Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Hedensted Kommunes afslag på aktindsigt i oplysninger vedrørende grundlaget for miljøgodkendelsen af virksomheden [virksomhed1]. Klager anmodede om aktindsigt, da der var modstridende oplysninger fra kommunale medarbejdere om, hvorvidt virksomheden blev etableret i 1975 eller 1980, og hvordan dette stemte overens med den dagældende lokalplan.
Klager ønskede indsigt i Hedensted Kommunes grundlag for at påstå, at [virksomhed1] i 1975 var omfattet af lokalplanen. Hvis etableringen derimod var i 1980, anmodede klager om aktindsigt i den ansøgning om miljøgodkendelse, som virksomheden angiveligt skulle have sendt i 1980, samt tilhørende sagsbehandlingsdokumenter og den endelige godkendelse.
Hedensted Kommune meddelte afslag på aktindsigt den 25. oktober 2022. Kommunen henviste til, at klagers spørgsmål allerede var besvaret i en afgørelse af 4. oktober 2022, hvor kommunen i samarbejde med [virksomhed1] havde undersøgt virksomhedens historik og udarbejdet en tidslinje. Kommunen oplyste, at [virksomhed1] sandsynligvis i 1980 overtog en miljøgodkendelse fra 1979 fra [virksomhed2]. Kommunen erkendte at have angivet fejlagtigt, at der var tale om samme virksomhed, der blot havde skiftet navn, hvilket kunne have ført til den forkerte reference til 1975. Kommunen havde desuden tidligere, den 18. august 2022, meddelt aktindsigt i miljøgodkendelsen fra 1979.
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen bekræftede Hedensted Kommune den 28. februar 2023, at kommunen ikke var i besiddelse af yderligere materiale, der var omfattet af klagers anmodning om aktindsigt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Hedensted Kommunes afgørelse af 25. oktober 2022 om afslag på aktindsigt i oplysninger vedrørende grundlaget for miljøgodkendelse af [virksomhed1].
Nævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen i henhold til Miljøoplysningslovens § 4, stk. 6, da anmodningen om aktindsigt vedrørte en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.
Nævnet vurderede, at de ønskede oplysninger var omfattet af begrebet "miljøoplysninger" som defineret i Miljøoplysningslovens § 3. Dette skyldes, at oplysningerne vedrørte en miljøgodkendelse, der indeholder information om støj, affald og emissioner fra virksomheden, og dermed udgør en administrativ foranstaltning, der kan påvirke miljøelementer som luft, vand og jord.
Det følger af Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. Miljøoplysningslovens § 3, at retten til aktindsigt kun gælder oplysninger, som er i myndighedens besiddelse eller opbevares for denne. En myndighed er ikke forpligtet til at frembringe nye oplysninger eller udarbejde nye dokumenter for at imødekomme en anmodning om aktindsigt. Da Hedensted Kommune bekræftede, at den ikke var i besiddelse af yderligere materiale omfattet af klagers anmodning, fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at kommunen ikke havde mulighed for at imødekomme anmodningen i videre omfang.

Energistyrelsen åbner nu for ansøgninger til GEK-ordningen, hvor virksomheder kan blive godkendt til at udføre obligatoriske energi- og klimasyn.



Klager anmodede den 17. februar 2021 Næstved Kommune om aktindsigt i ansøgnings- og tilladelsesmateriale vedrørende etablering af pilerenseanlæg i Klinteby og Karrebækstorp. Anmodningen omfattede også materiale om rensning af spildevand fra enkelte ejendomme, påbud om udskiftning af bundfældningstanke samt en begrundelse for, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke var angivet som klageinstans i relevante sager.
Næstved Kommune meddelte den 17. marts 2021 delvist afslag på aktindsigt med henvisning til Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og 1985-offentlighedsloven. Kommunen identificerede flere sager relateret til både pilerenseanlæg og bundfældningstanke og meddelte fuld aktindsigt i materialet fra disse sager.
Afslag blev givet på aktindsigt i oplysninger om begrundelsen for manglende klageinstansangivelse, da sådanne dokumenter ikke eksisterede, og kommunen ikke var forpligtet til at udarbejde en redegørelse for lovgivningen om klageadgang.
Lokale borgere og myndigheder skal i et nyt forum drøfte håndteringen af det radioaktive affald, der bliver på Risø i de næste 50 år.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Klager påklagede afgørelsen den 18. juni 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at aktindsigten var fremsendt i 183 e-mails som en "rodet bunke" uden indeksering eller forståelige overskrifter, hvilket gjorde det umuligt at overskue det ønskede materiale. Klager vurderede, at det relevante materiale udgjorde under 10 % af det fremsendte.

Klager anmodede Vesthimmerlands Kommune om aktindsigt i en sag vedrørende miljøgodkendelse af et husdyrbrug, specifikt o...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes afslag på fuld aktindsigt i et betinget skøde ve...
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)