Planklagenævnets stadfæstelse af miljøvurdering for Nordjyllands Ressourcepark i Aalborg Kommune

Lovgrundlag og Planklagenævnets kompetence

Nævnet fastslog indledningsvist, at det efter Planloven § 58, stk. 1 alene kan tage stilling til retlige spørgsmål. Dette indebærer en kontrol af, om procedurerne i Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1 er fulgt, og om indholdet i miljørapporten lever op til lovens krav. Nævnet har ikke kompetence til at vurdere, om en plan er hensigtsmæssig, eller om en alternativ placering ville være bedre, da dette er politiske og planmæssige skøn.

Vurdering af miljøvurderingens grundlag

Kommunen argumenterede for, at lugtemissioner afhænger af det kommende anlægs konkrete drift, og at det derfor ikke var muligt eller nødvendigt at foretage en detaljeret regulering direkte i lokalplanen. I stedet indsatte kommunen en bestemmelse i lokalplanens punkt 10.4:

"Det skal sikres, at aktiviteter i lokalplanområdet ikke påvirker omgivelserne med luftemission og lugt, der overstiger Miljøstyrelsens Luftvejledning og Lugtvejledning."

Nævnet lagde vægt på, at miljøvurderingen jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 2 kun skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges i forhold til planens detaljeringsgrad og det aktuelle beslutningstrin. Da de specifikke lugtvilkår vil blive fastsat og reguleret i en kommende miljøgodkendelse, fandt nævnet, at kommunen havde opfyldt sine forpligtelser til at inddrage miljøhensyn tidligt i processen efter Miljøvurderingsloven § 13, stk. 1.

Planklagenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet vurderede, at Aalborg Kommune havde overholdt miljøvurderingslovens minimumskrav til indholdet af en miljørapport. Afgørelsen blev begrundet med, at lokalplanen indeholder konkrete bestemmelser om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledninger for lugt og luft, og at den detaljerede regulering af emissioner vil ske i forbindelse med den efterfølgende miljøgodkendelse af det konkrete anlæg. Nævnet afviste at behandle klagerens forslag om alternative placeringer, da dette vedrører planens hensigtsmæssighed og ikke retlige spørgsmål. Afgørelsen er truffet i medfør af Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Sagens Forløb og Områdebeskrivelse

Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).

Plangrundlag og Miljørapport

Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).

Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.

Lovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn