Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Haderslev Kommunes afgørelse af 1. september 2023, der meddelte lovliggørende dispensation til et shelter inden for åbeskyttelseslinjen på matr. nr. [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1], 6510 Gram. Dispensationen blev givet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1.
Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Haderslev, påklagede afgørelsen den 29. september 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Ejendommen er på 10,6 ha og ligger direkte ned til Gram Å. Den er delvist omfattet af åbeskyttelseslinjen. Shelteret er opført inden for denne linje, cirka 40 meter fra Gram Å, i et område der fremstår åbent og ubebygget. Nærmeste Natura 2000-område, nr. 89 Vadehavet, ligger cirka 2 km vest for matriklen.
Haderslev Kommune vurderede, at shelteret ikke ville påvirke Gram Å som landskabselement væsentligt, og at de samfundsmæssige interesser ved et shelter blev tilgodeset. Kommunen mente også, at åens værdi som levested og spredningskorridor ikke forringedes væsentligt. Dispensationen blev givet med vilkår om, at projektet skulle udføres som beskrevet, uden yderligere bebyggelse, terrænændringer eller tilplantning, samt at der skulle føres tilsyn med affald. Desuden forudsatte dispensationen en landzonetilladelse og byggetilladelse.
Klageren anførte, at dispensationen var i strid med lovgivningen og nævnets praksis, idet shelteret var synligt i landskabet. Klageren bemærkede, at der ikke var stillet tilstrækkelige vilkår om tilsyn og affaldshåndtering, og at afgørelsen ville skabe uønsket præcedens. Det blev også fremhævet, at alternative placeringsmuligheder uden for åbeskyttelseslinjen ikke var undersøgt tilstrækkeligt. Endvidere påpegede klageren, at det ikke var oplyst for ansøger, at projektet krævede landzonetilladelse i henhold til planloven, og at kommuneplanretningslinjer vedrørende landskab og natur ikke var belyst. Klageren foreslog desuden, at kommunen burde udarbejde en overordnet plan for placering af shelters ved strande og vandløb.
Haderslev Kommune bekræftede, at der var tale om en lovliggørende dispensation og fastholdt, at shelteret ikke var særlig synligt i landskabet. Kommunen oplyste, at ansøger havde tilkendegivet, at gæsterne selv var ansvarlige for oprydning, og at ansøger var blevet gjort bekendt med krav om bygge- og landzonetilladelse. Kommunen bemærkede også, at området er udpeget som en del af en økologisk forbindelse i kommuneplanen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Haderslev Kommunes afgørelse af 1. september 2023 om lovliggørende dispensation til et shelter inden for åbeskyttelseslinjen til et afslag. Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at hovedformålet med åbeskyttelseslinjen er at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. En dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 beror på et konkret skøn, hvor det er afgørende, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør vige. Nævnet fremhævede den restriktive dispensationspraksis og betydningen af, om en dispensation kan medføre uønsket præcedens. Spørgsmålet om lovliggørende dispensation til en allerede opført bebyggelse skal som udgangspunkt behandles, som om bebyggelsen endnu ikke var opført.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke forelå forhold, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde navnlig vægt på følgende:
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Odsherred, over Kystdirektoratets afgørelse af 29. november 2019. Afgørelsen gav dispensation til etablering af yderligere 16 campingenheder på en eksisterende campingplads inden for strandbeskyttelseslinjen i Odsherred Kommune. Campingpladsen, der ligger ca. 310 meter fra kysten ved Nyrup Bugt, ønskede at udvide med 16 enheder på et løvskovsareal på 1.680-1.800 m², hvoraf ca. 650 m² ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Udvidelsen var begrundet i et større pladsbehov som følge af større telte og autocampere. Ejendommen er delvist omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, som strækker sig ca. 400 meter ind i kystlandskabet, og delvist af skovbyggelinjen. Det ansøgte løvskovsareal er dog ikke omfattet af skovbyggelinjen.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
I 2012 ansøgte den tidligere lejrchef om dispensation til en lignende udvidelse, men fik afslag fra Naturstyrelsen Roskilde i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Naturstyrelsen vurderede, at udvidelsen var ønsket i retning mod kysten, men tilkendegav, at en placering vest for den nordlige del af pladsen kunne forventes at opnå dispensation.
Kystdirektoratet meddelte i 2019 dispensationen med henvisning til lovbemærkningerne til ”kystloven” fra 1994, som åbner for en lempeligere adgang til dispensation for eksisterende erhvervsvirksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone. Direktoratet lagde vægt på, at udvidelsen ikke skete mod kysten, og at den var i overensstemmelse med Naturstyrelsens tilkendegivelse fra 2012.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at der var alternative placeringsmuligheder uden for strandbeskyttelseslinjen, som burde udnyttes. De fremhævede også, at løvskovsarealet, hvor udvidelsen var planlagt, naturmæssigt hang sammen med en urørt, kommunalt ejet skov, og at en dispensation ville medføre en negativ påvirkning af naturen og landskabet. Desuden blev det anført, at de tilladte enheder i stort omfang ville blive brugt til fast opbevaring af campingvogne og telte, hvilket ville gøre dem til stationære anlæg.
Ejendommens ejer oplyste under sagens behandling, at udvidelsen ikke var etablering af nye enheder, men en genskabelse/omfordeling af eksisterende enheder for at tilpasse sig større campingvogne. Ejeren fastholdt, at Naturstyrelsen i 2012 havde tilkendegivet, at den nu ansøgte placering kunne forventes at opnå dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til at udvide et eksistere...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mere