Stadfæstelse af afslag på dispensation til bevaring og ombygning af vandværksbygning i fredskov

Miljøstyrelsens bemærkninger til klagen

Miljøstyrelsen fastholdt sin fortolkning af deklarationen og vurderede, at hele matriklen skulle tilplantes, hvilket krævede fjernelse af bygningen. Styrelsen afviste risiko for miljøpåvirkning ved nedrivning og fandt ikke, at der forelå myndighedspassivitet, da styrelsen ikke havde kendskab til vandværkets nedlukning før marts 2022. Styrelsen fastholdt den restriktive praksis for byggeri i fredskov og afviste, at ombygning af en nedlagt vandværksbygning tjente et samfundsmæssigt formål. Endelig bemærkede styrelsen, at klagefristen for afslaget på ophævelse af fredskovspligt af 12. juni 2023 var overskredet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 9. august 2023 om afslag på dispensation til bevaring samt ombygning/udvidelse af vandværksbygningen i fredskov.

Nævnet lagde vægt på følgende i sin afgørelse:

Formål med Skovloven og restriktiv praksis

Nævnet henviste til Skovlovens § 1 om lovens formål om at bevare og værne landets skove og fremme bæredygtig drift, samt Skovlovens § 2 om særlig vægt på biologisk mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv i offentligt ejede skove. Det blev understreget, at Skovlovens § 11, stk. 1 forbyder opførelse af bygninger i fredskov, medmindre de er nødvendige for skovdriften. Dispensation fra denne bestemmelse kan kun gives efter Skovlovens § 38, når særlige grunde taler for det. Nævnet fastholdt den restriktive praksis, hvorefter dispensation kun gives, hvis det ansøgte ikke kan placeres uden for fredskov, og hvis samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til fredskoven. Da det ansøgte udelukkende varetog et privat formål, fandt nævnet, at hensynet til at bevare det fredskovspligtige areal vejede tungere end de private hensyn.

Fortolkning af tinglyst deklaration

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens fortolkning af den tinglyste deklaration fra 1968. Nævnet var enig i, at deklarationen skulle forstås således, at hele matriklen, inklusive det areal vandværksbygningen optager, skal gentilplantes med løvtræ ved ophør af vandværkets drift. Der var ingen holdepunkter i deklarationens ordlyd for en anden fortolkning.

Miljøpåvirkning og myndighedspassivitet

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at nedrivning af vandværksbygningen ikke ville medføre negativ miljøpåvirkning. Dette blev understøttet af oplysninger fra Vejle Kommune om, at vandstanden i bygningens kældermagasin svarede til den generelle grundvandstand i området, og at nedrivning ikke ville påvirke miljøet negativt. Vedrørende myndighedspassivitet vurderede nævnet, at der ikke forelå en sådan, da det er en forudsætning, at myndigheden har haft kendskab til det ulovlige forhold. Miljøstyrelsen havde ikke oplysninger i arkivet, der tydede på kendskab til vandværkets nedlagte drift før ansøgningen i marts 2022.

Sammenlignelig sag

Nævnet afviste klagerens henvisning til en sag fra 2019 vedrørende matr.nr. [Matrikelnummer 4], da den gamle vandværksbygning i den sag var beliggende på et ikke-fredskovspligtigt areal og derfor kunne ombygges uden dispensation fra skovloven. Denne sag var således ikke sammenlignelig med nærværende klagesag.

Øvrige bemærkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at det ikke kunne tage stilling til Miljøstyrelsens afgørelse af 12. juni 2023 om afslag på ophævelse af fredskovspligten på matriklen, da denne afgørelse ikke var påklaget til nævnet. Nævnets kompetence er begrænset til konkrete klagesager, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Miljøstyrelsens vurdering

Miljøstyrelsen vurderede, at halvtaget på bygning 1 samt bygning 3 og 4, der samlet udgør knap 250 m², ikke kunne anses for nødvendige driftsbygninger for en fredskov på 27,4 ha. Styrelsen henviste til en restriktiv praksis, hvor dispensation kun gives, hvis det ansøgte ikke kan placeres uden for fredskov, og hvis overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til fredskoven. Miljøstyrelsen bemærkede, at der allerede fandtes en godkendt driftsbygning (bygning 1) på arealet, som var tilstrækkelig.

Klagerens argumenter

Klagerne anførte, at halvtaget på bygning 1 var af underordnet betydning og en let konstruktion. De henviste til Miljøstyrelsens egen vejledning om Skovlovens § 11, der angiver en lempeligere praksis for eksisterende bebyggelse. Vedrørende bygning 3 og 4 argumenterede klagerne for, at disse var nødvendige for skovdriften, herunder opbevaring af maskiner og skovrejsning. Klagerne fremhævede desuden, at bygning 3 havde stået på ejendommen siden 2012, hvilket burde indgå i vurderingen. Endelig bestred klagerne Miljøstyrelsens argumentation om, at de burde være bekendt med skovlovens regler fra en tidligere sag i 2001, da dette ikke burde komme almindelige borgere til skade.