Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Hørsholm Kommune sendte den 6. december 2022 et brev til klageren vedrørende lokalplan nr. 162, Etageboliger på Frihedsvej. Planklagenævnet har modtaget en klage over dette brev. Sagen omhandler Planklagenævnets kompetence til at behandle klagen.
Ejendommen matr.nr. [PN1] Rungsted By, Rungsted, er omfattet af lokalplan nr. 162, som kun gælder for denne ene ejendom. Lokalplanen blev vedtaget i 2017 med det formål at muliggøre etablering af 8 nye tagboliger som en 5. etage på den eksisterende etagebebyggelse. Den tidligere byplanvedtægt tillod byggeri i op til 4 etager. Projektet med den 5. etage er dog ikke blevet realiseret.
Klageren, som er ejendommens beboerrepræsentation, anmodede i 2021 Hørsholm Kommune om at ophæve lokalplan nr. 162. Byudviklingsudvalget besluttede den 10. marts 2022 at fastholde den gældende planlægning for området. Klageren klagede den 3. april 2022 til Planklagenævnet over denne beslutning. Planklagenævnet afviste i afgørelse af 25. maj 2022 at behandle klagen, da der ikke var truffet en afgørelse efter planloven.
Den 7. november 2022 sendte klageren et nyt brev til Hørsholm Kommune med spørgsmål vedrørende lokalplan nr. 162. Klageren ønskede kommunens stillingtagen til:
Hørsholm Kommune besvarede henvendelsen den 6. december 2022. Kommunen vurderede, at lokalplan nr. 162 er præcis og entydigt formuleret, jf. Lov om planlægning § 15, stk. 2. Kommunen oplyste desuden, at Lov om planlægning § 19 omhandler dispensationer, og at der ved videregående afvigelser skal tilvejebringes en ny lokalplan, jf. Lov om planlægning § 19, stk. 2. Kommunen fremhævede, at lokalplanen blev udarbejdet efter Lov om planlægning § 13, stk. 2, og at der ikke findes bestemmelser i planloven om, at en lokalplan bortfalder, hvis et byggeprojekt ikke realiseres.
Klageren har i den aktuelle sag klaget over kommunens brev af 6. december 2022. Klagepunkterne omfatter:
Klageren mener, at der er tale om retlige klagepunkter, som Planklagenævnet har kompetence til at prøve, herunder spørgsmålet om en lokalplans præcision og entydighed.
Planklagenævnet afviser at behandle klagen.
Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Lov om planlægning § 58, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning for at klage til Planklagenævnet, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven. Dette gælder uanset, om der er gjort retlige klagepunkter gældende.
Nævnet finder, at Hørsholm Kommunes brev af 6. december 2022 ikke udgør en afgørelse efter planloven. En afgørelse i forvaltningsretlig forstand er en ensidig fastsættelse af, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Nævnet lægger vægt på, at kommunen i brevet alene forholder sig generelt til præcisionen og klarheden i lokalplan nr. 162 og ikke tager stilling til et konkret projekt. Kommunen gengiver desuden blot baggrunden for lokalplanens vedtagelse og vejleder generelt om, at planloven ikke indeholder bestemmelser om bortfald af en lokalplan, hvis et byggeprojekt ikke realiseres. Der er ingen oplysninger om, at kommunen efter den 6. december 2022 skulle have truffet en afgørelse efter planloven.
Planklagenævnet bemærker desuden, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om BBR-oplysningerne for ejendommen er korrekte, da dette ikke vedrører retlige forhold efter planloven.
Da der ikke er truffet en afgørelse efter planloven, har Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Sagen omhandler en klage fra en nabo over Københavns Kommunes besvarelser af henvendelser vedrørende forskellige bebyggelsesmæssige forhold på ejendommen A 1, Vanløse. Klageren anmodede kommunen om at genoptage sagsbehandlingen af flere byggesager, idet klageren mente, at forholdene var i strid med lokalplanen, og at kommunen ikke havde haft hjemmel til at give dispensation. Klageren anførte desuden, at kommunen havde inddraget forkerte oplysninger og tilsidesat lokalplanens regler om høring/naboorientering af vejlaugets bestyrelse.
Københavns Kommune havde tidligere givet flere tilladelser og dispensationer vedrørende ejendommen:
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
Klageren henvendte sig den 2. december 2019 til kommunen med anmodning om genoptagelse af disse sager, idet ansøgeren angiveligt havde givet forkerte oplysninger og foretaget billedmanipulation, hvilket resulterede i forhold i strid med lokalplanen.
Kommunen besvarede klagerens henvendelser og gav følgende oplysninger:
Klageren fastholdt, at flere forhold var i strid med lokalplanen og krævede genoptagelse af sagsbehandlingen. Klageren bestred kommunens vurdering af skorstenen og anførte, at kommunen bevidst havde undladt at oplyse vejlaugets bestyrelse. Vedrørende kvisten mente klageren, at forhøjelsen var større end godkendt, og at kommunen ikke havde taget stilling til alle ændringer. Klageren påpegede også billedmanipulation og mente, at kommunen undlod at følge op på ulovlige forhold og fremkom med modstridende informationer.

Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplanti...
Læs mere
Holbæk Kommune vedtog den 4. september 2020 endeligt lokalplan nr. 6.19, Boliger v. Mårsø. Formålet med lokalplanen var ...
Læs mere