Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Lejre Kommune traf den 14. februar 2023 afgørelse om, at terrænregulering i form af jordtilførsel på ejendommen [A1] ikke krævede landzonetilladelse. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af en nabo, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.
Den pågældende ejendom er en landbrugsejendom på ca. 5 ha beliggende i landzone. Ansøgningen omhandlede terrænregulering af et areal på ca. 1,9 ha med tilførsel af ca. 20.000 m³ jord. Dette ville medføre en forhøjelse af arealet på mellem 0,25 og 1,5 meter, idet det nuværende terræn er forholdsvist fladt med en højdekote på +- 0,75 meter. Formålet med terrænreguleringen var at forbedre produktiviteten, bæreevnen og udbyttet af ejendommens agerjord, efter at halvdelen af ejendommen var blevet inddraget til naturbeskyttet eng.
Lejre Kommune vurderede, at det ansøgte var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, da jordpåfyldningen havde et jordforbedrende formål, og mængden af jord var afstemt med behovet for at forbedre den landbrugsmæssige drift. Kommunen lagde vægt på, at der skulle udlægges ca. 20.500-21.000 m³ jord, og at jorden skulle udlægges til maksimal kote 44 (fra kote 42-42,5). Kommunen bemærkede desuden, at det ansøgte ikke krævede tilladelse efter vandløbsloven, men understregede, at der ikke måtte ske ændringer i tilstanden af det beskyttede naturområde eller tilføres jord inden for åbeskyttelseslinjen.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Lejre Kommunes afgørelse om terrænregulering og har kompetence til at vurdere kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1.
Klageren anførte, at den påtænkte terrænregulering ville ændre vandstanden på omkringliggende arealer og dennes sammenhængende, geografiske og landskabsmæssige karakter. Klageren gjorde gældende, at arealet ikke havde været anvendt til landbrugsmæssig drift, at nødvendigheden for terrænreguleringen ikke var sandsynliggjort, at arealet var et lavbundsareal med begrænset dyrkningsegnethed, og at området var udlagt som bevaringsværdigt landskab. Desuden blev det anført, at terrænreguleringen reelt var en ændret anvendelse til opbevaring af overskudsjord.
Ifølge Planloven § 35, stk. 1 kræver ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer i landzone tilladelse fra kommunen. Terrænregulering med henblik på forbedring og fortsat landbrugsdrift anses dog ikke i sig selv for en ændring af anvendelsen, især ved udjævning af vandlidende lavninger. Hvis terrænreguleringen overstiger, hvad der er nødvendigt for landbrugsdriften, betragtes det som en ændret anvendelse til opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse. Ejeren skal sandsynliggøre behovet for projektet, f.eks. gennem konkrete beregninger. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af ejendommens aktuelle beskaffenhed. Landskabelige, naturmæssige, trafikale og nabohensyn kan ikke inddrages i vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret anvendelse. Uanset om en terrænregulering kræver landzonetilladelse, kan den dog eventuelt være i strid med anden lovgivning, f.eks. eller miljølovgivningen.
Planklagenævnet konstaterede, at der ikke var udpeget lavbundsarealer på ejendommen, og at der var tale om udlægning af minimum 1 meter jord på hele det ansøgte areal. Nævnet lagde til grund, at arealet var vådt og formentlig ikke optimalt som dyrkningsareal, samt at det ikke havde været dyrket landbrugsmæssigt i en længere årrække.
Nævnet fandt, at det ansøgte projekt oversteg, hvad ansøgeren havde sandsynliggjort var nødvendigt for landbrugsdriften, og at det derfor krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå materiale, der understøttede, at der var så væsentlige problemer med at køre med landbrugsmaskiner eller dyrke arealet, at en så omfattende terrænregulering var nødvendig. Projektet blev karakteriseret som en hævning af hele arealets eksisterende terræn frem for udjævning af vandlidende lavninger. Nævnet bemærkede, at planloven ikke giver krav på at omdanne et ikke-dyrkningsegnet areal til dyrkning af en specifik afgrøde eller til at opnå en ydelse væsentligt ud over, hvad arealet naturligt kan give. Selvom projektet kunne være landbrugsmæssigt og økonomisk gavnligt, fremgik en nødvendighed for den ansøgte terrænregulering ikke tydeligt. Projektet blev derfor karakteriseret som ændret anvendelse i form af opbevaring af overskudsjord, som kræver landzonetilladelse.
Planklagenævnet ophævede Lejre Kommunes afgørelse af 14. februar 2023 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
KlimatilpasningPlan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Brøndby Kommune
Sagen omhandler en lovliggørende landzonetilladelse meddelt af Faxe Kommune til en jordvold, der var blevet etableret uden forudgående tilladelse på en beboelsesejendom i landzone. En nabo klagede over kommunens afgørelse.
Jordvolden er 44 meter lang, med en varierende højde på 0,7 til 1,25 meter og en bredde på 3 til 4 meter. Den blev anlagt af ejendommens tidligere ejer i 2016-2017 med overskudsjord fra opførelsen af en ny bolig. Formålet var at fungere som et hegnselement for at afskærme mod indkig fra en nærliggende vej.
Klageren, en nabo, fremførte flere indvendinger mod kommunens lovliggørende tilladelse:
Vejledningen beskriver reglerne for at søge om tilladelse til midlertidige arrangementer som f.eks. kræmmermarkeder og sommerlejre i landzone.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Faxe Kommune vurderede, at jordvolden på grund af sit omfang krævede en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen fandt, at en tilladelse kunne gives, da volden havde en begrænset højde, fungerede som en naturlig afgrænsning og ikke var til gene for naboers udsigt eller i strid med landskabelige interesser, da ejendommen ligger i et landsbylignende miljø uden særlige beskyttelsesudpegninger.
Kommunen anførte, at den har pligt til at søge et ulovligt forhold lovliggjort, jf. Planloven § 51, stk. 3. Vedrørende klagerens specifikke bekymringer bemærkede kommunen:
Kalundborg Kommune har den 21. oktober 2019 meddelt landzonetilladelse til etablering af en jordvold på ca. 270 meter la...
Læs mereLejre Kommune traf den 11. december 2020 afgørelse om afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en trætophytte p...
Læs mere