Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en landzonetilladelse givet af Slagelse Kommune til etablering af en oplagsplads på ca. 1.500 m² i tilknytning til en eksisterende anlægsgartnervirksomhed på en ejendom i Slagelse. Virksomheden var oprindeligt etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger i overensstemmelse med Planloven § 37, stk. 1. Oplagspladsen var tænkt anvendt til materialer, mandskabsvogne og lignende udstyr. Ejendommen er beliggende i et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø og delvist som særligt værdifuldt landbrugsområde. Kommunen havde i sin oprindelige afgørelse opstillet en række vilkår, herunder krav om etablering af hegn i en højde på 160-180 cm og afskærmende beplantning for at mindske den visuelle påvirkning af landskabet.
Både ejendommens ejer og to naboer påklagede kommunens afgørelse. Ejeren var utilfreds med vilkåret om hegn, da han mente, at et fast hegn ville ødelægge områdets karakter, biodiversiteten og det særlige morænelandskab. Han anførte desuden, at han havde modtaget positive tilkendegivelser fra andre naboer om den oprydning, der var sket på ejendommen.
Naboerne påpegede derimod, at oplagspladsen allerede var etableret ulovligt og i et væsentligt større omfang end de ansøgte 1.500 m². De anførte, at pladsen var meget synlig og skæmmende i det udpegede kulturmiljø, samt at virksomheden medførte støjgener. Naboerne mente desuden, at de opstillede vilkår var for uklare til at sikre en reel afskærmning.
Ejendommen ligger inden for en kulturmiljøkerne for Øster Stillinge. Kommuneplanens retningslinjer for dette område foreskriver, at der ikke må ske ændringer af arealers tilstand, uden at der tages stilling til bevarelsen af kulturmiljøets bærende værdier. Ny bebyggelse og anlæg skal tilpasses bebyggelsesmønstret og den visuelle oplevelse af landskabet.
| Lokationsegenskab | Status i Kommuneplan | Betydning for sagen |
|---|---|---|
| Zone |
| Landzone |
| Kræver som udgangspunkt tilladelse |
| Kulturmiljø | Værdifuld kerne | Skærpede krav til indpasning |
| Landbrugsareal | Særligt værdifuldt | Hensyn til primære erhverv |
| Beliggenhed | Uden for byzone | Skal friholdes for byspredning |
Planklagenævnet bemærkede, at det ansøgte forhold krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, da ingen af undtagelsesbestemmelserne i loven fandt anvendelse for et anlæg af denne størrelse.
Planklagenævnet ændrede kommunens tilladelse til et afslag. Nævnet vurderede, at etableringen af en oplagsplads på 1.500 m² ville være i strid med de grundlæggende hensyn i landzonereglerne. Hovedbegrundelsen var, at ejendommen ligger umiddelbart op til afgrænsningen af en landsby, og at tilladelsen ville udviske den klare grænse mellem land og by, hvilket strider mod landzonereglernes formål om at forhindre uplanlagt byspredning.
Nævnet lagde desuden vægt på, at Planloven § 37, stk. 3 kun giver mulighed for mindre, ikke-skæmmende oplag i forbindelse med virksomheder i overflødiggjorte bygninger. Et oplag af denne størrelse (1.500 m²) må betragtes som en væsentlig udvidelse af erhvervsarealet. Nævnet udtalte i den forbindelse:
Såfremt der til virksomheden er behov for et større oplag, bør virksomheden som udgangspunkt henvises til et planlagt erhvervsområde/byzone, hvor infrastruktur mv. er bedre egnet hertil.
Endelig blev der lagt vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens, da en tilladelse i denne sag ville gøre det vanskeligt at nægte lignende udvidelser i andre sager. Da nævnet gav afslag på selve hovedforholdet, tog de ikke stilling til de specifikke klager over vilkårene eller nabogenerne.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus til entreprenørvirksomhed samt etablering af en oplagsplads på ca. 300 m² på en landbrugsejendom i Hillerød. Afslaget blev givet med henvisning til, at den ændrede anvendelse ikke kunne godkendes efter Planloven § 37, stk. 1 for overflødiggjorte landbrugsbygninger, og at oplagspladsen ikke kunne etableres efter Planloven § 37, stk. 3. Kommunen gav ligeledes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til begge forhold i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 8,3 ha beliggende i landzone. Den omfatter et stuehus og flere maskinhuse, hvoraf bygning 2 (maskinhus) oprindeligt blev opført som nødvendig for landbrugsdriften. Området omkring ejendommen er primært åbent marklandskab, levende hegn og enkelte gårde. Ejendommen ligger for enden af en ca. 1,1 km lang grusbelagt privat fællesvej, der også betjener 5-6 andre ejendomme. Området er udpeget som potentielle økologiske forbindelser, bevaringsværdigt landskab og område med specifik geologisk bevaringsværdi i kommuneplan 2017 for Hillerød Kommune. Kommuneplanen fastsætter retningslinjer om, at landområdet skal friholdes for byfunktioner, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.
Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.
Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.

Kalundborg Kommune har den 21. oktober 2019 meddelt landzonetilladelse til etablering af en jordvold på ca. 270 meter la...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Mariagerfjord Kommunes tilladelse til opsætning af et solcelleanlæg ...
Læs mere