Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en klager, der er født blind, og som siden 2012 havde været kunde hos det indklagede teleselskab. Tvisten opstod, da teleselskabet i perioden fra 2019 til 2021 registrerede et usædvanligt højt antal opkaldsforsøg og gennemførte opkald til udlandet samt udenlandske alarmcentraler fra klagers telefonnumre.
Ifølge teleselskabets interne logfiler blev der blandt andet registreret over 600 opkaldsforsøg på en enkelt dag, hvoraf en betydelig del var internationale. Selskabet modtog gentagne advarsler (såkaldte "excessive dialing alerts") fra deres internationale partnere om unormal aktivitet, hvilket skabte administrative og økonomiske udfordringer.
Parterne er uenige om forløbet forud for opsigelsen:
| Part | Påstande og argumenter |
|---|---|
| Klager | Gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling. Han mener, at de mange opkald skyldes en teknisk fejl i hans blindevenlige telefon eller forkerte indstillinger, og at han som blind ikke har kunnet opdage fejlen. Han afviser at have foretaget opkaldene bevidst og mener, at selskabet opsagde ham, fordi han blev betragtet som en "besværlig kunde". |
| Indklagede | Afviser diskrimination. Selskabet argumenterer for, at de mange opkald udgør misbrug af tjenesten i strid med abonnementsvilkårene. De påpeger, at opkaldsmønstret med lange samtaler indikerer menneskelig aktivitet frem for tekniske fejl, og at de af sikkerhedsmæssige og økonomiske årsager ikke kan tilbyde klager en ny aftale. |
Spørgsmålet for nævnet var herefter, om opsigelsen af abonnementet og afslaget på at tegne et nyt udgjorde direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5.
Ligebehandlingsnævnet har afvist at give klager medhold i sagen. Nævnet vurderede indledningsvist, at klager som følge af sin blindhed har et handicap i overensstemmelse med Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2.
Nævnet lagde vægt på, at teleselskabet har dokumenteret et ekstremt opkaldsmønster, som dannede grundlag for opsigelsen. Selvom klager er blind, fandt nævnet det ikke godtgjort, at der var en sammenhæng mellem hans handicap og de utallige udlandsopkald, der førte til sagens opståen.
Følgende momenter var afgørende for afgørelsen:
Da det efter nævnets vurdering var åbenbart, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling, blev klagen afvist i medfør af Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.
Ankenævnet på Energiområdet har truffet afgørelse i tre principielle sager vedrørende elforsyning, der omhandler alt fra ulovligt telefonsalg til diskrimination af udenlandske statsborgere.

Sagen omhandler en supportkonsulent, der blev ansat i en IT-konsulentvirksomhed i 2006. Klageren varetog opgaver inden for IT-support, test og udarbejdelse af brugervejledninger. I begyndelsen af 2012 blev klageren sygemeldt med symptomer på stress, angst og depression, hvilket førte til en fuldtidssygemelding i maj 2012. Under sygdomsforløbet blev der stillet diagnoserne periodisk depression og generaliseret angst.
I august 2012 påbegyndte klageren en gradvis genoptagelse af arbejdet på nedsat tid. Der blev i den forbindelse aftalt en række skånehensyn, herunder:
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort tre principielle sager om elforbrug, herunder gyldigheden af mail-opsigelser, bindende forlig og forældelse ved målefejl.
Nævnet har på et møde i februar 2022 behandlet en række sager, og nævnet har i den forbindelse besluttet at publicere to af sagerne fra mødet på nævnets hjemmeside.
Ved et opfølgningsmøde i december 2012 oplyste arbejdsgiveren, at de midlertidige opgaver i udviklingsafdelingen var ved at være udtømte. Klageren fastholdt, at hun fortsat ikke kunne varetage telefonsupport, hvilket ellers udgjorde kernefunktionen i hendes stilling som supportkonsulent. Parterne var uenige om, hvorvidt der eksisterede andre relevante opgaver i virksomheden, som klageren kunne varetage under hensyntagen til hendes skånebehov.
Klageren gjorde gældende, at hun var kompetent til at varetage andre funktioner såsom skriftlig support, fejlfinding og konsulentopgaver uden kundekontakt. Indklagede anførte derimod, at virksomhedens øvrige stillinger enten krævede højere tekniske kompetencer eller indebar et betydeligt arbejdspres og kundekontakt, som ikke var foreneligt med klagerens helbredstilstand.

Sagen omhandler en kvindelig lagerekspedient, der blev afskediget fra en virksomhed i september 2014. Klageren, der har ...
Læs mere
Sagen omhandler en lægesekretær, der blev ansat som elev i 2000 og efterfølgende arbejdede på forskellige afdelinger und...
Læs mere