Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en lovliggørende tilladelse til rørlægning af et ca. 105 meter langt privat tilløb til Kogsbølle Bæk i Nyborg Kommune. Tilløbet, der afvander et bagvedliggende opland, var den sidste åbne del af et ellers rørlagt vandløb, og rørlægningen blev udført med et Ø 400 mm rør, der matcher den opstrømsliggende rørledning.
Ansøger indsendte oprindeligt en ansøgning om rørlægning i juni 2017. Nyborg Kommune traf i december 2017 afgørelse om, at projektet ikke krævede miljøvurdering i henhold til Miljøvurderingsloven § 21. I februar 2018 meddelte kommunen tilladelse til rørlægningen med henvisning til Vandløbsloven § 16 og Vandløbsloven § 17 samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.. Denne afgørelse blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening.
Arbejdet med rørlægningen blev udført i april 2021. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede dog i december 2021 kommunens tilladelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Begrundelsen var, at afgørelsen ikke var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, idet den manglede en redegørelse for de afvandingsmæssige konsekvenser, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 18, og det ikke var tilstrækkeligt undersøgt, om projektet kunne forringe tilstanden for Kogsbølle Bæk.
Nyborg Kommune meddelte den 25. januar 2023 en lovliggørende tilladelse til rørlægningen med henvisning til Vandløbsloven § 17 og Vandløbsloven § 54 a samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.. Formålet med rørlægningen var at reducere behovet for vedligeholdelse og sikre en bedre landbrugsmæssig drift af marken. Kommunen vurderede, at rørlægningen ikke ville have negative afstrømningsmæssige konsekvenser, da vandløbets fald opretholdes, og rørdimensionen matcher den opstrømsliggende rørledning.
Kommunen vurderede desuden, at rørlægningen ikke ville påvirke den aktuelle miljøtilstand i Kogsbølle Bæk negativt eller forhindre målopfyldelse. Dette skyldtes blandt andet, at risikoen for sandtilførsel potentielt kunne reduceres, og at rørlægningen ikke ville påvirke levesteder for fisk og smådyr, da tilløbet er for lille til ørredgydning. Ligeledes blev det vurderet, at plantesamfundet i Kogsbølle Bæk ikke ville blive påvirket. Kommunen konkluderede, at projektet var foreneligt med .
Projektet blev sendt i offentlig høring fra den 19. december 2022 til den 16. januar 2023, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 15, hvor der blev modtaget ét høringssvar.
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling Nyborg påklagede afgørelsen den 22. februar 2023. Klager anførte navnlig, at:
Kogsbølle Bæk er målsat til god økologisk tilstand, men opfylder ikke målet for planter. Tilløbet er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og er ikke målsat. Natura 2000-område nr. 117 ligger ca. 1,6 km fra projektområdet.
Nyborg Kommune bemærkede, at bestemmelser i en kommuneplan ikke er umiddelbart bindende over for borgere, men primært skal danne grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Kommunen anførte, at en afgørelse om rørlægning skal træffes i henhold til Vandløbsloven og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., og at der var taget hensyn til både afvandings- og miljømæssige interesser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Nyborg Kommunes afgørelse af 25. januar 2023 om lovliggørende tilladelse til rørlægning af ca. 105 meter af privat tilløb til Kogsbølle Bæk. Afgørelsen blev truffet efter Vandløbslovens § 17, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1.
Nævnet bemærkede, at bestemmelser i en kommuneplan ikke er retligt normerende for kommunens vurdering af et projekt efter Vandløbsloven, da kommuneplaner som udgangspunkt alene danner grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Derfor kunne klager ikke gives medhold i, at afgørelsen var ugyldig på dette grundlag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog endvidere, at hverken Vandløbsloven eller Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. indeholder retlige hindringer for at meddele tilladelse til helt eller delvist at rørlægge en vandløbsstrækning, så længe projektet er i overensstemmelse med hensynene til afledning af vand og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som beskrevet i Vandløbslovens § 1. Det forhold, at vandløbet fremover er rørlagt i sin helhed, kunne derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om tilladelse efter vandløbsloven til naturgenopretningsarbejder i Purker Fenner, Lille Vildmose.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes godkendelse af et reguleringsprojekt i Enghaven, der...
Læs mere