Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En boligejer klagede over en tilstandsrapport, der ikke havde påpeget, at ventilationsristene til ejendommens krybekælder var tildækkede. Klageren anførte, at dette var en fejl, som burde have været opdaget ved en almindelig visuel gennemgang af huset.
Klageren opdagede skimmelsvamp i krybekælderen, som var opstået på grund af den manglende ventilation. I tilstandsrapporten var det fejlagtigt angivet, at der ikke havde været lukket for ventilationshullerne. Klageren fremhævede, at tildækningen var synlig med det blotte øje.
Grundet sundhedsrisikoen ved skimmelsvampen blev forholdet udbedret omgående i samråd med ejerskifteforsikringsselskabet. Udbedringen bestod i at fjerne tildækningen af ristene og udtørre skimmelsvampen. De samlede omkostninger var 81.068,01 kr. Da ejerskifteforsikringen dækkede skaden, rettede klageren et krav mod den bygningssagkyndige for selvrisikoen på 10.000 kr.
Ankenævnet afviste at behandle sagen, da den blev anset for bevismæssigt uegnet. Begrundelsen var, at skaden allerede var udbedret, før sagen blev indbragt for nævnet. Dette gjorde det umuligt for nævnet at vurdere de faktiske forhold, som de var på tidspunktet for udarbejdelsen af tilstandsrapporten, selvom der var fremlagt fotos.
Afvisningen skete i henhold til Regler for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige § 2, stk. 2. Som følge af afvisningen blev klagegebyret returneret til klageren, som blev henvist til at kunne indbringe sagen for domstolene.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand og skulle efterfølgende forelægges for det samlede nævn, som i henhold til Regler for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige § 20, stk. 4 kunne beslutte at genoptage sagen til almindelig nævnsbehandling.
Rapporten kommer som opfølgning på Kulturministeriets tilsyn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagerne og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skimmelsvamp og mangelfuld ventilation i tagrummet på en ejendom opført i 2006/2007.
Forsikringstagerne overtog ejendommen den 1. oktober 2019. En tilstandsrapport fra 17. juli 2019 nævnte, at en tidligere ejer før 2015 havde fået lavet udluftning og udbedret fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i lofter/etageadskillelser. Kort efter overtagelsen, den 23. oktober 2019, anmeldte forsikringstagerne massiv skimmelsvamp på undertaget i tagrummet.
Regeringen nedsatte Sundhedsstrukturkommissionen den 28. marts 2023 med den opgave at komme med forslag til løsninger, der skal sikre et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er nært og bæredygtigt.
Sygehus får kritik for ikke at tage vævsprøver fra et 4 cm langt forsnævret område i spiserøret, som ikke var beskrevet ved tidligere undersøgelser. Der skal udvises en høj grad af mistænksomhed for ondartet sygdom ved ikkenormale fund.
Klagerne krævede dækning for udbedring af den manglende ventilation, skimmelsanering og kvalitetssikring samt udgifter til rådgiverbistand. De anførte, at den massive skimmelvækst var ud over, hvad man med rette kunne forvente af et hus bygget i 2007, og at forholdet burde have været beskrevet i tilstandsrapporten. De henviste til, at en massiv forekomst af skimmel i sig selv kan udgøre en dækningsberettiget skade i henhold til praksis hos Ankenævnet for Forsikring og bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer, hvor mangelfuld ventilation er nævnt som en dækningsberettiget skade. Klagerne fremhævede, at en skønsmand havde vurderet ventilationen som utilstrækkelig, og at en utæt loftslem bidrog til problemet. De fremlagde en laboratorieanalyse, der viste massiv forekomst af spiringsdygtige skimmelsvampe (Acremonium strictum, Penicillium spp., Cladosporium spp.) på isoleringen med et CFU-tal fem gange over det acceptable, hvilket indikerer et skimmelvækstområde. Klagerne mente, at deres udgifter til rådgiverbistand på 2.800 kr. skulle dækkes i medfør af Forsikringsaftaleloven § 32, som tillader bistand ved forhandlinger med selskabet.
Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning med den begrundelse, at der ikke var konstateret forhøjet fugt, skader eller tegn på skader i tagrummet. Selskabet anførte, at skimmelvækst på undertaget ikke havde konstruktiv betydning for bygningen, og at periodisk kondens med deraf følgende skimmel er almindeligt i tagrum på grund af temperaturforskelle. De mente, at skimlen befandt sig i et uudnyttet tagrum, hvor risikoen for eksponering til beboelsesrummene var lille. Selskabet henviste til, at fugtmålinger i spærfag viste et normalt fugtindhold for årstiden, og at karakteren UN (som skønsmanden mente burde have været anvendt) ikke er en skadekarakter, men blot indikerer behov for nærmere undersøgelse. Selskabet bestred, at den fremlagte aftryksprøve på isoleringen beviste en dækningsberettiget skade, da Cladosporium er en almindelig udendørs svamp, og prøven ikke beviste skimmel i et omfang, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed på overtagelsestidspunktet. Selskabet fastholdt, at udgiften til yderligere ventilation ville ligge under selvrisikobeløbet på 5.000 kr. og afviste at dække udgifter til klagernes repræsentant, da de ikke anså bistanden for at være teknisk begrundet eller dækningsberettiget.
Klagerne havde tegnet en ejerskifteforsikring i Dansk Boligforsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist dæk...
Læs mereKlageren har anmeldt en skade til Nem Forsikring og klager over, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning til u...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)
