven § 11. Screeningen, dateret 1. april 2019, vurderede, at kun planens mulige konsekvenser for kulturhistoriske forhold (F1) var væsentlige. For miljøparametre som "Støj og vibrationer", "Trafikmønstre/trafikudvikling" og "Arealforbrug" blev det vurderet, at disse enten var "ikke væsentlig" eller "ikke relevant".

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren fastholdt bekymringen for øgede støjgener fra det nye byggeri og den øgede trafik, især i lyset af andre igangværende byggeprojekter i området (V1 og Lowsons Have). Klageren henviste til Hillerød Kommunes støjkortlægning fra 2010, der viste A2 som et af de mest støjplagede områder i Hillerød, og undrede sig over, at støj var markeret som "ikke væsentlig" i screeningen. Klageren ønskede en ny miljøvurderingsscreening af de støjmæssige gener og en revurdering af lokalplanen.

Kommunen fastholdt, at den nye bebyggelse ikke ville medføre øgede støjgener, da den ikke ville betyde øget trafik sammenlignet med den nuværende brug som parkeringsplads. Kommunen henviste til den trafikale redegørelse fra 2018 og ændringen af projektet (ingen dagligvarebutik, al parkering under jorden). Kommunen oplyste, at støjkortlægningen fra 2010, udarbejdet som følge af Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner, viste, at området omkring F3 ikke var påvirket af uacceptabel støj, og at en mindre trafikforøgelse ikke ville medføre en mærkbar stigning i støjniveauet. Kommunen henviste også til lokalplanens redegørelse, der sikrer overholdelse af gældende grænseværdier for vejstøj (68 dB for boligfacader).

Klageren kritiserede desuden kommunens vurdering af "arealforbrug" som "ikke relevant", da området i dag er frit og giver "luft", og mente, at vurderingerne i skemaet manglede begrundelse.