Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Svend Pedersen A/S fremsatte et erstatningskrav mod Favrskov Kommune for positiv opfyldelsesinteresse, svarende til tabt dækningsbidrag på 1.034.659,31 kr. for to entreprisepakker. Kravet fulgte en tidligere kendelse fra 25. juni 2015, hvor Klagenævnet for Udbud havde konstateret flere overtrædelser af tilbudsloven i kommunens udbud.
I den oprindelige kendelse fandt klagenævnet, at Favrskov Kommune havde handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 1, nr. 2 ved at:
Svend Pedersen A/S argumenterede for, at de havde afgivet det laveste bud på begge entreprisepakker og ville have vundet kontrakterne, hvis kommunen havde anvendt det korrekte tildelingskriterium "laveste pris". De hævdede derfor, at der var direkte årsagssammenhæng mellem kommunens fejl og deres tab.
Favrskov Kommune anerkendte at have handlet erstatningspådragende, men bestred, at der var årsagssammenhæng. Kommunen anførte, at:
Klagenævnet for Udbud frifandt Favrskov Kommune for erstatningskravet. Selvom kommunen anerkendtes at have handlet ansvarspådragende, fandt klagenævnet, at den afgørende betingelse om årsagssammenhæng ikke var opfyldt.
Klagenævnet fastslog, at de anvendte licitationsbetingelser var så fejlbehæftede, at de ikke kunne danne grundlag for en lovlig tildelingsbeslutning. Favrskov Kommune kunne ikke lovligt have ændret tildelingskriteriet fra "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" til "laveste pris" undervejs i processen uden at overtræde principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Da der således ikke kunne være tildelt en kontrakt til nogen tilbudsgiver på et lovligt grundlag, var der ingen årsagssammenhæng mellem kommunens fejl og Svend Pedersen A/S' tabte fortjeneste.
Klagenævnet afviste også det subsidiære krav om erstatning for negativ kontraktinteresse (udgifter til tilbudsgivning). Nævnet lagde til grund, at Svend Pedersen A/S som professionel aktør var eller burde have været bekendt med de åbenlyse fejl i licitationsbetingelserne, inden de afgav deres tilbud. Derfor var der heller ikke den nødvendige årsagssammenhæng mellem kommunens fejl og klagerens afholdte udgifter.
Konkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.

Sagen omhandlede, hvorvidt Inventarrum A/S havde krænket HITSA A/S' rettigheder til cykelstativet NOLI ved at producere, markedsføre og sælge cykelstativet IC 10 City, i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1. Konflikten udspringer primært fra et udbud i 2021 fra Københavns Kommune, som Inventarrum vandt, men har rødder tilbage til et udbud i 2008.
Tandpleje får kritik for ikke at tilbyde tandregulering rettidigt, men alene at henvise til ventelister. Tandplejen burde have sikret behandling på det mest gunstige tidspunkt.
Socialtandplejen burde have behandlet patientens caries, uanset at vedkommende ikke havde smerter, da smerter ikke er en forudsætning for behandling i socialtandplejen. Det var dog korrekt at afvise kosmetisk implantatbehandling.
Både NOLI-stativet (oprindeligt Veksø, nu HITSA) og Inventarrums ældre design (City-stativet) blev udviklet omkring 2008 for at løse et specifikt teknisk problem i et udbud fra Københavns Kommune: at skabe plads til Reelight cykellygter ved at trykke cykelstativets bøjle indad.
HITSA gjorde gældende, at NOLI-stativet besad et designmæssigt særpræg, idet designet (med sin skarpe, dybe bue, inspireret af Pacman) var et kunstnerisk valg og ikke udelukkende teknisk betinget, hvilket blev underbygget af, at Inventarrums City-stativ fra samme periode havde en anderledes, blødere bue (bønneform).
HITSA hævdede, at IC 10 City-stativet (fra 2021) var en slavisk efterligning af NOLI og var fremstillet i ond tro. De krævede forbud mod salg, samt 1.500.000 kr. i rimeligt vederlag og erstatning i medfør af Markedsføringsloven § 24, stk. 2 og § 24, stk. 3.
Inventarrum påstod frifindelse, idet:
Retten foretog besigtigelse af NOLI- og IC 10 City-stativerne på Østerport Station. Besigtigelsen bekræftede, at de to stativer, på trods af mindre forskelle i dimensioner og udformning af ryggen, fremstod i al væsentlighed identiske.

Sagen angik Mylan AB's krav mod Teva Pharmaceutical Industries Ltd. og Teva Denmark A/S om erstatning for tab, som følge...
Læs mereDette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og sty...
Læs mere