Maskeret udlodning: Nægtet fradrag for fiktive fakturaer

• De afviste fakturaer fra [virksomhed5] var væsentligt større end de godkendte og blev indbetalt til et andet, håndskrevet eller påklistret kontonummer, end det normalt anvendte.
• [person6], direktøren for [virksomhed5], var idømt fængsel for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have udstedt de fiktive fakturaer, og han havde i sin selvanmeldelse angivet, at faktureringen var fiktiv.
• Retten fandt, at udgifterne ikke kunne anses for afholdt i selskabets interesse.

Landsskatteretten tillagde ikke [person6]s senere forklaring i politirapporten, om at der var foretaget flytninger for selskabet, afgørende vægt. Dette skyldtes [person6]s egen udtalelse om, at han ikke ville kunne bo på [ø1], hvis han forklarede sig anderledes. Af samme grund blev en erklæring fra [person6] af 19. december 2016, hvor han bekræftede leverede ydelser, heller ikke tillagt vægt.

Da der ikke var godkendt fradrag for fakturaerne, og udgifterne ikke blev anset for afholdt i selskabets interesse, påhvilede det klageren at godtgøre, at udgifterne angik selskabet. Klageren, som var hovedaktionær og direktør, havde underskrevet og godkendt fakturaerne og burde have vidst, at de var fiktive, og at beløbene blev overført til [person6]s private konto. Klageren havde ikke dokumenteret en forretningsmæssig begrundelse for overførslen til den private konto. Derfor fandt retten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbene angik selskabet. Beløbene blev anset for at have passeret klagerens økonomi og skulle beskattes som maskeret udbytte.

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren blev derfor beskattet forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret på 80 %.

Byretsdommen af 2. maj 2017 kunne ikke føre til et andet resultat, da det i dommen blev lagt til grund som ubestridt, at der var leveret ydelser svarende til betalingerne, uden at der var foretaget en egentlig efterprøvelse af fakturaernes realitet.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen argumenterede for, at overførslerne ikke var erhvervsmæssigt begrundede, men derimod foretaget i klagerens private interesse i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet. Dette blev anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1 og beskattet som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1. Da klageren ejede 50% af selskabet, blev hans aktieindkomst forhøjet med 50% af det samlede beløb, svarende til 209.056 kr.

Skattestyrelsen fremhævede flere forhold vedrørende underleverandørerne:

• De havde ikke de nødvendige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.
• Der var ingen lønindberetninger for de oplyste medarbejdere ([person4] og [person5]), og [person5] var udrejst af Danmark i 2018.
• Alle tre underleverandører gik konkurs kort efter faktureringen.
• Deres branchekoder stemte ikke overens med den fakturerede ydelse (personaleleje/produktion).
• Betalinger blev videreført til udenlandske konti, herunder en bank i Litauen.
• Manglende underliggende dokumentation for de fakturerede ydelser.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at overførslerne ikke skulle anses som maskeret udbytte, og at hans aktieindkomst skulle nedsættes. Han anførte, at selskabet havde handlet i god tro og var uvidende om eventuel svig fra underleverandørernes side. Klageren forklarede, at selskabet havde behov for arbejdskraft i travle perioder og havde indgået en samarbejdsaftale med en mellemmand ([person6]), der formidlede vikarer. Klageren fastholdt, at der var leveret en reel ydelse, og at vikarerne havde udført arbejde i butikken, hvilket var dokumenteret med timeregistreringssedler og WhatsApp-korrespondance. Han påpegede, at betalingerne var sket til danske bankkonti, og at han ikke havde modtaget nogen personlig gevinst, hverken direkte eller indirekte. Klageren mente, at Skattestyrelsens afgørelse var farvet af den generelle tilgang til lignende sager om fiktive fakturaer, uden at der blev taget tilstrækkeligt hensyn til sagens specifikke omstændigheder og den fremlagte dokumentation.