Afgørelse om afvisning af dækning for skader på krybekælder og parketgulv

Nævnet bemærker, at selskabet har anerkendt, at der kan være en dækningsberettigende skade under ejerskifteforsikringen, i det omfang gulvet ikke kan tjene som underlag for gulvtæpper, og har tilbudt at dække dette.

En efterfølgende kloakundersøgelse afslørede fire rørbrud, som husforsikringen dækkede. Der blev også konstateret blankt vand i krybekælderen, som blev fjernet af SSG Skadeservice, dækket af husforsikringen. Husforsikringen afviste dog yderligere dækning, da de ikke mente, at vandet stammede fra rørbrudene.

Klageren lod Teknologisk Institut (TI) undersøge ejendommen (rapport af 18. april 2018). TI målte kraftig skimmelvækst og fugt i krybekælderen og fastslog, at den eneste holdbare løsning var at nedlægge krybekælderen. TI oplyste desuden, at tidligere ejere i 1993 havde forsøgt at afhjælpe problemet ved at isolere etageadskillelsen med aviser og udlægge plastic på krybekælderens gulv, hvilket ifølge TI havde forværret skimmelvæksten, da plasticmembranen virkede som et badekar.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønskede dækning af det fulde beløb for nedlæggelse af krybekælderen, inklusive honorar til rådgivende ingeniør, i alt ca. 1,1 mio. kr. Herfra skulle fratrækkes husforsikringens udbetaling på 315.000 kr., som kunne konverteres fra skimmelsanering til tilskud til nedlæggelse. Klageren argumenterede, at der var tale om en dækningsberettiget skade under ejerskifteforsikringen, da TI havde vurderet, at overisolering var en medvirkende årsag til skimmel i etageadskillelsen.

Selskabets påstand: Gjensidige Forsikring fastholdt sin afvisning af dækning. Selskabet anførte, at de konstaterede fugtige forhold i krybekælderen skyldtes, at betonkonstruktionerne var udført traditionelt, direkte mod jord, uden fugtsikring eller isolering, og dermed var i overensstemmelse med Bygningsreglementet fra 1961. Selskabet argumenterede, at temperaturforholdene i krybekælderen medførte kondens, og at skimmelvækst var forventelig for en konstruktion af denne karakter og alder. Selskabet mente, at skimmelforekomsten ikke nedsatte bygningens brugbarhed i ejerskifteforsikringsforstand, og at klagerens rådgiver Dansk-Skimmel havde oplyst, at den målte skimmelvækst i krybekælderen var over normalt baggrundsniveau, men at normalt baggrundsniveau svarer til, hvad der er forventeligt for rum i beboelse og ikke i krybekælder.

Selskabet påpegede, at klageren havde valgt at nedlægge krybekælderen sideløbende med klageprocessen og uden at orientere ejerskifteforsikringen herom. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 22, som pålægger sikrede at give alle relevante oplysninger, og Forsikringsaftaleloven § 21, stk. 2, ved manglende oplysninger. Selskabet argumenterede, at nedlæggelsen af krybekælderen forhindrede en genbesigtigelse og dermed en fuld vurdering af skaden. Selskabet fastholdt, at der ikke var konstateret dækningsberettigende skader i relation til ejerskifteforsikringen, og at nedlæggelse af krybekælderen ikke i sig selv var omfattet af dækningen, da det snarere var en forbedring af ejendommen.