Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Københavns Kommune afslog den 6. marts 2023 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 619, Provstevejkvarteret, til indretning af en vuggestue og børnehave i stue- og kælderetagen på en ejendom i København NV. Ansøgningen omhandlede etablering af en institution for 50 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Afslaget blev begrundet med manglende friarealer i henhold til lokalplanens § 8, stk. 1, og at dispensation ikke kunne gives, da fordelingen mellem bebyggede arealer og friarealer er et princip i lokalplanen, jf. Planloven § 19.
Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet med den primære anke, at kommunen havde anvendt den forkerte lokalplan. Klageren mente, at sagen skulle behandles efter den tidligere gældende lokalplan nr. 261, Provstevej, som var i kraft på ansøgningstidspunktet den 25. marts 2021. Klageren henviste til, at kommunen tidligere havde truffet afgørelse efter lokalplan nr. 261, men genoptog sagen efter en klage til Planklagenævnet. Klageren anførte desuden, at kommunen burde have nedlagt et forbud efter Planloven § 14, hvis ejendommen skulle omfattes af lokalplan nr. 619.
Klageren gjorde også gældende, at kommunen havde overtrådt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip ved at behandle lignende sager forskelligt. Dette blev underbygget med henvisning til fire andre ejendomme i området, hvor kommunen angiveligt havde givet dispensationer til lignende anvendelser eller vedtaget lokalplantillæg for at muliggøre anvendelser i strid med gældende lokalplaner.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Københavns Kommunes afslag på dispensation fastholdes.
Planklagenævnet vurderede, at kommunen med rette havde behandlet ansøgningen efter lokalplan nr. 619, som var gældende på tidspunktet for kommunens afgørelse. Nævnet bemærkede, at planloven ikke indeholder specifikke bestemmelser om, hvilket plangrundlag en ansøgning skal behandles efter, men at Planloven § 18 fastsætter, at der ikke må etableres forhold i strid med en offentligt bekendtgjort lokalplan. Nævnet fandt, at den ansøgte anvendelse til børneinstitution ikke var umiddelbart tilladt efter den dagældende lokalplan nr. 261, da den ikke var omfattet af de tilladte serviceerhverv eller kunne sidestilles med undervisning. Da det ansøgte ikke var tilladt efter den tidligere lokalplan, var det korrekt, at kommunen behandlede sagen efter den på afgørelsestidspunktet gældende lokalplan nr. 619.
Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling. De ejendomme, klageren henviste til, var enten omfattet af et andet retsgrundlag end klagerens ejendom, eller kommunen havde ikke truffet afgørelser i medfør af det nugældende plangrundlag for disse. Nævnet understregede, at lighedsgrundsætningen ikke medfører en pligt for kommunen til at vedtage en lokalplan med et bestemt indhold for et område, blot fordi den tidligere har gjort det for et nærliggende eller tilsvarende område, jf. .
Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed ikke er et retligt spørgsmål, som nævnet kan tage stilling til. Klagepunktet om kommunens utilstrækkelige administrationsgrundlag og misligholdelse af planlægningsforpligtelsen faldt derfor uden for nævnets kompetence. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Næstved Kommune traf den 11. juni 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to opførte skure på en ejendom i Næstved Nord. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. B53.1-1/D45.1-1, der udlægger området til boliger og offentlige formål ved Jeshøjgård. Klagen vedrører kommunens afslag på dispensation for et skur placeret i en støjvold og et skur placeret for tæt på vejskel.
Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for området:
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Kommunen begrundede afslaget med, at skuret i støjvolden var i strid med lokalplanens § 3.1, da det ikke er et haveformål i lokalplanens forstand, og at det desuden var i strid med § 7.4, som forudsætter, at bebyggelse måles fra skråningsfoden, hvilket indikerer, at der ikke må opføres bebyggelse på selve volden. Kommunen vurderede, at § 3.1 er en del af lokalplanens principper, hvorfra der ikke kan dispenseres, jf. Planloven § 19. For skuret ud mod vejen fandt kommunen, at det var placeret for tæt på skel i strid med lokalplanens § 7.1. Kommunen anførte, at en dispensation ville ændre områdets karakter, som lokalplanen ønsker at fastholde.
Klageren anførte, at skuret i støjvolden er umiddelbart tilladt som haveformål, da det bruges til opbevaring af haveværktøj og dyrkning af planter. Klageren undrede sig over, at terrasser tillades, men skure ikke. Desuden gjorde klageren gældende, at kommunen i 2013 havde givet et bindende forhåndstilsagn om, at skuret var lovligt, hvis det blev brugt til haveformål og ikke var for stort. Endelig påberåbte klageren sig lighedsgrundsætningen, idet kommunen angiveligt havde givet dispensation til andre skure i området, både i støjvolde og ud mod offentlig vej/sti, som var større end klagerens. Klageren fremhævede også, at skurene ikke generer nogen og falder godt ind med ejendommen.
Kommunen fastholdt, at et skur ikke er et haveformål i lokalplanens forstand, da haveformål forstås som ikke-bygværker. Kommunen oplyste, at den ikke havde givet dispensation til andre skure i støjvolde og havde indledt lovliggørelsessager, hvor sådanne var opført. Ligeledes var der ikke givet dispensation til skure tættere end 2,5 meter fra vejskel. Kommunen havde ingen kendskab til det påståede bindende forhåndstilsagn fra 2013.

Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, ...
Læs mere
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tag...
Læs mere