Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opstilling af anneksbygning på Anholt

Undtagelser fra kravet om landzonetilladelse

Nævnet gennemgik de lovbestemte undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, herunder Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38. Specifikt blev Planlovens § 36, stk. 1, nr. 8 om garager, carporte, udhuse mv. på op til 50 m² nævnt. Ingen af disse undtagelser fandt anvendelse i den konkrete sag, hvorfor det ansøgte kræver landzonetilladelse.

Planklagenævnet stadfæstede Norddjurs Kommunes afgørelse af 10. juli 2023 om afslag på landzonetilladelse til opstilling af anneksbygningen på ejendommen i 8592 Anholt. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering. Afgørelsen blev truffet med vægt på flere hensyn:

• Kystnærhedszonen: Anneksbygningen er opstillet i kystnærhedszonen, hvor der kun må gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planlovens § 35, stk. 3. Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed.
• Skovbyggelinjen: Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen, hvor der som udgangspunkt ikke må placeres bebyggelse inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1. Selvom Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5 giver mulighed for undtagelse ved landzonetilladelse, skal hensynet til skoven som landskabselement og levested varetages.
• Bevaringsværdigt landskab: Ejendommen er beliggende i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab med økologiske forbindelser og geologiske bevaringsværdier, hvor beskyttelse af landskabsværdier vejer tungere end benyttelseshensyn.
• Præcedensvirkning: Nævnet lagde vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens i fremtidige lignende sager, da landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning i det åbne land.

Lighedsgrundsætningen

Vedrørende klagerens henvisning til lighedsgrundsætningen bemærkede nævnet, at det foretager en fuld prøvelse af kommunens skøn. Det forhold, at kommunen eventuelt har truffet andre afgørelser, som ikke har været påklaget til nævnet, kan ikke føre til et andet resultat. Kommunen oplyste desuden, at tidligere landzonetilladelser til sommerhusbebyggelse på omkringliggende ejendomme var meddelt i kraft af en overgangsordning efter zonelovens ikrafttræden. Klagerens ansøgning var indgivet i 2023 og var derfor ikke omfattet af denne overgangsordning, men af de gældende landzoneregler. Dette forhold kunne derfor heller ikke føre til et andet resultat.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Kommunen begrundede afslaget med, at trætophytten var placeret solitært på ejendommen, uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse eller aktivitet. Kommunen vurderede, at der ikke var særlige planmæssige forhold, der talte for en tilladelse, og at byggeriet ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Desuden frygtede kommunen at skabe en uheldig præcedens og mente, at byggeriet ville påvirke oplevelsen af det omkringliggende landskab.

Klagerens Argumenter

Klageren anførte, at naturgenopretningsprojektet ligger langt fra eksisterende bebyggelse, hvilket begrunder trætophyttens placering. Det blev fremhævet, at hytten er essentiel for en nystiftet forenings arbejde og drømme. Klageren henviste også til en tidligere tilladelse til lignende træhytter i 2015, som tjente et almennyttigt formål, og argumenterede for, at der ikke var risiko for præcedens i den konkrete sag. Endvidere anmodede klageren om en midlertidig tilladelse på to år for at kunne påbegynde naturgenopretningsprojektet.

Planklagenævnets Prøvelse og Generelle Principper

Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og 3. Nævnet bemærkede, at det kun kan forholde sig til den påklagede afgørelse og de oplysninger, der lå til grund for kommunens beslutning. Ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38, fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning. En tidsbegrænset landzonetilladelse anses generelt for betænkelig, da den kan skabe forventninger om forlængelse eller permanent tilladelse.

Bebyggelsesbegrebet og Tilknytning

Planklagenævnet vurderede, at en lukket trætophytte med overdækkede arealer og terrasse er at anse som bebyggelse, der kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Byggelovens bebyggelsesbegreb, jf. Byggeloven § 2, tillægges vægt, men det afgørende er, om der er tale om en relevant aktivitet i forhold til landzonebestemmelsernes formål. Som udgangspunkt skal bygninger placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, typisk inden for ca. 20 m, for at udgøre en hensigtsmæssig enhed.