Planklagenævnets afvisning af klage over byggetilladelse til rørmast, da klagen primært vedrørte spørgsmål efter byggelovgivningen

Jammerbugt Kommune udstedte den 7. september 2023 en byggetilladelse til opførelse af en 36 meter høj rørmast på ejendommen [A1], 9492 Blokhus. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 19-017, der udpeger området som sommerhusområde.

En beboer i området indgav en klage over kommunens afgørelse den 16. oktober 2023, som Planklagenævnet modtog den 6. november 2023.

Klagerens anbringender

Klageren fremførte flere punkter i sin klage:

• Manglende helhedsvurdering: Klageren mente, at kommunen burde have foretaget en helhedsvurdering i forbindelse med byggetilladelsen. Dette skyldtes, at antennemasten placeres tættere på naboskel end de sædvanlige 5 meter, som er afstandskravet i sommerhusområder ifølge bygningsreglementets §§ 177, 179 og 182. Opførelsen af en 36 meter høj mast i et sommerhusområde med lav bebyggelse blev anset for en så indgribende ændring, at en helhedsvurdering var påkrævet.
• Utilstrækkelig høringsproces: Klageren anførte desuden, at kommunen ikke havde gennemført en tilstrækkelig høringsproces. Det blev hævdet, at kredsen af berørte parter var langt større end den, kommunen havde vurderet og hørt. Klageren, som nabo, havde eksempelvis kun hørt om ansøgningen tilfældigt fra andre naboer.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning for klage til Planklagenævnet, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven eller andre regler, nævnet har kompetence til at behandle.

Forholdet mellem byggetilladelse og lokalplan

Nævnet forstår en byggetilladelse som en afgørelse om, at et projekt er i overensstemmelse med en gældende lokalplan eller byplanvedtægt, medmindre der er dispenseret fra specifikke bestemmelser. I denne sag er der en lokalplan for området, og byggetilladelsen blev derfor forstået som en afgørelse om overensstemmelse med denne lokalplan.

Nævnets vurdering af klagepunkterne

Planklagenævnet vurderede, at klagerens anbringender primært vedrørte byggelovgivningen og ikke planloven:

• Høringsproces: Klagen over den utilstrækkelige høringsproces blev opfattet som en klage over afgørelsen efter byggelovgivningen. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde klaget over, at byggeriet var i strid med konkrete bestemmelser i lokalplanen eller i øvrigt havde nævnt lokalplanen i denne sammenhæng.
• Klagerens argumenter om mastens placering nærmere naboskel end 5 meter og kravet om en helhedsvurdering, med henvisning til bygningsreglementets §§ 177, 179 og 182, relaterer sig ligeledes til byggelovgivningen. Planklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til forhold efter byggelovgivningen.