Afslag på landzonetilladelse til 1.500 m² oplagsplads til anlægsgartnervirksomhed i Slagelse Kommune

Planklagenævnet bemærkede, at det ansøgte forhold krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, da ingen af undtagelsesbestemmelserne i loven fandt anvendelse for et anlæg af denne størrelse.

Planklagenævnet ændrede kommunens tilladelse til et afslag. Nævnet vurderede, at etableringen af en oplagsplads på 1.500 m² ville være i strid med de grundlæggende hensyn i landzonereglerne. Hovedbegrundelsen var, at ejendommen ligger umiddelbart op til afgrænsningen af en landsby, og at tilladelsen ville udviske den klare grænse mellem land og by, hvilket strider mod landzonereglernes formål om at forhindre uplanlagt byspredning.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Planloven § 37, stk. 3 kun giver mulighed for mindre, ikke-skæmmende oplag i forbindelse med virksomheder i overflødiggjorte bygninger. Et oplag af denne størrelse (1.500 m²) må betragtes som en væsentlig udvidelse af erhvervsarealet. Nævnet udtalte i den forbindelse:

Såfremt der til virksomheden er behov for et større oplag, bør virksomheden som udgangspunkt henvises til et planlagt erhvervsområde/byzone, hvor infrastruktur mv. er bedre egnet hertil.

Endelig blev der lagt vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens, da en tilladelse i denne sag ville gøre det vanskeligt at nægte lignende udvidelser i andre sager. Da nævnet gav afslag på selve hovedforholdet, tog de ikke stilling til de specifikke klager over vilkårene eller nabogenerne.

Ansøgning og kommunal sagsbehandling

Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.

Klagen til Planklagenævnet

Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.