Maskeret udlodning: Nægtet fradrag for fiktive fakturaer

Sagen omhandlede, hvorvidt en aktionær skulle beskattes af maskeret udlodning i indkomstårene 2013 og 2014. SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 598.700 kr., idet selskabet, [virksomhed1] A/S, var nægtet fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed5] ApS, da fakturaerne blev anset for fiktive og udgifterne ikke afholdt i selskabets interesse.

Klageren var via et holdingselskab hovedaktionær (80 %) i [virksomhed1] A/S, som var under konkurs. SKAT havde nægtet fradrag for fem specifikke fakturaer fra [virksomhed5] for i alt 748.375 kr. inkl. moms. Disse fakturaer adskilte sig fra de godkendte ved at være større, uspecificerede, og ved at angive et andet kontonummer (håndskrevet eller påklistret med post-it), som betalingerne blev overført til. Betalingerne skete desuden umiddelbart efter modtagelse, i modsætning til de normale 30 dages betalingsbetingelser.

[person6], den tidligere direktør for [virksomhed5], havde i en selvanmeldelse til politiet oplyst, at fakturaerne var fiktive, og at beløbene var indsat på hans private konto. Han blev senere idømt fængsel for skatte- og momssvig af særlig grov karakter. Klagerens repræsentant anførte, at arbejdet var reelt udført i forbindelse med renovering af [fort], som selskabet havde erhvervet. Der blev fremlagt erklæringer fra involverede personer og billeddokumentation for det omfattende arbejde. Repræsentanten bestred [person6]s udtalelser og henviste til en senere erklæring fra [person6], hvor han bekræftede, at arbejdet var udført. Desuden henviste repræsentanten til en byretsdom, hvor det blev lagt til grund, at arbejdet var udført, og [person6] blev frifundet for krav om tilbagebetaling fra konkursboet.

SKAT fastholdt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for realiteten bag de omfattende ydelser, og at [person6]s senere erklæring ikke ændrede vurderingen, da hans udtalelser til politiet var afgivet under pres. SKAT mente, at betalingerne var sket i aktionærens private interesse og derfor udgjorde maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A og Personskatteloven § 4a.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om maskeret udlodning til klageren. Retten henviste til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1 og Personskatteloven § 4a, stk. 1, som fastslår, at udlodninger til aktionærer medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte, og at et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selvom det ikke tilfalder aktionæren personligt.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• De afviste fakturaer fra [virksomhed5] var væsentligt større end de godkendte og blev indbetalt til et andet, håndskrevet eller påklistret kontonummer, end det normalt anvendte.
• [person6], direktøren for [virksomhed5], var idømt fængsel for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have udstedt de fiktive fakturaer, og han havde i sin selvanmeldelse angivet, at faktureringen var fiktiv.
• Retten fandt, at udgifterne ikke kunne anses for afholdt i selskabets interesse.

Landsskatteretten tillagde ikke [person6]s senere forklaring i politirapporten, om at der var foretaget flytninger for selskabet, afgørende vægt. Dette skyldtes [person6]s egen udtalelse om, at han ikke ville kunne bo på [ø1], hvis han forklarede sig anderledes. Af samme grund blev en erklæring fra [person6] af 19. december 2016, hvor han bekræftede leverede ydelser, heller ikke tillagt vægt.

Da der ikke var godkendt fradrag for fakturaerne, og udgifterne ikke blev anset for afholdt i selskabets interesse, påhvilede det klageren at godtgøre, at udgifterne angik selskabet. Klageren, som var hovedaktionær og direktør, havde underskrevet og godkendt fakturaerne og burde have vidst, at de var fiktive, og at beløbene blev overført til [person6]s private konto. Klageren havde ikke dokumenteret en forretningsmæssig begrundelse for overførslen til den private konto. Derfor fandt retten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbene angik selskabet. Beløbene blev anset for at have passeret klagerens økonomi og skulle beskattes som maskeret udbytte.

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren blev derfor beskattet forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret på 80 %.

Byretsdommen af 2. maj 2017 kunne ikke føre til et andet resultat, da det i dommen blev lagt til grund som ubestridt, at der var leveret ydelser svarende til betalingerne, uden at der var foretaget en egentlig efterprøvelse af fakturaernes realitet.