Planklagenævnets afgørelse om dispensation til nedrivning af længehus i Smørum

Egedal Kommune meddelte den 23. januar 2023 dispensation fra lokalplan nr. 37, Smørumovre, til nedrivning af et længehus på ejendommen [A1], 2756 Smørum. Dispensationen blev givet med vilkår om genopførelse af ny erstatningsbebyggelse.

En grundejerforening i området klagede over afgørelsen, idet de mente, at kommunen havde foretaget en fejlagtig fortolkning af lokalplanens bestemmelser og dermed ikke havde hjemmel til at give dispensation.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 37, Smørumovre. Lokalplanens formål er at fastholde landsbyen som et karakteristisk kulturmiljø, sikre bevaring af værdifuld bebyggelse og gårdanlæg samt sikre, at ny bebyggelse understøtter landsbyens karakter.

Lokalplanens § 7.1 fastsætter, at bevaringsværdige bygninger, som den pågældende bygning på ejendommen, ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden Byrådets tilladelse. Ifølge lokalplanens § 7.3 kan der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til nedrivning, og der kan i så fald stilles krav om genopførelse med oprindelig placering og udseende.

Kommunens begrundelse for dispensation

Kommunen begrundede dispensationen med, at der var tale om et "særligt tilfælde", hvor nedrivning og genopførelse ikke ville stride mod lokalplanens formål. Kommunen lagde vægt på, at en renovering af huset sandsynligvis ville være lige så omfattende som nedrivning og genopførelse. Desuden vurderede kommunen, at den ansøgte erstatningsbebyggelse ville passe ind i området og bidrage til at fastholde landsbyens karakter, og at den nuværende bygning kun i ringe grad er synlig fra offentligt areal.

Planklagenævnet behandlede klagen og vurderede, om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, eller om det krævede dispensation, samt om kommunen havde hjemmel til at give dispensation. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter dispensation. Nævnet opfattede lokalplanens § 7.1, jf. § 7.3, som dispensationsbestemmelser i henhold til Planloven § 15, stk. 2, nr. 18. Dette betyder, at den ansøgte nedrivning af bygningen krævede tilladelse/dispensation efter lokalplanen, jf. Planloven § 19.

Kommunens hjemmel til at dispensere

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis dispensationen tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 7.1 har karakter af en dispensationsbestemmelse, og en dispensation efter denne bestemmelse er derfor som udgangspunkt ikke i strid med planens principper. Nævnet fandt desuden, at kriteriet "særlige tilfælde" i lokalplanens § 7.3 ikke var så klart og præcist formuleret, at det havde betydning for kommunens dispensationskompetence.

På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at Egedal Kommune havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 7.1, jf. § 7.3. Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Egedal Kommunes afgørelse af 23. januar 2023. Dette betyder, at kommunens afgørelse om dispensation til nedrivning af længehuset med vilkår om genopførelse er gældende.