Selskab nægtet momsfritagelse for EU-salg på grund af manglende dokumentation for varetransport

Sagen omhandler to hovedpunkter: For det første, hvorvidt et selskab var berettiget til momsfritagelse for tre salg af elektronik til selskaber i Irland og Ungarn. For det andet, om SKAT med rette havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af selskabets momstilsvar for 3. kvartal 2015.

Momsfritagelse for EU-salg

Selskabet havde i 2015 og 2016 solgt mobiltelefoner og harddiske til to EU-selskaber uden at opkræve dansk moms, idet salgene blev anset for momsfritaget i henhold til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1. Varerne blev i alle tilfælde leveret til et speditionslager i Danmark.

SKAT nægtede momsfritagelse for tre specifikke fakturaer, da selskabet ikke kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at varerne var blevet transporteret ud af Danmark af køber eller for dennes regning.

De omstridte handler var:

For salgene til det irske selskab ([virksomhed2]) viste e-mailkorrespondance, at køberen, umiddelbart efter at have fået rådighed over varerne på lageret i Danmark, instruerede speditøren om at frigive dem til et andet dansk selskab ([virksomhed4] ApS). Dette danske selskab arrangerede herefter transporten til Spanien. SKAT anførte, at da rådigheden over varerne blev overdraget til et andet dansk selskab i Danmark, var betingelserne for momsfrit EU-salg ikke opfyldt.

For salget til det ungarske selskab ([virksomhed8]) fremlagde selskabet en e-mail fra køberen, der bekræftede modtagelsen af varerne i Ungarn. SKAT fandt denne dokumentation utilstrækkelig, da den ikke levede op til de skærpede krav for afhentningskøb, som bl.a. kræver oplysninger om transportmiddel og registreringsnummer.

Skønsmæssig forhøjelse

SKAT konstaterede via VIES-systemet, at selskabet i 3. kvartal 2015 havde foretaget et varekøb på 54.296 kr. fra det irske selskab ([virksomhed2]), men ikke havde angivet erhvervelsesmoms. SKAT forhøjede derfor selskabets momstilsvar skønsmæssigt med 13.574 kr. i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Selskabet gjorde gældende, at beløbet ikke stammede fra et varekøb, men fra et tabt depositum i en handel, der blev annulleret af leverandøren. Selskabet fremlagde dokumentation for en delvis tilbagebetaling, men kunne ikke bevise en direkte sammenhæng mellem tilbagebetalingen og den annullerede handel.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for momsfritagelse var opfyldt.

Salg til andre EU-lande

For at opnå momsfritagelse ved salg til andre EU-lande efter Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1, skal sælgeren kunne dokumentere, at varerne fysisk er blevet transporteret ud af Danmark til et andet EU-land af enten sælger, køber eller for disses regning.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation herfor:

• Salg af mobiltelefoner (faktura 4 og 13): Den fremlagte dokumentation viste, at varerne blev overdraget til et andet dansk selskab ([virksomhed4] ApS) på speditionslageret i Danmark, før de blev transporteret ud af landet. Dermed var det ikke den irske køber ([virksomhed2]), der rådede over varerne, da de forlod Danmark. Betingelsen for momsfritagelse var derfor ikke opfyldt.
• Salg af harddiske (faktura 21): Den fremlagte købererklæring fra den ungarske køber ([virksomhed8]) blev anset for utilstrækkelig. Erklæringen levede ikke op til de skærpede dokumentationskrav for afhentningskøb, da den manglede oplysninger om transportmiddel og registreringsnummer. Det var derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at varerne var transporteret til et andet EU-land.

Da betingelserne for momsfritagelse ikke var opfyldt, var salgene momspligtige i Danmark i henhold til Momsloven § 4, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, nr. 1.

Skønsmæssig forhøjelse

Landsskatteretten fandt det ligeledes berettiget, at SKAT havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for 3. kvartal 2015. Selskabet havde ikke kunnet dokumentere sin påstand om, at beløbet i VIES-systemet stammede fra et tabt depositum i en annulleret handel. Den fremlagte dokumentation for tilbagebetalingen indeholdt ingen henvisning til den pågældende proformafaktura, og selskabet kunne ikke på anden vis afkræfte, at der havde fundet en momspligtig transaktion sted. SKATs skøn, baseret på oplysningerne i VIES, blev derfor opretholdt.