Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Varde Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en pavillon. Klagen blev indbragt af ansøgeren, der anførte, at der var en visuel sammenhæng mellem pavillonen og de øvrige bygninger på ejendommen.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Varde Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse. Afgørelsen er truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler en klage over Assens Kommunes afslag på at give landzonetilladelse til opførelse af en husstandsvindmølle på en ejendom i Assens. Ejendommen er beliggende i landzone, inden for kystnærhedszonen og i et område udpeget som et større sammenhængende landskabsområde i kommuneplanen, der som hovedregel skal friholdes for nye anlæg.
Ansøgningen vedrørte en husstandsvindmølle af mærket Thy Møllen, type TWP 6kW, med en 21 meter gittermast og en rotordiameter på 7,13 meter. Møllen ønskedes placeret 30 meter syd for ejendommens øvrige bebyggelse og 15 meter fra skel mod vej. Assens Kommune meddelte afslag den 26. marts 2013 med henvisning til .
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
Kommunens begrundelse for afslaget var, at placeringen 30 meter fra den eksisterende bebyggelse ikke opfyldte kravet om "umiddelbar tilknytning", som ifølge praksis og Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 3 typisk er en afstand på højst 20 meter. Kommunen vurderede, at møllen ikke ville fremstå som en samlet enhed med den eksisterende bebyggelse i landskabet, især da terrænet stiger op mod den ansøgte placering, hvilket ville gøre møllen markant og dominerende. Desuden bemærkede kommunen, at en placering tættere på bebyggelsen (inden for 20 meter) ville medføre, at gældende støjgrænser i forhold til naboejendomme ikke kunne overholdes, da området blev betragtet som støjfølsomt.
Klageren anførte, at placeringen 30 meter fra huset var valgt for at optimere vindudnyttelsen og ikke havde betydning for hende personligt. Hun mente, at møllens synlighed fra omkringliggende veje ville være meget begrænset, og at indflydelsen på landskabet derfor ville være minimal. Klageren fremhævede desuden, at opførelse af en husstandsvindmølle ville bidrage til at sænke CO2-udslippet og erstatte olieopvarmning, hvilket ville styrke landdistrikterne. Hun bestred, at området var særligt støjfølsomt, da Aborg er udlagt til blandet bolig og erhverv, og mente ikke, at naboerne ville opleve gener fra skyggekast eller støj fra Thy Møllen, som hun beskrev som meget støjsvag.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kalundborg Kommunes tilladelse til opstilling af en husstandsmølle i...
Læs mere
Lejre Kommune traf den 11. december 2020 afgørelse om afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en trætophytte p...
Læs mere