Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 12. januar 2023 vedrørende transport af uegnede grise fra en besætning i Dronninglund. Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg, at to grise fra klagers besætning ikke var transportegnede. Den ene gris havde et stort navlebrok på 13 cm, og den anden gris havde let halthed, en fast hævelse og et åbent sår på venstre forben. Fødevarestyrelsen vurderede, at disse lidelser var synlige ved pålæsning, og at dyrene derfor var udsat for unødig lidelse eller risiko for yderligere skade under transporten. Indskærpelsen blev givet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, jf. Dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol. Klager anfægtede indskærpelsen og henviste til en oprindelig fejlagtig angivelse af øremærke, manglende hensigt om at påføre dyrene lidelse, samt at grisene var synet af tre personer inden transport. Klager mente desuden, at en gris med brok på op til 15 cm måtte transporteres, og at grisens brok ikke hang ned mod jorden. Fødevarestyrelsen præciserede, at alle 601 grise på transporten kom fra klagers besætning med samme øremærke, og at den fejlagtige øremærkeangivelse var en fejl, der tilhørte en besætning, som ikke leverede grise den pågældende dag. Styrelsen fastholdt, at brokkets størrelse i forhold til grisens størrelse udgjorde en risiko for skade under transporten, uanset om brokket hang ned eller ej.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 12. januar 2023. Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b.
Nævnet vurderede, at grisen med navlebrok stammede fra klagers besætning. Dette blev baseret på Fødevarestyrelsens rettede kontrolrapport, oplysninger om at alle 601 grise på transporten kom fra klagers besætning med samme øremærkenummer, og at de ikke blev blandet med andre dyr. Desuden blev det fejlagtigt angivne øremærke afklaret som tilhørende en besætning, der ikke leverede grise den pågældende dag. Fotodokumentationen, der viste grisen med navlebrok ved siden af en gris med øremærke fra klagers besætning, understøttede yderligere dette.
Nævnet lagde vægt på, at grisen med navlebrok havde et brok på 13 cm i diameter og vejede ca. 30 kg. På trods af at brokket ikke hang ned, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at grisen var uegnet til transport. Nævnet henviste til egen praksis, hvor en smågris med et 12 cm navlebrok blev anset for uegnet til transport, da der var risiko for smerte ved kontakt med artsfæller i begrænset plads. Det forhold, at transportguiden nævner 15 cm for slagtesvin, ændrede ikke vurderingen, da den konkrete gris var en smågris, og brokkets størrelse skal vurderes i forhold til grisens egen størrelse. Ligeledes fandt nævnet, at grisen med let halthed, fast hævelse og et åbent sår på venstre forben var uegnet til transport. Hævelsens størrelse på fotodokumentationen indikerede, at lidelsen var synlig ved pålæsning, og der var risiko for yderligere smerte under transporten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at det ikke er en betingelse for sanktionering, at klager har haft til hensigt at udsætte dyrene for lidelse. Nævnet understregede, at opfølgende kontrol er en lovbestemt konsekvens af en indskærpelse, jf. Bekendtgørelse om veterinær kontrol § 2, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om veterinær kontrol § 1, stk. 1. Opkrævning af gebyr for denne kontrol er ligeledes en lovbestemt konsekvens, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 25, stk. 3.
I perioden februar - marts 2026 udfører Fødevarestyrelsen en tidsundersøgelse på en række tilfældige grisetransporter med henblik på udførsel eller eksport fra sammenbringningsvirksomheder og direkte fra besætninger.

T A/S, en transportvirksomhed, blev tiltalt for uforsvarlig behandling af et slagtesvin under transport den 3. maj 2017. Overtrædelsen vedrørte transport af et slagtesvin med et navlebrok, der målte over 15 cm i diameter, og som havde et åbent sår (7 x 4 cm) på brokkens underside. Anklagemyndigheden påstod bødestraf i henhold til de dagældende dyreværnsregler og Rådets forordning nr. 1/2005.
30 pct. af sobesætningerne og 20 pct. af besætningerne med slagtegrise var uden overbrusningsanlæg til nedkøling af varmepåvirkede grise, da Fødevarestyrelsen kom på målrettede kontrolbesøg.
Fødevarestyrelsen varsler målrettede kontroller med temperaturovervågning og alarmsystemer på dyretransporter i løbet af 2026.
Det Veterinære Sundhedsråd (DVS) konkluderede i sine udtalelser, at svinet ikke var transportegnet, uanset at det blev transporteret adskilt (skånetransport). Ifølge DVS var såret tydeligt og burde have foranlediget en nærmere undersøgelse, hvorved sårets alvor let ville have været konstateret. Transporten udsatte derfor grisen for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, hvilket er i strid med Dyrevelfærdsloven § 2.
T A/S nægtede sig skyldig. Virksomheden hævdede, at chaufføren havde inspiceret grisen, der var livlig og i normalt huld, og at han vurderede såret som helet arvæv. Transporten foregik adskilt fra andre grise for at minimere risikoen. Forsvaret fremlagde en sagkyndig erklæring fra professor V5, der argumenterede for, at såret ikke opfyldte kriterierne for et åbent alvorligt sår, og at grisen derfor var transportegnet til skånetransport, så længe udposningen hang tilstrækkeligt frit af gulvet.

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende transport af slagtesvin. Fødevarestyrelsen kon...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse til en dyrlæge vedrørende overholdelse af omhu og samvitti...
Læs mere