Pilots dividende via cypriotisk selskab kvalificeres som skattepligtig løn

Det er oplyst, at hverken Cypern eller Letland beskatter det udbetalte beløb, der formelt er betegnet som dividende. Der er dog ikke fremlagt afgørelser fra de udenlandske skattemyndigheder, der kvalificerer beløbet som enten løn eller udbytte.

De stillede spørgsmål var:

1. Er spørger skattepligtig til Danmark af beløb udbetalt fra C AS via B (Cypern)?
2. Skal udbetalinger foretaget efter den 1. juli 2009, betragtes som løn, selv om de i kontrakten benævnes som dividende?

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og svarede bekræftende på begge spørgsmål. Rådet fastslog, at spørger er fuldt skattepligtig til Danmark af de udbetalte beløb, og at beløbene skattemæssigt skal kvalificeres som løn.

Svar 1: Skattepligt og Hjemsted

Skatterådet konkluderede, at spørger er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Selvom spørger disponerer over boliger i både Danmark og Letland, skal hans skattemæssige hjemsted ifølge artikel 4 i den dansk-lettiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fastsættes ud fra midtpunktet for hans livsinteresser.

Skatterådet lagde til grund, at boligen i Danmark måtte anses for spørgers egentlige hjemsted. Dette skyldes, at hans familie opholder sig i Danmark, og han bestræber sig på at tilbringe al sin fritid i Danmark. Opholdet i Letland blev begrænset til det, der var nødvendigt for at udføre hans arbejdsopgaver.

Derfor er spørger hjemmehørende i Danmark, og det udbetalte beløb er skattepligtigt.

Svar 2: Kvalifikation af Betaling

Skatterådet bekræftede, at udbetalingerne fra B, foretaget efter den 1. juli 2009, skal betragtes som løn, uanset at de kontraktuelt benævnes som dividende. Rådet baserede dette på en substans over form-vurdering:

1. Erstatning af Løn: Udbetalingerne erstattede de tidligere lønudbetalinger og var direkte knyttet til spørgers ansættelse, anciennitet og funktion.
2. Fast Beløb: Beløbene er faste (3.050 EUR pr. måned) og er uafhængige af selskabets økonomiske resultater eller omsætning. Dette strider mod karakteristikaene for udbytte.
3. Selskabsretlige Kriterier: Udbetalingen opfylder ikke de danske selskabsretlige krav til udbytteudlodning, som kræver, at udbytte skal ske på baggrund af den senest godkendte årsrapport og skal være forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske stilling, jf. Aktieselskabsloven § 109 og Aktieselskabsloven § 110, stk. 1 og stk. 3.
4. Skattefordele: Omlægningen indikerede et muligt forsøg på omkostningsreduktioner for B og skattebesparelser for modtageren, da Cypern og Letland angiveligt ikke beskattede beløbet.

Samlet set vurderede Skatterådet, at udbetalingerne var et vederlag for personligt arbejde og dermed skattepligtig løn, jf. principperne i Ligningsloven § 16 A, stk. 1 vedrørende kvalifikation af udlodninger.

Skatterådet bemærkede dog, at svaret vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsten potentielt kunne revurderes, hvis en udenlandsk skattemyndighed (i dette tilfælde Letland) traf en afgørelse om samme spørgsmål.

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med løn fra [virksomhed1] og aktieindkomst baseret på kontroloplysninger fra de polske skattemyndigheder vedrørende udbytte fra [virksomhed2].

Skatteankenævnet nedsatte SKATs forhøjelse af klagerens lønindkomst for 2008 til 187.868 kr. og aktieindkomst for 2008 til 122.617 kr., mens aktieindkomsten for 2009 på 89.948 kr. blev stadfæstet. Nævnet fandt ikke grundlag for at erklære SKATs afgørelse ugyldig, idet begrundelseskravet i Skatteforvaltningsloven § 20 og Forvaltningsloven § 24 blev anset for opfyldt, og klageren var bekendt med grundlaget for ansættelsen. Lønindkomsten blev anset for skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, litra c, og aktieindkomsten blev fastholdt baseret på globalindkomstprincippet og kontroloplysninger fra Polen, jf. Ligningsloven § 16a og artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om yderligere nedsættelse af både løn- og aktieindkomst. Det blev anført, at klageren aldrig havde modtaget løn fra [virksomhed1], og at SKATs skønsmæssige forhøjelse var baseret på et urigtigt grundlag, idet der var afholdt yderligere erhvervsmæssige udgifter, som ikke var medtaget i regnskabet. Det blev også gjort gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af mangelfuld begrundelse, da beregningsgrundlaget for lønforhøjelsen ikke var specificeret, hvilket hindrede klageren i at forholde sig til afgørelsen. Der blev henvist til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24 samt SKM2009.89.LSR. Vedrørende aktieudbyttet blev det anført, at klageren kun havde modtaget lavere beløb end de af SKAT opgjorte, da kapitalgrundlaget i det polske selskab skulle overholdes, og at SKAT havde anvendt en for høj kurs ved omregning for 2009. Klageren mente derfor kun at skulle beskattes af de faktisk udbetalte beløb, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1.