Planklagenævnets afvisning af klage over aktindsigt i Helsingør Kommunes ejendomsarkiv

Sagen omhandler en klage over Helsingør Kommunes delvise afslag på aktindsigt i kommunens sagsnr. 18/31050, som vedrører korrespondance om ejendomsarkiv og GDPR-regler. Klageren anmodede den 12. marts 2019 om aktindsigt i alt materiale fra 1. august 2013 vedrørende sin ejendom. Kommunen identificerede 32 sager, herunder sagsnr. 18/31050, og gav den 25. april 2019 delvist afslag på aktindsigt i 14 af disse sager, herunder den omhandlede sag.

Tidligere forløb

Planklagenævnet ophævede den 16. juli 2021 Helsingør Kommunes oprindelige afgørelse af 25. april 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Kommunens afgørelse

Som følge af hjemvisningen traf Helsingør Kommune den 20. juli 2022 en ny afgørelse, hvor klageren igen fik delvist afslag på aktindsigt i dokumenter i sagsnr. 18/31050, med titlen ”Dialog vedrørende ejendomsarkiv og GDPR regler”. Kommunen begrundede afslaget med, at det undtagne dokument var et internt dokument, jf. Forvaltningsloven § 12, stk. 1. Sagen vedrører indretning og arten af oplysninger i kommunens ejendomsarkiv foranlediget af klagerens henvendelse. Klagen over denne afgørelse blev modtaget af Planklagenævnet den 2. august 2023.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Helsingør Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt. Nævnets kompetence til at behandle klagesager afhænger af, om anmodningen om aktindsigt omfatter oplysninger eller dokumenter i en sag, hvor kommunen har truffet eller vil træffe en afgørelse efter planloven eller anden lovgivning under nævnets kompetence. Dette følger af Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, Offentlighedsloven § 37, stk. 1 og Forvaltningsloven § 16, stk. 4.

Nævnets kompetencevurdering

Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og dispensationer. I den konkrete sag fandt nævnet, at anmodningen om aktindsigt ikke vedrørte dokumenter, hvori kommunen havde truffet eller ville træffe en afgørelse efter planloven, som kunne påklages til nævnet. Nævnet lagde vægt på, at dokumenterne i sagsnr. 18/31050 udelukkende indeholdt korrespondance vedrørende offentliggørelse af sager i kommunens ejendomsarkiv.

Videresendelse af klagen

Da Planklagenævnet ikke havde kompetence til at behandle klagen, og da dokumenterne ikke hørte til en sag, der kunne indbringes for en anden klageinstans, videresendte nævnet klagen til Ankestyrelsen, som er tilsynsmyndighed for kommunerne. Dette skete i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 2, som pålægger en forvaltningsmyndighed at videresende henvendelser, der ikke vedrører dens sagsområde, til rette myndighed. Ankestyrelsen vil herefter vurdere, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.

Afsluttende afgørelse

Planklagenævnets afgørelse om at afvise klagen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.