Vejledning om procedure og hensyn ved nedklassificering af offentlig vej til privat vej

Øvrige overvejelser

Vejdirektoratet bemærker, at der ikke er et lovkrav om at inddrage en landinspektør i processen, men at det er en mulighed for kommunen at søge faglig bistand.

Vejdirektoratet formoder, at der er tale om nedklassificering af offentlige veje enten til rent private veje for boligselskabet eller til arealer, der fremover skal udgå som vejareal, men dog skal ejes af boligselskabet. Derfor skal arealerne overdrages til boligselskabet som (fremtidig) ejer af arealerne.

Når kommunen ønsker at nedlægge (nedklassificere) en bestående kommunevej, skal den som udgangspunkt iagttage procedurereglerne i vejlovens §§ 124-128, samt de almindelige forvaltningsretlige regler.

Vi kan i den forbindelse oplyse, at en offentlig vej skal opretholdes helt eller delvis som vej, hvis den efter matrikelkort er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Vejen skal endvidere helt eller delvis opretholdes som vej, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at vejen er vigtig for en ejendom. Det fremgår af vejlovens § 124, stk. 2. Hvis ikke disse forhold foreligger, kan arealerne helt udgå som vej og kan anvendes til andet formål af den fremtidige ejer af arealerne.

De arealer, der skal nedlægges og kan udgå som vej, er ikke undergivet kravene i vejlovens § 124, stk. 3, om en frist på 4-6 år, eller § 125 om tilstandsrapport med dokumentation for, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen.

Der er ligeledes i § 126 mulighed for ved aftale at fravige § 124, stk. 3 og § 125, stk. 1.

Kommunen kan dog ikke undlade at iagttage bestemmelserne i vejlovens § 124, stk. 2, 6 og 7, herunder at offentliggøre sin påtænkte beslutning og give en frist på mindst 8 uger til at fremsætte krav om, at vejen opretholdes som vej, hvis arealerne helt eller delvis påtænkes at skulle udgå som vej.

Vi skal i den forbindelse også gøre opmærksom på, at store dele af de her stillede spørgsmål, tages der stilling til i en tilstandsrapport.

Vedr. ledninger og belysning

I de tilfælde, hvor vejudstyr på en kommunevej ikke er ejet af kommunen, kan kommunalbestyrelsen i sagens natur ikke overdrage ejendomsretten til tredjemand.

Hvor kommunen ejer vejudstyret, skal kommunen tage stilling til, hvem der fremover skal eje udstyret. Det kan fx fortsat være kommunen, eller det kan overdrages til vejejeren.

Det bemærkes at afvandingselementer, der ejes og drives af et forsyningsselskab, ikke kan overdrages til private, som følge af en nedklassificering af vejen.

I forhold til belysning gælder det samme og det er derfor et rent privatretligt spørgsmål – altså et spørgsmål om indgåelse af en aftale mellem de to parter (vejejer og ejer af belysningen), hvad der skal ske med belysningsudstyr (master) på den private vej. Hvis kommunen dog på sagligt grundlag træffer beslutning med hjemmel i privatvejslovens § 7 om, at den private vej i by og bymæssigt område skal holdes belyst, vil vejejeren imidlertid fortsat skulle have vejbelysning opsat enten i form af den hidtidige eller nyt belysningsudstyr.

Vedr. øvrige ledninger og vejlovens § 127, stk. 3

Det er korrekt, at ledningsejere i tilfælde af en nedklassificering af arealet til privat vej eller når arealet helt skal udgå som vej vil kunne kræve, at kommunen lader en ledningsdeklaration tinglyse for ledningsejerens regning, vejlovens § 127, stk. 3.

Der skelnes ikke mellem ledninger der ligger på det ulovbestemte gæsteprincip og ledninger der måtte ligge på arealet med en bedre ret.

Vedr. affaldsmolokker/containere mv

Vi forstår din oplysning herom som en konstatering. Vi har ingen bemærkninger hertil ud over, at spørgsmålet ikke reguleres i vejlovgivningen, når der er tale om arealer, der fremover skal være rent privat vej eller skal udgå som vej.

Vedr. brug af landinspektør

Vejdirektoratet skal bemærke, at der ikke er noget krav om, at en landinspektør skal medvirke (hjælpe til) i forbindelse med en nedklassificering af en offentlig vej. Det står dog kommunen frit for at benytte sig af en landinspektør eller en anden rådgiver, som kan hjælpe kommunen med at løfte opgaven.

Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger

Loven fungerer som miljøgodkendelse for anlægsprojekterne. Dette betyder, at projekterne skal gennemføres inden for rammerne af de udførte miljøkonsekvensvurderinger, og at der ikke kræves yderligere administrative miljøtilladelser. Anlægsmyndigheden (Vejdirektoratet) er forpligtet til at udføre afværgeforanstaltninger for at modvirke skadelige virkninger på miljøet, herunder i forhold til EU's fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektivet.

Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange

For at sikre en effektiv gennemførelse af projekterne fraviger lovforslaget visse bestemmelser i anden lovgivning:

• Projekterne kræver ikke tilladelse eller dispensation efter planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jordforureningslovens § 8, naturbeskyttelseslovens § 20 og § 65, stk. 1 og 2 (beskyttelseslinjer), samt råstoflovens § 7 (for rute 9-projektet).
• Reglerne om kommune- og lokalplaner i planloven, bygningsfredningslovens kapitel 5 og museumslovens kapitel 8 og 8a finder ikke anvendelse på anlægsprojekterne.
• Hensynene bag disse fravigelser varetages af transportministeren (i praksis Vejdirektoratet) gennem projektets miljøkonsekvensvurdering og den efterfølgende proces.

Klageadgange for kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende projekterne efter miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, byggeloven, vandforsyningsloven og vandløbsloven afskæres til anden administrativ myndighed (f.eks. Miljø- og Fødevareklagenævnet). Disse afgørelser kan dog påklages til transportministeren. Transportministeren kan desuden overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i specifikke sager, der er afgørende for projektets fremdrift. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens dispositioner i disse sager.

Særlige regler om forurening og gener fra anlægget af Marselis Boulevard-tunnelen kan fastsættes af transportministeren, herunder om egenkontrol, tilsyn og håndhævelse. Hvis sådanne regler fastsættes, skal der samtidig tilbydes kompensation til beboere, der udsættes for gener. Transportministeren kan også fastsætte regler om genhusning eller overtagelse af bolig for særligt udsatte beboere. Tvister om kompensation, genhusning og overtagelse afgøres af Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer i Jylland. Kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhusning påvirker ikke retten til offentlige ydelser.

Ledningsarbejder

Arbejder på ledninger i eller over projektområderne, herunder flytning af ledninger, betales som udgangspunkt af ledningsejeren (gæsteprincippet), medmindre andet er aftalt eller afgjort af en ekspropriationskommission eller kommunalbestyrelse. Anlægsmyndigheden skal drøfte planlagte arbejder med ledningsejeren for at finde den mest hensigtsmæssige løsning. Hvis der ikke opnås enighed, kan transportministeren påbyde ledningsarbejder udført, og i særlige tilfælde lade dem udføre for ledningsejerens regning. Tvister om erstatning afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne.

Finansiering

Aarhus Kommune og Aarhus Havn yder hver 300 millioner kroner i medfinansiering til anlægsprojektet ved Marselis Boulevard. Beløbene er faste og afdrages over 5 år med start i 2027.

Støjisoleringsordning

Vejdirektoratet etablerer en ordning, der yder tilskud til facadeisolering af helårsboliger, som er særligt støjramte efter udbygningen af rute 9 ved Nørreballe. Ansøgning om tilskud skal modtages senest 36 måneder efter vejanlæggets ibrugtagning, og ordningen ophører 60 måneder efter ibrugtagning. Vejdirektoratets afgørelser kan påklages til transportministeren.

Domstolsprøvelse

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. Ved søgsmål om miljøforhold skal retten påse, at omkostningerne ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Ikrafttræden og ændringer i anden lovgivning

Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse. Desuden ændres lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding m.v., så tilladelseskravet i råstoflovens § 7 fraviges for anlægget af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygningen af rute 15, Ringkøbing-Herning, i forbindelse med projektspecifik råstofindvinding (sidetag).