Beskatning af maskeret udlodning hos eneanpartshaver som følge af fiktive underleverandørfakturaer

Klageren gjorde gældende, at arbejdet faktisk var udført, og at betalingerne var sket via bankoverførsel. Der blev fremlagt mailkorrespondance med hovedentreprenøren, som dog ikke entydigt kunne bekræfte brugen af den specifikke underleverandør.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten lagde vægt på, at der manglede underliggende dokumentation som timesedler eller arbejdssedler, der kunne bevise, at [virksomhed4] ApS reelt havde udført arbejdet. Da fakturaerne blev anset for fiktive, blev udgifterne vurderet som værende uden erhvervsmæssig relevans for selskabet. I overensstemmelse med praksis i SKM2017.294.ØLR og SKM2024.26.LSR fandt retten, at det påhvilede klageren som eneanpartshaver at godtgøre, at de afholdte udgifter var i selskabets interesse. Da dette ikke var dokumenteret, blev beløbene anset for at have passeret klagerens økonomi og dermed skattepligtige som maskeret udbytte jf. Ligningsloven § 16 a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, hvorved klagerens aktieindkomst for indkomståret 2020 forhøjes med 103.250 kr. Retten konkluderer, at betalingerne til underleverandøren udgør maskeret udlodning, da der ikke er dokumenteret reelle leverancer, og udgifterne ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse. Beskatningen sker i medfør af Ligningsloven § 16 a, stk. 1 og 2, nr. 1 og Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Indehavere af byggefirma i Herlev dømt for selv-hvidvask og momssvig

To mænd er idømt fængsel og store bøder for at have benyttet fiktive fakturaer til hvidvask af ulovlige midler og unddragelse af moms.

• Arbejdstøj: En udgift på 35.750 kr. i 2021 til køb af 10 sæt jakkesæt, sko, veste, jakker og bukser fra en modebutik, der forhandler kvindetøj. Tøjet var uden logo, men med reflekser. Selskabet havde kun én kvindelig ansat i perioden.
• Køresystem: En udgift på 199.062 kr. i 2021 til programmering og opsætning af køresystem samt opbygning af hjemmeside. Fakturaen var udstedt af [virksomhed3], der var ophørt før fakturadatoen, og betalingen skete til en privatperson uden tilknytning til virksomheden. Der var ingen dokumentation for systemets eller hjemmesidens eksistens.
• Bil: En udgift på 50.000 kr. i 2022. Den fremlagte faktura vedrørte salg af en varebil og var udstedt et år efter bogføringen. Betalingen var sket til en privatperson uden tilknytning til den angivne leverandør.
• Underleverandører: Udgifter på 1.242.500 kr. i 2021 og 1.930.018 kr. i 2022 til fem underleverandører ([virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS/[virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS). Skattestyrelsen anførte, at disse underleverandører ikke havde de nødvendige ressourcer til at levere ydelserne, flere var under konkurs eller opløst, fakturaerne var mangelfulde eller fiktive, og betalinger var ofte sket til forkerte kontonumre, herunder til en virksomhed, der havde tilstået at drive fakturafabrik.

Klageren fremlagde erklæringer fra to personer, der angiveligt havde været underleverandører, og en af dem forklarede, at de fem underleverandører fejlagtigt havde faktureret direkte til selskabet i stedet for til hans eget selskab, [virksomhed22] ApS, som derefter skulle fakturere til klagerens selskab.

Skattestyrelsens Afgørelse

Skattestyrelsen fastholdt forhøjelsen af klagerens aktieindkomst, idet udgifterne ikke blev anset for fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter for selskabet. Udgifterne blev derfor anset for afholdt i klagerens interesse som ejer og beskattet som maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2 og Personskatteloven § 4 a, stk. 1. Skattestyrelsen henviste til, at bevisbyrden for udgifternes erhvervsmæssige karakter lå hos klageren, og at de fremlagte fakturaer og erklæringer ikke var tilstrækkelige til at dokumentere realiteten bag udgifterne.

Klagerens Opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at aktieindkomsten skulle nedsættes, da udgifterne var afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse og tilgået tredjemand, ikke klageren personligt. Det blev fremhævet, at selskabet havde behov for underleverandører på grund af manglende egen chaufførkapacitet, og at de fremlagte erklæringer dokumenterede, at pengene var modtaget af tredjemand.

Landsskatterettens Begrundelse og Resultat

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter. Retten henviste til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1, hvorefter alt, hvad der udloddes til aktionærer, medregnes som udbytte. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selvom det ikke tilfalder aktionæren personligt.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende for de enkelte udgiftstyper:

• Arbejdstøj: Udgiften blev anset for privat karakter, da tøjet var almindeligt modetøj fra en kvindebutik, og der kun var én kvindelig ansat i selskabet. Tøjet kunne anvendes privat og var ikke tilstrækkeligt dokumenteret som erhvervsmæssigt.
• Køresystem: Det blev ikke godtgjort, at udgiften var erhvervsmæssig. Virksomheden, der udstedte fakturaen, var ophørt, og betalingen skete til en privatperson. Der manglede dokumentation for systemets eller hjemmesidens eksistens.
• Bil: Udgiften blev ikke anset for fradragsberettiget. Den fremlagte faktura var udstedt et år efter bogføringen, og betalingen var sket til en person uden relation til den angivne leverandør. Der manglede dokumentation for den bogførte udgift.
• Underleverandører: Retten fandt, at udgifterne ikke var fradragsberettigede. Der var identiske samarbejdsaftaler på trods af forskellige samhandelsforhold, manglende dokumentation for udført arbejde (ruter, time- eller køresedler), og klageren kunne ikke redegøre for samarbejdsgrundlaget. Flere underleverandører var under konkurs eller opløst, fakturaerne var identiske i layout, og nogle kontonumre tilhørte en virksomhed, der havde tilstået at drive fakturafabrik. Klageren, som eneanpartshaver, vidste eller burde have vidst, at fakturaerne ikke var reelle. Det påhvilede klageren at godtgøre, at udgifterne angik selskabet, hvilket ikke var sket. Beløbene blev derfor anset for at have passeret klagerens økonomi og skulle beskattes som maskeret udbytte.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.