Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om genoptagelse, ophævelse og hjemvisning vedrørende tilbagebetaling af tilskud til fiskefartøj

Nævnets Retsanvendelse og Fortolkning

Nævnet fandt, at Fiskeristyrelsens afgørelse hvilede på en fejlagtig retsanvendelse og derfor var ugyldig. MFKN fortolkede Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskefartøjer § 12, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskefartøjer § 12, stk. 2 således, at Fiskeristyrelsen ved fastsættelse af den korrekte støttesats skal vurdere, om projektet som helhed opfylder kriterierne for en højere tilskudssats (40 %). Dette skal ske på projektniveau og ikke på investeringsniveau.

Nævnet lagde vægt på, at Fiskeristyrelsen i sin afgørelse havde fastsat to forskellige tilskudssatser for klagers projekt baseret på de enkelte investeringers bidrag til landingsforpligtelsen. Denne opdeling og fastsættelse af satser på investeringsniveau var i strid med nævnets fortolkning af bekendtgørelsens bestemmelser. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Uoverensstemmelser og genoptagelse

Den 11. marts 2015 indsendte klager en udtalelse fra byggefirmaet, der angav, at teknologierne rettelig var indeholdt i fakturaer dateret 29. august 2013 og 30. september 2013. Landbrugsstyrelsen vurderede dog, at udgifter på i alt 1.156.500 kr. til fasefodringsanlæg, ventilation og gyllekølingsanlæg ikke var tilskudsberettigede, da de var betalt før projektperiodens start. Dette førte til en afgørelse den 8. december 2015 om tilbagebetalingskrav for hele den udbetalte rate.

Sagen blev genoptaget efter yderligere dokumentation fra klager den 17. december 2015. Landbrugsstyrelsen fastholdt dog den 9. maj 2016 sit krav om tilbagebetaling af 454.600 kr., med henvisning til at tilskud var udbetalt for udgifter faktureret før projektperiodens start, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 10, nr. 10. Styrelsen anvendte desuden en sanktion, da det ansøgte beløb oversteg det støtteberettigede med mere end 3 %, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 artikel 30, stk. 1.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at projektets formål var opfyldt, og alle betalinger var dokumenteret og afholdt inden for projektperioden, selvom den oprindelige dokumentation var mangelfuld. Klager fandt det uforståeligt, at Landbrugsstyrelsen afviste resttilskuddet og pålagde en sanktion, der medførte bortfald af hele tilskuddet. Klager påpegede også, at aconto-betalinger tidligere var accepteret, og at det ikke var muligt at ændre praksis bagudrettet. Klager mente, at de eftersendte fakturaer berigtigede forløbet.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at den eftersendte dokumentation, herunder fakturaer, ikke tilstrækkeligt dokumenterede, at udgifterne var afholdt inden for projektperioden, da fakturaerne ikke var tilstrækkeligt udspecificerede. Styrelsen bemærkede, at der var klar hjemmel for både afvisning og sanktion, og at afgørelsen ikke var en generel afvisning af aconto-betalinger, men en konkret afvisning af utilstrækkeligt specificerede aconto-betalinger.