Klage over manglende miljøvurdering af skovgræsning afvist grundet manglende kompetence hos Miljøstyrelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har modtaget en klage over, at Miljøstyrelsen ikke har truffet afgørelse efter miljøvurderingsloven forud for styrelsens dispensation til skovgræsning på matr. nr. 1a m.fl. Langelund, Sulsted. Klagen er indgivet af en forening og en grundejer, der er repræsenteret ved advokat. Klager har anført, at projektet burde have været screenet og miljøvurderet, og at Miljøstyrelsen enten har overtaget Aalborg Kommunes beføjelser eller burde have anvendt en fælles procedure med kommunen.

Miljøstyrelsens dispensation

Miljøstyrelsen traf den 3. januar 2023 afgørelse om dispensation til skovgræsning på 280 ha. Afgørelsen blev truffet i medfør af Skovlovens § 38, jf. § 9, nr. 1, og § 39 og vedrørte udelukkende forholdet til skovloven. Miljøstyrelsen gjorde opmærksom på, at ansøger selv skulle sikre eventuelle tilladelser efter anden lovgivning.

Klagerens anbringender

Klager har navnlig anført, at projektet om skovgræsning er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 1, litra a, b eller d, og derfor kræver screening og miljøvurdering. Det er klagers opfattelse, at skovbegrebet i miljøvurderingslovens bilag 2 skal fortolkes bredt, og at der på grund af Hammer Bakkers naturkvaliteter er tale om rydning af skov, hvilket udløser screeningspligt efter Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2. Klager mener, at dispensationen er udstedt i strid med miljøvurderingsloven, da den mangler forudgående screeningsafgørelse og offentliggørelse.

Projektet anses også for at være miljøvurderingspligtigt på grund af dets potentielle væsentlige påvirkning af Natura 2000-område nr. 218 ”Hammer Bakker, østlig del” og mulige påvirkning af bilag IV-arter som markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander, flagermus og odder. Klager henviser til, at tilstedeværelsen af arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV kan føre til miljøvurderingspligt, hvis projektet antages at forstyrre arterne væsentligt, hvilket også fremgår af VVM-direktivet og VVM-vejledningen. Klager mener derfor, at dispensationen ikke gyldigt kan anvendes, før en miljøvurderingsproces er gennemført og en tilladelse efter Miljøvurderingslovens § 25 er udstedt.

Spørgsmål om rette myndighed

Klager har argumenteret for, at Miljøstyrelsen har overtaget Aalborg Kommunes beføjelser som myndighed efter miljøvurderingsloven, enten via call-in-beføjelse eller på grund af kommunal inhabilitet. Klager har peget på, at Aalborg Kommune har ageret på vegne af ansøger og derfor ikke samtidig kan være myndighed efter miljøvurderingsloven. Klager har desuden anført, at kommunen ikke har sikret en tilstrækkelig myndighedsopdeling internt. Hvis Aalborg Kommune er den rette myndighed, mener klager, at dispensationen skal tilsidesættes, da kommunen ikke har truffet en screeningsafgørelse. Klager har henvist til, at Miljøstyrelsen og kommunen burde have anvendt en fælles eller samordnet procedure, jf. Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 6, stk. 1, nr. 4, § 7 og § 8.

Miljøstyrelsens og Aalborg Kommunes bemærkninger

Miljøstyrelsen har anført, at Aalborg Kommune er myndighed for behandling af sager efter miljøvurderingsloven vedrørende projekter på land, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2. Styrelsen har derfor ikke truffet afgørelse efter miljøvurderingsloven. Miljøstyrelsen har desuden redegjort for, hvorfor projektet efter styrelsens vurdering ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2.

Aalborg Kommune har bekræftet, at kommunen er myndighed efter miljøvurderingsloven og har oplyst, at der er en fast procedure for myndighedsopdeling internt. Kommunen har ikke foretaget en screening af projektet, da det ikke anses for omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) afviser at realitetsbehandle klagen, da der ikke er truffet en afgørelse efter miljøvurderingsloven, som kan påklages til nævnet. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Nævnets vurdering af kompetence

MFKN har vurderet sagen i henhold til Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, som fastslår, at afgørelser truffet i henhold til loven kan påklages til nævnet. Nævnet konstaterer, at Miljøstyrelsens afgørelse af 3. januar 2023 udelukkende omhandlede en dispensation fra skovloven og ikke en afgørelse efter miljøvurderingsloven.

Det følger af Miljøvurderingslovens § 17, stk. 1, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på land, der er omfattet af bilag 1 eller 2. Miljøministeren kan i særlige tilfælde overtage kommunale opgaver, jf. Miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, 4 og 6. Desuden varetager Miljøstyrelsen kommunalbestyrelsens opgaver i visse tilfælde, jf. Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 3, stk. 1 og 3, herunder hvis godkendelseskompetencen for hele eller hovedparten af projektet er henlagt til Miljøstyrelsen efter Miljøbeskyttelseslovens § 40.

MFKN finder, at Miljøstyrelsen ikke er den kompetente myndighed til at træffe afgørelse efter miljøvurderingsloven i den konkrete sag. Nævnet har lagt vægt på, at kommunen som udgangspunkt har kompetencen, og at skovgræsningen ikke falder inden for undtagelserne. Både Aalborg Kommune og Miljøstyrelsen har desuden oplyst, at kompetencen ikke er overgået til Miljøstyrelsen.

Da der ikke er truffet en afgørelse efter miljøvurderingsloven, som kan påklages, afviser nævnet at realitetsbehandle klagen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Nævnet bemærker, at en eventuel afgørelse truffet af Aalborg Kommune efter miljøvurderingsloven vil kunne påklages til MFKN. Nævnet har ikke taget stilling til, om projektet er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde. En særskilt afgørelse om Miljøstyrelsens dispensation efter skovloven vil blive truffet senere.