Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra byplanvedtægt nr. 15 i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune meddelte den 17. august 2022 dispensation fra byplanvedtægt nr. 15 til opførelse af et enfamiliehus med integreret dobbelt carport på ejendommen [A1]. Dispensationen tillod en overskridelse af både bebyggelses- og udnyttelsesgraden, hvilket en nabo efterfølgende klagede over til Planklagenævnet.

Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 15, som i § 5, litra A, nr. 1, fastsætter en bebyggelsesgrad på 1/5 af nettogrundarealet og en udnyttelsesgrad på maksimalt 0,25. Væsentligt er også, at byplanvedtægten kun tillader opførelse af en garagebygning på op til 25 m² ud over de fastsatte grænser.

Det ansøgte projekt ville resultere i en bebyggelsesgrad på 0,36 og en udnyttelsesgrad på 0,28. Den integrerede carport og udhus ville samlet udgøre 48 m². Kommunen begrundede dispensationen med, at bebyggelsens samlede omfang var hensigtsmæssig for en familiebolig og i tråd med kommunens ønske om en mangfoldig boligmasse, der kan rumme et moderne familieliv. Kommunen lagde desuden vægt på, at den ansøgte bebyggelse lå inden for kommuneplanens rammer, da den samlede bebyggelsesprocent ikke oversteg 30.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen: om forholdet var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra byplanvedtægtens § 5, litra A, nr. 1, samt om kommunen havde hjemmel til at give dispensationen, jf. Planlovens § 19.

Planklagenævnet ophævede Hvidovre Kommunes afgørelse af 17. august 2022, hvilket betyder, at kommunens dispensation ikke længere er gyldig.

Planklagenævnets kompetence og klagefrist

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Klagen blev anset for rettidig, da den blev indgivet til kommunen inden for 4-ugers fristen, jf. Planlovens § 60, stk. 1.

Fortolkning af byplanvedtægtens dispensationsbestemmelse

Nævnet vurderede, at byplanvedtægtens § 5, litra A, nr. 1, er en dispensationsbestemmelse. Dette indebærer, at overskridelse af den fastsatte bebyggelsesgrad på 1/5 og udnyttelsesgraden på 0,25 kræver dispensation efter Planlovens § 19.

Kommunens hjemmel til dispensation

Planklagenævnet fandt, at byplanvedtægtens § 5, litra A, nr. 1, begrænser kommunens dispensationskompetence. Bestemmelsen tillader kun yderligere bebyggelse i form af en garagebygning på op til 25 m² ud over de fastsatte bebyggelses- og udnyttelsesgrader. Da det ansøgte projekt omfattede en carport og et udhus på samlet 48 m² og desuden overskred de generelle grænser for bebyggelses- og udnyttelsesgraden markant, konkluderede nævnet, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation til det ansøgte, jf. .