Landsskatteretten: Beskatning af løn og aktieudbytte – manglende dokumentation for udgiftsafholdelse og korrekte kontroloplysninger

Sagen omhandlede en klagers skattepligt af modtaget løn fra virksomheden [virksomhed1] og aktieudbytte fra det polske selskab [virksomhed2] for indkomstårene 2008 og 2009. Klageren bestred både lønindkomsten og størrelsen af udbyttet, samt anfægtede SKATs afgørelse som ugyldig på grund af manglende begrundelse.

Klageren, der er uddannet smed og maskinbygger, har siden 1994 drevet virksomheden [virksomhed1]. Efter ophør af en anden virksomhed i 2002, blev aktiviteterne overført til [virksomhed1]. I 2004 overtog [person1] formelt virksomheden, men klageren fortsatte med at varetage dens forpligtelser og tegnede firmaet udadtil, herunder i skattesagen. Virksomhedens bankkonto var registreret i klagerens navn, og klageren havde fuldmagt til at hæve på kontoen. SKAT konstaterede uregelmæssigheder i [virksomhed1]s regnskab, herunder uregistreret omsætning, udbetalt løn uden registrering, kontanthævninger uden dokumentation, overførsler til klagerens datter og svigersøn, samt fradrag for private udgifter.

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med løn fra [virksomhed1] og aktieindkomst baseret på kontroloplysninger fra de polske skattemyndigheder vedrørende udbytte fra [virksomhed2].

Skatteankenævnet nedsatte SKATs forhøjelse af klagerens lønindkomst for 2008 til 187.868 kr. og aktieindkomst for 2008 til 122.617 kr., mens aktieindkomsten for 2009 på 89.948 kr. blev stadfæstet. Nævnet fandt ikke grundlag for at erklære SKATs afgørelse ugyldig, idet begrundelseskravet i Skatteforvaltningsloven § 20 og Forvaltningsloven § 24 blev anset for opfyldt, og klageren var bekendt med grundlaget for ansættelsen. Lønindkomsten blev anset for skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, litra c, og aktieindkomsten blev fastholdt baseret på globalindkomstprincippet og kontroloplysninger fra Polen, jf. Ligningsloven § 16a og artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om yderligere nedsættelse af både løn- og aktieindkomst. Det blev anført, at klageren aldrig havde modtaget løn fra [virksomhed1], og at SKATs skønsmæssige forhøjelse var baseret på et urigtigt grundlag, idet der var afholdt yderligere erhvervsmæssige udgifter, som ikke var medtaget i regnskabet. Det blev også gjort gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af mangelfuld begrundelse, da beregningsgrundlaget for lønforhøjelsen ikke var specificeret, hvilket hindrede klageren i at forholde sig til afgørelsen. Der blev henvist til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24 samt SKM2009.89.LSR. Vedrørende aktieudbyttet blev det anført, at klageren kun havde modtaget lavere beløb end de af SKAT opgjorte, da kapitalgrundlaget i det polske selskab skulle overholdes, og at SKAT havde anvendt en for høj kurs ved omregning for 2009. Klageren mente derfor kun at skulle beskattes af de faktisk udbetalte beløb, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig på grund af manglende begrundelse. Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 20 og Forvaltningsloven § 24, som fastslår krav til begrundelse, herunder henvisning til retsregler og hovedhensyn ved skønsudøvelse. Det blev lagt til grund, at forhøjelsen var en konsekvensændring i forhold til SKATs afgørelse vedrørende virksomheden [virksomhed1], og at klageren, som repræsentant for virksomheden, var bekendt med grundlaget for ændringerne.

Løn fra [virksomhed1]

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af lønindkomst fra [virksomhed1]. Retten lagde til grund, at klageren havde rådighed over virksomhedens bankkonto, og at kontanthævninger, overførsler til klagerens datter og svigersøn samt betaling af private udgifter var foretaget af klageren. Disse beløb blev anset for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, da det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de medgik til betaling af virksomhedens udgifter. Retten bemærkede desuden, at klageren havde udført arbejde for virksomheden uden at selvangive løn eller andet vederlag herfor.

Modtaget udbytte

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af det modtagne aktieudbytte. Retten henviste til Ligningsloven § 16a, stk. 2, hvorefter alt, hvad der udloddes af et selskab til aktionærer, medregnes som udbytte. Det blev fremhævet, at dansk indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og at dobbeltbeskatning kan opstå, hvis udenlandsk indkomst også beskattes i udlandet. I henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen beskattes udbytte som udgangspunkt i den stat, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende, med en kildestatsbeskatning på højst 15 pct. Beskatning af aktieudbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, hvilket betyder, at udbyttet beskattes i det år, hvor det endeligt er vedtaget på generalforsamlingen, uanset hvornår det faktisk hæves. Klageren havde ikke dokumenteret, at kontroloplysningerne fra de polske skattemyndigheder, der viste udbytte på 57.511 PLN i 2008 og 52.165 PLN i 2009, var ukorrekte. Det var uden betydning, om klageren kun havde hævet dele af udbytterne.

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse.