Afgørelse om afslag på genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om afvisning af en sag vedrørende dispensation fra byplanvedtægt

Vurdering af nye oplysninger og partsstatus

Planklagenævnet konstaterede, at oplysningen om anmoderens ejerskab af en ejerlejlighed på naboejendommen ikke var en ny oplysning, da den allerede var kendt ved nævnets tidligere behandling af genoptagelsesanmodningen. Nævnet opfattede anmodningen som en uenighed i nævnets vurdering af partsstatus. Planklagenævnet fastholdt, at anmoderen ikke havde den fornødne væsentlige og individuelle interesse til at være part i den oprindelige klagesag, da vedkommende hverken ejede garagen eller var adressat for den oprindelige afgørelse om afslag på dispensation. Partsstatus er ikke defineret i Forvaltningsloven, men er udviklet i administrativ praksis, hvor en væsentlig og individuel interesse er afgørende.

Vurdering af sagsbehandlingsfejl og begrundelse

Anmoderen klagede over, at Planklagenævnets begrundelse i afgørelsen af 31. maj 2023 var mangelfuld, og ønskede oplyst, hvilke konkrete afgørelser der lå til grund for den administrative praksis om partsbegrebet. Planklagenævnet henviste til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2, som fastslår krav til begrundelse. Nævnet fandt, at dets afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, idet der var lagt vægt på, at anmoderen hverken ejede garagen eller var adressat for den oprindelige afgørelse. Nævnet er ikke forpligtet til at gennemgå tidligere praksis i sin begrundelse, og praksis om partsbegrebet er offentligt tilgængelig.

Vurdering af genoptagelse af egen drift

Anmoderen gjorde gældende, at Planklagenævnet var forpligtet til at genoptage sagen af egen drift på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl begået af Naturklagenævnet i 2010. Planklagenævnet opfattede dette som en uenighed i nævnets afvisning af at tage stilling til genoptagelsesspørgsmålet. Nævnet bemærkede, at genoptagelse af egen drift forudsætter, at det er åbenlyst, at der er begået en fejl, som med stor sandsynlighed har medført en forkert afgørelse. Planklagenævnet fandt ikke, at Naturklagenævnets afgørelse af 9. april 2010 indeholdt en åbenlys eller væsentlig retlig fejl, der kunne medføre genoptagelse af egen drift.

Samlet afgørelse

Planklagenævnet afviste at genoptage sin afgørelse af 31. maj 2023, da betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder fra den 31. maj 2023, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Kæremålet er blevet afvist ved Østre Landsret den 25. april 2025.

Forløb før kommunens afgørelse

Slagelse Kommune modtog den 25. april 2019 en ansøgning om opførelse af idrætshallen. Den 8. maj 2019 sendte kommunen en naboorientering til klageren om byggeriet, jf. Planlovens § 20. Kommunen udstedte byggetilladelse og en række dispensationer fra lokalplanen den 6. juni 2019. Klageren klagede herefter til Planklagenævnet over dispensationerne. Den 12. august 2019 traf Planklagenævnet afgørelse i den sag (sagsnr. 19/05473), hvor nævnet ikke gav medhold i klagen og ikke tog stilling til klagerens partsstatus. Den 14. februar 2020 anmodede klageren kommunen om at genoptage sagen, idet klageren anførte, at kommunen havde undladt at foretage partshøring efter Forvaltningslovens § 19. Klageren mente at være part i sagen på grund af støj, udsigts- og indbliksgener fra byggeriet.

Kommunens afslag på genoptagelse

Slagelse Kommune afslog den 27. februar 2020 anmodningen om genoptagelse af afgørelsen af 6. juni 2019. Kommunen begrundede afslaget med, at klagerens henvendelse ikke indeholdt nye og væsentlige oplysninger, der kunne give anledning til fornyet behandling. Kommunen vurderede, at den havde opfyldt Forvaltningslovens § 19 ved at foretage naboorientering den 8. maj 2019, hvor klageren blev orienteret om sagen og fik tilsendt relevant materiale.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren fastholdt, at kommunen ikke havde overholdt partshøringspligten efter Forvaltningslovens § 19, og at klageren var individuelt og væsentligt berørt af støj, udsigts- og indbliksgener. Kommunen fastholdt, at den havde foretaget en korrekt høring, og at der ikke var nye væsentlige oplysninger, der berettigede en genoptagelse af sagen.