Afslag på forskerskatteordning grundet tidligere skattepligt og manglende fast driftssted for udenlandsk arbejdsgiver

Argumentation vedrørende fast driftssted

Klageren gjorde gældende, at den oprindelige irske arbejdsgiver havde etableret et fast driftssted i Danmark fra 12. januar 2021, idet han udførte salgs- og markedsføringsopgaver fra sin bopæl. Dette blev afvist af skattemyndighederne, da selskabet ikke var registreret i Danmark, og der ikke var indsendt dokumentation for, at klageren kunne forpligte selskabet i et omfang, der udløste skattepligt efter Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a.

10-års reglen og ophold før ansættelse

For så vidt angår ansættelsen pr. 1. april 2021, opstod der problemer med 10-års reglen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1. Da klageren blev fuldt skattepligtig ved sin indrejse i januar, havde han været skattepligtig til Danmark i mere end 2,5 måned forud for ansættelsens start. Praksis tillader normalt kun op til én måneds ophold før ansættelsesstart med henblik på indretning og flytning.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag. Retten fandt det ikke godtgjort, at den irske arbejdsgiver havde et fast driftssted i Danmark i perioden januar til marts 2021. Der var hverken indberettet løn eller indeholdt skat i denne periode, og der var ikke fremlagt dokumentation for karakteren af arbejdsopgaverne.

"På baggrund af ovenstående finder retten, at det er sagens faktum, at [virksomhed2] ikke etablerede et fast driftssted i Danmark i perioden 12. januar 2021 til 31. marts 2021, og at klageren indrejste den 12. januar 2021 alene med det formål at påbegynde sin ansættelse i [virksomhed1] ApS."

Retten fastslog yderligere, at ansættelsen i det danske selskab først kunne anses for påbegyndt den 1. april 2021. Da klageren havde været fuldt skattepligtig siden 12. januar 2021, var betingelsen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1 ikke opfyldt, idet han havde haft dansk skattepligt i en periode umiddelbart forud for ansættelsen, som oversteg den accepterede ramme på én måned. Der var ikke oplyst om udefrakommende begivenheder, der kunne begrunde den tidsmæssige forskydning.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen afslog anmodningen om forskerskatteordningen med to hovedbegrundelser:

• Skattepligt: Klageren havde været fuldt skattepligtig til Danmark fra 2008 til 2011. Dette betød, at betingelsen i Kildeskatteloven § 48e, stk. 3, nr. 1 om, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen må have været skattepligtig efter bl.a. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt. Skattestyrelsen henviste til SKM2020.87.LSR.
• Vederlagskrav: Det samlede aftalte vederlag i ansættelseskontrakten blev anset for ikke at opfylde minimumskravet på 65.100 kr. + ATP for 2018, jf. Kildeskatteloven § 48e, stk. 3, nr. 3. Den indberettede løn for 2018 opfyldte heller ikke kravet.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om at være omfattet af forskerskatteordningen og anførte følgende:

• Tidligere skattepligt: Klageren argumenterede, at den formelle registrering som skattepligtig i 2008-2011 var en fejl, og at han reelt ikke havde haft bopæl eller diskvalificerende skattepligtig indkomst i Danmark i den periode. Klageren henviste til SKM2019.246.SR, hvor en fejlagtig registrering ikke diskvalificerede en person fra ordningen, og mente, at Skattestyrelsen havde misforstået denne afgørelse og udøvede et skøn under regel ved ikke at vurdere de faktiske forhold. Klageren fremhævede, at Skattestyrelsen selv havde erkendt, at der ikke var modtaget diskvalificerende indkomst.
• Vederlagskrav: Klageren mente, at det samlede vederlag, inklusive månedsløn, bonus, fri telefon, arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag (som en Pensionsbeskatningsloven § 53a-ordning uden bortseelsesret) og dækning af flytteomkostninger, oversteg minimumskravet. Klageren henviste til SKM2019.525.LSR for inklusion af flytteomkostninger og SKM2019.644.LSR for, at vederlagskravet ikke nødvendigvis skal være opfyldt fra ansættelsens start. Klageren påpegede også, at Skattestyrelsen tidligere havde godkendt, at bonus kunne tælles med, selvom den udbetales året efter. Klageren fremlagde dokumentation for pensionsordningen og flytteomkostningerne, som Skattestyrelsen angiveligt ikke havde været i besiddelse af eller taget højde for. Klageren fremhævede, at han var blevet vildledt af SKAT forud for flytningen til Danmark.