Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse i Haderslev Kommune

Sagen omhandler Haderslev Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af en betonbro på en landbrugsejendom i Haderslev. Tilladelsen blev givet den 30. september 2019, og Planklagenævnet modtog en klage over afgørelsen fra Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev-afdelingen, den 21. oktober 2019. Klagen anførte, at afgørelsen var i strid med gældende regler og kommuneplanens retningslinjer, at begrundelsen for tilladelsen ikke var tilstrækkelig tungtvejende, og at den kunne medføre uheldig præcedenseffekt.

Området og ejendommen

Ejendommen er en landbrugsejendom på A1, 6100 Haderslev, beliggende i landzone med et samlet areal på 11,5 ha. På ejendommen findes en bolig, et maskinhus og et udhus. Den omstridte bro, der er ca. 120 m fra maskinhuset, krydser en sø, som tidligere har været krebsedamme. Broen ligger i forlængelse af en anden, mindre bro, der krydser et vandløb. Området er karakteriseret ved at ligge i det åbne land, ca. 1 km fra byzone i Haderslev by, og grænser op til et rekreativt område i landzone ifølge kommuneplan 2017 for Haderslev Kommune.

Området, hvor broen er opført, er desuden inden for kystnærhedszonen og udpeget som:

• Bevaringsværdigt landskab
• Særligt værdifuldt geologisk beskyttelsesområde
• Økologisk forbindelse/Grønt Danmarkskort
• Lavbundsareal

Kommuneplanens retningslinjer for disse områder foreskriver generelt, at de skal friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe de visuelle, kulturhistoriske, geologiske eller oplevelsesmæssige værdier, eller forhindre genskabelse af naturligt vandstandsniveau. Broen ligger også inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17. Søen, som broen krydser, er registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelsesloven § 3, og der er beskyttet vandløb og eng nær broen.

Ansøgningen

Ejeren ansøgte den 31. januar 2019 om lovliggørende landzonetilladelse til den 9 m lange og 2,5 m brede betonbro, som blev opført mellem foråret 2018 og foråret 2019. Broen er konstrueret til at bære tunge traktorer og maskiner og skal bruges som intern adgangsvej til et skovstykke på ejendommen, der ligger på den anden side af søen. Ansøgeren fremhævede, at broen ligger i forlængelse af en anden bro, der allerede havde fået tilladelse efter vandløbsloven, og at anvendeligheden af den eksisterende bro ville være begrænset uden den nye bro.

Kommunens afgørelse

Haderslev Kommune gav den 30. september 2019 lovliggørende landzonetilladelse. Kommunen vurderede, at broen krævede landzonetilladelse, da den ikke var omfattet af undtagelserne i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 eller Planloven § 36, stk. 1, nr. 4. Kommunen fandt ikke broen erhvervsmæssigt nødvendig, da den lå 120 m fra maskinhuset, skovarealet var kun 0,3 ha, og en omvej på under 400 m var mulig. Kommunen foretog en afvejning af ejerens ønske om anvendelse af arealer over for præcedensvirkningerne af en tilladelse. Selvom forvaltningen havde indstillet til afslag med henvisning til kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige landskaber, valgte kommunalbestyrelsen at give tilladelse. Begrundelsen var, at omkostningerne ved en fjernelse af broen, set i forhold til præcedensvirkningen, kunne bære en tilladelse. Kommunen vurderede, at broen til dels var i strid med planlovens generelle sigte om at modvirke spredt bebyggelse, men at den visuelt ikke ville påvirke landskabet væsentligt, da der allerede var en tilladt bro ved siden af. Der blev ikke foretaget nabohøring efter Planloven § 35, stk. 4 og Planloven § 35, stk. 5, da kommunen vurderede, at forholdet var af underordnet betydning for naboerne.

Klagen og bemærkningerne hertil

Danmarks Naturfredningsforening anførte i sin klage, at afgørelsen var i strid med kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdig natur og geologisk natur. De mente, at hensynet til at undgå en 400 m omvej til et lille skovstykke ikke var tilstrækkelig tungtvejende til at lovliggøre broen, og at tilladelsen kunne skabe en uønsket præcedenseffekt. Ansøgeren bestred præcedensvirkningen med henvisning til, at tilsvarende sager skal behandles konkret og individuelt. Klageren kritiserede også den manglende naboorientering, mens ansøgeren henviste til Planloven § 35, stk. 5, der tillader at undlade nabohøring, hvis forholdet er af underordnet betydning.

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til kommunens afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnets afgørelse fokuserer udelukkende på spørgsmålet om landzonetilladelse til betonbroen.

Generelt om landzonetilladelser

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. I vurderingen indgår også præcedensvirkning, og lovliggørelsessager skal som udgangspunkt vurderes, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning.

Bebyggelse i landzone og bagatelgrænse

Efter Planloven § 35, stk. 1 må der som udgangspunkt ikke uden tilladelse fra kommunen opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer i landzone. Begrebet 'bebyggelse' omfatter faste konstruktioner og anlæg, men det afgørende for planloven er, om der er tale om en relevant aktivitet i forhold til landzonebestemmelsernes formål. Der gælder en bagatelgrænse for, hvad der udløser krav om landzonetilladelse, hvis bebyggelsen eller aktiviteten er af et så begrænset omfang, at den falder under denne grænse i forhold til landzonebestemmelsernes formål. Eksempler på forhold, der typisk falder under bagatelgrænsen, inkluderer primitive konstruktioner, mindre lamper, vandbeholdere, agilityredskaber og interne private driftsveje.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet lagde til grund, at den etablerede bro skal bruges som en intern adgangsvej til et mindre skovstykke på ejendommen. Selvom nævnet fandt, at der var meget, der talte for at betragte broen som bebyggelse i byggelovens forstand, vurderede nævnet, at broen ikke havde den fornødne relevans set i forhold til landzonebestemmelsernes formål. Dette skyldtes, at broen ligger lavt i landskabet, dens synlighed er begrænset, og den er anlagt som et fladt stykke vej, der naturligt følger en allerede etableret intern driftsvej på ejendommen.

Nævnet konkluderede derfor, at broen i den konkrete sag, grundet dens placering, funktion og udformning, falder under bagatelgrænsen for, hvad der kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 35. Nævnet har ikke taget stilling til, om forholdet eventuelt kræver tilladelse efter anden lovgivning, herunder vandløbsloven. Da nævnet fandt, at broen ikke er omfattet af kravet om landzonetilladelse, har nævnet heller ikke fundet anledning til at forholde sig til klagepunktet om manglende naboorientering, jf. Planloven § 35, stk. 4.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver Haderslev Kommunes afgørelse af 30. september 2019 om lovliggørende landzonetilladelse til etablering af betonbroen, da det ansøgte er umiddelbart tilladt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.