Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om dispensation til søudvidelse i beskyttet mose

Frederikshavn Kommune meddelte den 15. november 2022 dispensation til udvidelse af en eksisterende sø i en beskyttet mose samt landzonetilladelse til etablering af en ny sø på matr. nr. [Matrikelnummer1]. Den eksisterende sø og mosen er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 og 2, nr. 2. Projektet omfattede også etablering af erstatningsnatur, der skulle være mindst dobbelt så stor som den fjernede mose, placeret ca. 420 meter nordøst for søen.

Kommunens vurdering og begrundelse

Kommunen vurderede, at området var lokalplanlagt til golfbane, og at naturkvaliteten af den berørte mose var ringe. De henviste til en tidligere praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet om en lempeligere dispensationspraksis for kunstigt anlagte søer på golfbaner. Kommunen vurderede desuden, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-område nr. 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede, der ligger ca. 600 meter væk. For så vidt angår bilag IV-arter, vurderede kommunen, at projektet ville have en neutral eller positiv effekt, og at etablering af den nye sø potentielt kunne gavne spidssnudet frø.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 13. december 2022. Klager anførte, at der ikke forelå særlige omstændigheder, som krævet i Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, og at den henviste praksis om golfbaner var irrelevant, da den eksisterende sø var et resultat af tørvegravning og ikke anlagt på en golfbane. Klager mente, at afgørelsen var mangelfuld, da kommunen ikke havde forholdt sig til projektets påvirkning af søens dyre- og planteliv, og at erstatningsnatur ikke i sig selv kunne begrunde en dispensation. Klager var uenig i, at udvidelsen af søen ved inddragelse af mosearealer ville gavne spidssnudet frø, da padder generelt trives bedst i vandhuller uden fisk og med tæt sumpvegetation, hvilket ikke var sikret med vilkår om breddernes hældning. Klager påpegede også, at den nye sø og den eksisterende sø ville blive forbundet af en kanal, hvilket betød, at den nye sø burde betragtes som en udvidelse af den eksisterende § 3-beskyttede sø.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Frederikshavn Kommunes afgørelse af 15. november 2022 om dispensation til udvidelse af eksisterende sø i beskyttet mose samt etablering af sø, og hjemviste sagen til fornyet behandling hos kommunen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Nævnets vurdering af dispensationsmulighed

Nævnet fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at opgravning og tildækning af moser generelt ikke tilgodeser disses naturlige dyre- og planteliv, og at en forringet naturkvalitet af et § 3-beskyttet areal ikke i sig selv kan begrunde en dispensation. Det ansøgte udgjorde et væsentligt indgreb i den beskyttede mose, som ville mindske mosearealet betydeligt og yderligere forringe mosens naturkvaliteter. Nævnet vurderede, at indgrebet ikke udgjorde et naturforbedrende tiltag for mosen, og at mosen ikke kunne anses for at være uden naturbeskyttelsesmæssig interesse.

Nævnet bemærkede, at praksis for dispensationer er restriktiv, og at en dispensation i dette tilfælde ville kunne skabe en uønsket præcedens i strid med hensynet bag beskyttelsesordningen i Naturbeskyttelsesloven § 3. Kommunens henvisning til en tidligere afgørelse (NMK-510-00549) blev vurderet som ikke direkte anvendelig, da den omhandlede oprensning og udvidelse af søer med naturforbedrende effekt, mens nærværende sag omhandlede udvidelse i en beskyttet mose og etablering af en ny sø. Endvidere kunne udlægning af erstatningsnatur, selvom den var dobbelt så stor, ikke i sig selv begrunde en dispensation, hvilket er i overensstemmelse med lovbemærkningerne og nævnets faste praksis.

Nævnets øvrige bemærkninger til kommunen

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Frederikshavn Kommune ved den fornyede behandling af sagen bør foretage en konkret vurdering af, om etableringen af den nye sø udgør en dispensationskrævende udvidelse af den eksisterende § 3-beskyttede sø, især da de to søer forventes forbundet af en to meter bred kanal. Kommunen bør også foretage en grundigere vurdering af, hvorvidt yngle- og rasteområder for Habitatdirektivets bilag IV-arter kan blive påvirket af det ansøgte.